Certifikatoversigten

Det nyligt reviderede drikkevandsdirektiv af 16. december 2020 stiller specifikke krav til materialer, som kommer i kontakt med drikkevandet. Der er fokus på afsmitning af forurenende stoffer fra materialerne. Derforuden må materialerne ikke påvirke farve, lugt og smag af drikkevandet negativt samt forøge mikrobiel vækst i drikkevandssystemet. Direktivet stiller ligeledes krav til den dokumentation, der skal dokumentere, at produkterne er egnet til brug i drikkevandssystemer.

Arbejdet med at sikre drikkevandskvaliteten mod afsmitning af forurenende stoffer mm. fra materialer har været i gang siden 1998, jf. artikel 10 i Drikkevandsdirektivet af den 3. november 1998. Hvordan intentionerne i artikel 10 skulle indfries, var meget op til det enkelte EU-medlemsland at beslutte, hvilket har resulteret i, at der findes mange uens og forskellige kontrol- og certificeringsordninger, som gør det vanskeligt for vandforsyningerne, at sikre sig dokumentation på at de anvendte produkter er i overensstemmelse med direktivet.

Med ikrafttrædelsen det nyligt reviderede drikkevandsdirektiv bliver ovenfornævnte krav til materialer i kontakt med drikkevand harmoniseret i EU via implementering i nationale lovgivning.

Regelsættet er kompliceret, og flere producenter og råvareleverandører forudser en række flaskehalse ved implementering af direktivet, som skal håndteres på denne eller anden måde for at undgå mangel på produkter til drikkevandsforsyningerne. Flaskehalsene udgøres dels af manglende standarder for test og analyser, som skal sikre et ensartet grundlag for vurdering og godkendelse af materialerne, dels vil der i den tidlige fase af implementeringen være få akkrediterede laboratorier til at udføre de relevante test og analyser. Der vil ligeledes være få certificeringsorganer, som vil kunne føre det uvildige tilsyn med laboratorier, leverandører og producenter efter retningslinjerne opstillet i de relevante retsakter.

Meget taler altså for, at der kan forventes en længere overgangsfase, hvilket retsakten for etablering af EU-positivlisten til dels også åbner op for, idet en 4-årig overgangsperiode nævnes her. Det betyder, at nuværende forhold med mange forskellige kontrol- og certificeringsordninger fortsat vil være best-practice i forhold til, at sikre drikkevandskvaliteten mod afsmitning fra materialer.

Certifikatoversigten har til hensigt at samle et overblik over produkter og dokumentation på markedet, hvor der er fokus på drikkevandsdirektivets retningslinjer: ingen negativ påvirkning af farve, lugt og smag, afsmitning med forurenende stoffer eller forøge mikrobiel vækst.

I forbindelse med udbudsforretninger vil oversigten kunne danne grundlag for opstilling af minimumskriterier eller kunne anvendes til at identificere komponent- eller produktkategorier, hvor dokumentationen i mindre grad er fyldestgørende. I disse situationer vil det kunne præciseres, at de bydende skal tilvejebringe den nødvendige dokumentation eller alternativt levere en risikovurdering, der dokumenterer at komponenten/produktet kan anvendes på betryggende vis i drikkevandssystemet.