Sikre vand- og spildevandsydelser kræver investeringer i tide

Hver dag leverer de rent drikkevand og håndterer spildevand for millioner af mennesker – med høj forsyningssikkerhed og til en pris, som i europæisk sammenhæng fortsat udgør en begrænset del af husholdningernes økonomi.

Men succesen kan ikke tages for givet.

Det er hovedbudskabet i EurEaus nye rapport Europe’s Water in Figures 2026 og den tilhørende 2025 Snapshot, der samler nøgletal fra vandsektoren på tværs af Europa.

Rapporten viser, at 97 pct. af Europas befolkning er tilsluttet offentlig drikkevandsforsyning. Omkring 90 pct. er tilsluttet spildevandsopsamling, mens 89 pct. er tilsluttet et renseanlæg. Det viser en sektor, der leverer stabilt på en af samfundets mest grundlæggende opgaver.

Samtidig peger rapporten på et voksende pres. Europas vandinfrastruktur bliver ældre, og investeringerne har svært ved at følge med inflationen. Forsyningerne står samtidig over for nye krav til klimatilpasning, cybersikkerhed, energiforbrug og mere avanceret rensning.

PFAS, pesticider, nitrat, mikroforureninger og mikroplast nævnes som centrale bekymringer for både drikkevand og spildevand. Det er også en dansk problemstilling, hvor drikkevandsforsyningen bygger på grundvand, og derfor er det afgørende, at forurening forebygges, før den ender i de boringer og vandressourcer, som danskerne er afhængige af.

Danmark skiller sig ud i den europæiske sammenligning. Ifølge rapportens opgørelser ligger Danmark højt på både vandpris og investeringer. Den gennemsnitlige danske husholdningstarif for drikkevand og spildevand er opgjort til 10,36 euro pr. kubikmeter, og de årlige investeringer i drikkevands- og spildevandsinfrastruktur er opgjort til 188 euro pr. indbygger.

Tallene for vandprisen skal dog læses med forsigtighed. EurEau understreger, at landene ikke kan sammenlignes én til én. Geografi, befolkningstæthed, vandressourcer, rensekrav, afgifter og finansieringsmodeller varierer betydeligt. For Danmark afspejler tallene blandt andet en model, hvor vandkunderne i høj grad betaler for drift, vedligehold, miljøkrav og investeringer over vandregningen.

Rapporten viser også fremskridt. Vandforbruget og tabene i ledningsnettet falder i flere lande. Det er positivt for ressourceforbruget og klimaaftrykket. Men udviklingen rummer også et økonomisk paradoks: Når forbruget falder, kan indtægterne falde, mens udgifterne til at vedligeholde rør, renseanlæg og kritisk infrastruktur fortsætter.

Derfor er konklusionen ikke blot, at vandsektoren skal investere mere. Konklusionen er, at investeringer skal gå hånd i hånd med stærkere forebyggelse.

Forurening skal stoppes ved kilden. Det er bedre for miljøet, billigere for samfundet og den mest effektive vej til at fastholde rent vand, høj forsyningssikkerhed og en vandregning, som borgere og virksomheder kan betale.