Zink kan fordoble prisen for rensning af regnvand fra Tingbjerg

Zink er det altdominerende materiale, når det kommer til tagrender – ja, mange betragter det vel nok som den originale tagrende. Zinktagrender og byggematerialer af zink har udover den lange levetid også en høj genanvendelsesrate, et relativt lavt klimaaftryk, mange synes de  er smukke, og så er de stort set vedligeholdelsesfri, så de er et populært valg. Også i den københavnske bydel Tingbjerg, hvor zink er brugt til tagrender, nedløbsrør, inddækninger og til galvanisering af nye ståltagrender.

Der er bare ét problem. Når regnvand ledes fra f.eks. zinktagrenderne følger zinken med. Det miljøfarlige stof giver problemer, især når der separatkloakeres. For at det ikke skal belaste vandmiljøet, skal regnvandet nemlig renses, og det løber op: Økonomisk for forbrugerne, som 
ender med regningen. Og i CO2-regnskabet.

Zink står for den største belastning af regnvandet

I alt ligger der i omegnen af 20 tons zink på den oprindelige bebyggelse i Tingbjerg, der i disse år gennemgår en omfattende forandring og vokser fra cirka 3.000 til 5.000 boliger og fra cirka 6.500 til cirka 10.000 beboere i 2030.

“Zink er et meget udbredt stof i byggematerialer, og vi ser generelt, at det findes i høje koncentrationer i overfladevandet i forhold til, hvad der kræves for at opnå god miljøtilstand i vandmiljøet,” oplyser Københavns Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning i en mail til DANSKVAND.
I nybyggeri stiller forvaltningen krav om, at overflader i zink ikke må tilsluttes og til, hvor meget zink der må udvaskes med overfladevandet. For ældre, bevaringsværdigt byggeri som Tingbjerg er mulighederne mere begrænsede til, at der kan indgås en dialog om materialevalg –  her skal hensynet til miljøet f.eks. balanceres
med æstetiske krav.

For at kunne håndtere de store vandmængder, som en befæstelsesgrad på op mod 90 pct. giver, har myndighederne besluttet, at der skal separatkloakeres, så spildevandet stadig ledes til renseanlæg, mens regnvand fra området ledes til den nærtliggende Utterslev Mose. Dermed
mindskes risikoen for overløb af spildevand, og det bidrager til, at vandområdeplanernes mål om god økologisk og kemisk tilstand kan nås. Det arbejde er forsyningsselskabet HOFOR i fuld gang med. Vurderingen lyder, at indholdet af opløst zink i regnvandet fra hele Tingbjerg ligger på cirka 670 mikrogram per liter. Til sammenligning er miljøkvalitetskravet 9,4 mikrogram per liter. Den dominerende kilde er bygningernes tagrender i zink og galvaniserede nedløbsrør og mindre zink-inddækninger, som ifølge HOFOR udgør mellem 80 og 90 procent af  zinkbelastningen i regnvandet. Andre overflader, f.eks. veje, p-pladser, andre tagtyper og atmosfærisk nedfald bidrager med 10-20 procent af zinkbelastningen. Derudover indeholder regnvandet også kobber og biocider, som der skal renses for inden udledning.

Vandkunderne og klimaet betaler prisen

Den samlede renseløsning, der skal bringe vandet ned under grænseværdierne, vurderes at ligge indenfor et spænd på mellem 10 og 20 mio. kr., fordi der skal flere rensetrin til. Omkostningen lander hos forbrugerne via vandtaksten, og det bliver ikke et enestående eksempel.

”Der er lige nu behov for mange flere tilsvarende renseanlæg, og spørgsmålet er, om princippet om at ”forureneren betaler” ikke burde gælde,” siger Jes Clauson-Kaas, chefkonsulent for klimatilpasning i HOFOR. Prisen er én ting, noget andet er klimapåvirkningen. Anlæg og det første års rensning af regnvandet i Tingbjerg anslås at ”koste” mellem 35 og 52 tons CO2, som skal lægges oveni den CO2-regning, som allerede er bundet i zinken – cirka 40 tons (hvis man som standard regner med 2 kg CO2/kg zink).

”Klimapåvirkningen fra rensning af regnvand medregnes ikke, når et nybyggeri skal opgøre sin samlede CO2-udledning. Det betyder, at f.eks. zink kan fremstå som det mest bæredygtige byggemateriale, fordi CO2-udledning fra rensning af det afsmittende materiale ikke  inkluderes,” forklarer Jes Clauson-Kaas.

Halv pris ved at undgå zink

Vandteknologieksperten Veolia (tidligere Krüger A/S) har for HOFOR udviklet et oplæg til mulige renseløsninger af regnvandet fra Tingbjerg. Det er baseret på en screening, som skal afprøves i virkeligheden, før et endelige anlæg bygges.

Alle oplande er forskellige, og derfor er der også vidt forskellige stofsammensætninger i regnvandet. Det hele er baseret på screeninger på baggrund af typetal, men virkeligheden kan variere.

”Så når de har separeret og har en vandstrøm, går de i gang med at måle for nærmere at kunne bestemme stofkoncentrationerne i regnvandet.

Det er vigtigt at måle, for ved screeninger risikerer vi at overdimensionere renseløsninger, hvilket jo er er spild af ressourcer, og omvendt, hvis screeningen er for optimistisk, kan det have store konsekvenser for recipienten,” siger Sissel Tønder, ingeniør i Veolia og forklarer,
at det afhænger af målingerne, hvor mange skridt, rensningen skal bestå af. Indgik zink ikke i byggeriet, ville prisen, ifølge Veolias beregninger, måske kunne halveres.

Tænk over materialevalget

Forsyningsselskabet står altså med oprydningen efter materialevalg, der træffes et andet sted. Det er ikke kun et problem lokalt i Tingbjerg, og det er ikke kun zink, der er et problem, forklarer Sten Kloppenborg, seniorkonsulent i DANVA og ansvarlig for DANVAs indsats for mere bæredygtig brug af materialer i bygningsreglementet. Han nævner kobber, som endnu et problematisk materiale for miljøet ligesom olie, tjærestoffer, træbeskyttelse (biocider), flammehæmmere og tungmetaller også er problematiske. 

”Tingbjerg er ikke et enestående tilfælde. Hvis vi ikke tager højde for påvirkning af vandmiljøet fra regnafstrømning fra bygningsmaterialer, risikerer vi at opbygge et problem, som kan koste mange hundrede millioner kroner på landsplan over de kommende årtier. Derfor skal vi blive bedre til at vælge materialer, der ikke skaber regninger for vandkunderne mange år efter, at byggeriet er afleveret,” siger han.

DANVA arbejder derfor for, at man begynder at se på de samlede konsekvenser af materialevalget i byggeriet. Om det så er kobber, zink eller noget tredje.

”Vores medlemmer kan se, at nogle byggematerialer giver udfordringer i regn- og spildevandet mange år efter, at bygningen er opført. Hvis et materiale fører til øget rensning eller andre miljøtiltag, bør det også tælle med, når man vurderer materialets samlede klima og miljøpåvirkning.”