Europa har brug for en plan for vandet

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har sat vandresiliens højt på den europæiske dagsorden og varslet et nyt europæisk initiativ om vandresiliens. I sin State of the Union-tale onsdag den 16. september adresserede hun behovet for bindende regler på vandområdet og fremhævede bl.a. bekæmpelse af vandtab i vandforsyningerne som et centralt indsatsområde.

"Vi ved, at der er risiko for, at vores landbrug og vores energi- og forsyningskæder kommer til at mangle vand. Samtidig forsvinder der næsten én liter for hver fire liter i Europas vandrør, i de fleste tilfælde som følge af lækager. Sikke et spild! Vi vil derfor fremlægge et nyt europæisk vandinitiativ. Fordi vand er værdifuldt. For vores industri – og for vores fødevaresikring," sagde kommissionsformanden bl.a. i sin tale.

Det hilser DANVA velkommen. Men der er behov for at gå et skridt videre.

"Det er positivt, at vandresiliens og klimaresiliens er kommet højt på den europæiske dagsorden. Men vi har brug for mere end ambitioner. Vi har brug for et regelsæt, der sikrer, at hvert land får overblik over, hvor meget vand der er til rådighed, hvor meget forskellige sektorer får brug for, og hvad der skal ske, hvis vandet ikke rækker til det hele," siger chefkonsulent i DANVA Susanne Vangsgaard.

Hvem skal have vandet, hvis der bliver mangel?

Europa står over for et stigende pres på vandressourcerne. Klimaændringer, befolkningstilvækst og øget efterspørgsel fra blandt andet landbrug, industri og turisme påvirker både vandbehovet og tilgængeligheden af vand. Samtidig kommer nye behov fra den grønne og digitale omstilling, eksempelvis datacentre, batteriproduktion og brintproduktion.

Derfor er det ifølge DANVA nødvendigt med nationale vandressourceplaner, der ser på både den aktuelle og den fremtidige vandbalance.

Planerne skal kortlægge vandressourcerne kvantitetsmæssigt, herunder grundvand og overfladevand, og sammenholde dem med behovene til drikkevand, natur, landbrug, industri og grøn energiproduktion.

"Vi skal ikke først begynde diskussionen om, hvem der skal have vand, når der står vandmangel på døren. Der skal være et fagligt og politisk beslutningsgrundlag på plads på forhånd. Hvis vandet bliver en knap ressource, skal politikerne kunne foretage transparente prioriteringer mellem sektorerne," siger Susanne Vangsgaard.

DANVA mener samtidig, at drikkevandsforsyning bør have en særlig prioritet, fordi sikker adgang til rent drikkevand er en grundlæggende samfundsfunktion.

Hvis EU ikke handler, kan Danmark gå foran

DANVA ser helst, at behovet for langsigtet vandressourceplanlægning bliver løftet gennem en fælles europæisk ramme. Men hvis den politiske situation i EU betyder, at der ikke kan skabes den nødvendige lovgivning, bør Danmark ikke vente.

"Hvis EU ikke er klar til at tage det nødvendige lovgivningsmæssige skridt, bør danske politikere overveje, om Danmark skal gå foran og udvikle den nationale regulering, som vi efterlyser. Danmark har stærke traditioner for langsigtet planlægning og for at finde praktiske løsninger på komplekse samfundsudfordringer. Det bør vi bruge til at vise, hvordan en moderne vandressourceplanlægning kan se ud," siger Susanne Vangsgaard.

Sommeren 2026 har vist, at presset på vandressourcerne og behovet for klimatilpasning ikke er et fremtidsscenarie, men en udfordring, der kræver handling nu. Samtidig er Danmark ikke på bar bund. På universiteter, hos forsyninger og blandt andre aktører arbejdes der allerede med de udfordringer og praktiske modeller, som kan danne grundlag for en ny regulering.

"Der findes allerede betydelig viden og konkrete erfaringer i Danmark. Universiteter, forsyninger og andre aktører arbejder med både vandbalancer, klimatilpasning, ressourcebesparelser og nye måder at planlægge vandanvendelsen på. Det giver os et stærkt udgangspunkt for at udvikle en dansk model, som både kan løse danske udfordringer og tjene som inspiration for resten af Europa," siger hun.

Vandresiliens er også klimaresiliens

Klimaforandringer betyder ikke kun risiko for tørke og vandmangel. De øger også risikoen for ekstrem nedbør og oversvømmelser. Derfor bør vandressourceplanlægning tænkes sammen med klimaindsatsen.

EU har allerede en række regler på vandområdet, blandt andet Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet. DANVA vurderer imidlertid, at den nuværende regulering ikke i tilstrækkelig grad sikrer en langsigtet national eller regional planlægning af forholdet mellem fremtidige vandbehov og tilgængelige vandressourcer.

"Vandresiliens og klimaresiliens hænger uløseligt sammen. Vi har brug for en samlet planlægning, der både tager højde for tørke, oversvømmelser, vandmiljø og samfundets fremtidige behov. Det er her, nationale vandressourceplaner kan gøre en reel forskel," siger Susanne Vangsgaard.

DANVA opfordrer derfor EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge det kommende vandresiliens-initiativ til at skabe en fælles europæisk ramme for nationale vandressourceplaner og opfordrer samtidig danske politikere til at være klar til at gå foran, hvis EU ikke kan levere den nødvendige regulering.

"Europa har allerede mange regler om vand. Nu er der behov for at få dem til at hænge sammen med en langsigtet plan for selve vandressourcen. Hvis Europa ikke kan tage det første skridt, bør Danmark gøre det," konkluderer Susanne Vangsgaard.