
Envafors har sammen med Næstved Kommune og virksomheden ENTO udviklet et samarbejde, der gør det lettere at opdage skjult vandspild i kommunale bygninger til gavn for både drikkevandsressourcer, økonomi og klima.
EnvaforsDa Envafors blev kontaktet af virksomheden ENTO om muligheden for at koble vanddata på kommunens overvågningssystem, så forsyningsselskabet hurtigt potentialet i at reducere vandspild.
Envafors bidrager med en samlet dataeksport over alle kendte vandmålere tilknyttet kommunen. Det gør det muligt for Næstved Kommune at få et langt bedre overblik over deres vandforbrug og ikke mindst hurtigt identificere fejl som eksempelvis løbende toiletter, skjulte brud og andre former for vandspild.
- Vi er meget optaget af at passe godt på vores grundvand. Med dette samarbejde undgår man, at rent drikkevand bliver spildt på lækager, så det ville vi naturligvis gerne være med til, fortæller Rasmus Liljegren, maskinmester i Envafors.
Samarbejdet er nu oppe og køre, og Næstved Kommune får i langt højere grad mulighed for at identificere og udbedre en række fejl, som ellers ikke ville være blevet opdaget lige så hurtigt. Det betyder:
Når vandspild bliver opdaget tidligere, sparer det både drikkevand, energi og unødige omkostninger. Det er en gevinst for både kommunen og den fælles ressource, som drikkevand er.
- Med den nye løsning får vi et helt andet overblik over vores bygninger. Vi kan reagere langt hurtigere, når noget ikke fungerer, og det betyder både færre skader, mindre vandspild og en mere effektiv drift. Vi forventer os rigtig meget af samarbejdet - både økonomisk og miljømæssigt, siger Jacob Hausner Krøigaard Kurek, driftschef i Center for Ejendomme og Indkøb i Næstved Kommune.
Når samarbejde skaber bedre løsninger
Dette offentlige-privatsamarbejde er et konkret eksempel på, hvordan tværsektorielt samarbejde kan skabe løsninger, som ingen af parterne kunne have løftet alene.
Ved at kombinere forsyningens data, kommunens behov og den private virksomheds teknologiske løsning, er der skabt en effektiv indsats mod ressourcespild. Det gavner både miljøet og økonomien.
Vidste du …
At Samn Forsyning har en fast rutine med at inspicere alle beholdere i vandforsyningen? Specielle erhvervsdykkere kontrollerer alle beholdere – også dem i vandtårnene – for at sikre, at alt er, som det skal være. Dermed kan eventuelle tegn på nedbrydninger eller andet, der kan udvikle sig til en risiko for vandforsyningen, blive håndteret med rettidig omhu.
150 år med rent drikkevand i Horsens
I 2026 er det 150 år siden, Horsens fik sit første maskindrevne vandværk. Den 1. juli 1876 blev der åbnet for vandet fra vandværket i Egebjerg, og den 15. juli samme år blev vandværket officielt indviet. Det nye vandværk blev et afgørende skridt for en by i hastig vækst, hvor adgang til rent drikkevand var vigtig for både folkesundhed, erhvervsliv og byudvikling. Siden da er vandforsyningen fulgt med tiden. I dag leveres rent drikkevand til mere end 70.000 forbrugere i Horsens Kommune ved hjælp af moderne teknoloni, digital overvågning og effektive systemer, som sikrer høj vandkvalitet hver dag. Jubilæumsåret markerer 150 års udvikling – fra de første haner i 1800-tallet til den moderne vandforsyning, byen har i dag.
Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S indtrådte i 2017 i det fælles serviceselskab Samn Forsyning, hvor drift og administration er samlet, og ca. 100 medarbejdere er beskæftiget. Læs mere om historien på www.samn.dk/150aar