Ny rapport: Demokratisk ejerskab giver flere langsigtede investeringer i vandsektoren
Vandsektorens investeringer skal holde i generationer. En ny rapport viser, hvorfor ejernes tidshorisont har betydning: Storbritannien kæmper med følgerne af kortsigtede prioriteringer, mens den danske ejerskabsmodel har bidraget til lavt vandtab og markant mindre udledning fra spildevandsanlæggene.
BrundtlandNår drikke- og spildevandsledninger skal fungere i årtier, nytter det ikke, at ejerne kun ser få år frem. Det er et af hovedbudskaberne i rapporten ”Ejerskab og grønne investeringer” fra Tænketanken Brundtland. Ejerformen er med til at afgøre, om vandselskaberne vælger at prioritere vedligeholdelse og grønne investeringer, før problemerne bliver synlige for forbrugerne og i vandmiljøet.
Rapporten samler international forskning og danske data fra forsyningssektoren. På energiområdet ses det samme mønster: Offentligt ejede selskaber bruger en større andel af deres investeringer på grøn energi. På vandområdet står kontrasten mellem Storbritannien og Danmark særligt tydeligt.
“Demokratiske forsyningsselskaber kan låne til en lavere rente end de kommercielle. De kan også tænke længere og tage mere hensyn til sikkerhed, miljø og klima, fordi de ikke er bundet af samme kvartalslogik, som kommercielle selskaber kan være", siger Lasse Skou Lindstad, analytiker i Tænketanken Brundtland.
Når kortsigtede afkast presser de langsigtede investeringer
Erfaringerne fra Storbritannien viser ifølge rapporten, hvad der kan ske, når kommercielle ejere med en kort tidshorisont tager over. En privat infrastrukturinvestor ejer typisk et aktiv i omkring seks år, mens mange drikke- og spildevandsledninger har en levetid på 75 år. Det kan skabe et pres for at prioritere afkast her og nu frem for vedligeholdelse, der først betaler sig mange år senere.
Forskellen kan ses i investeringsniveauet. Fra 2002 til 2023 investerede det offentligt ejede vandselskab i Skotland omkring 50 procent mere pr. indbygger end de kommercielle vandselskaber i England og Wales – 1.540 kroner om året mod 1.028 kroner. Samtidig gik 35 procent af vandregningen i England og Wales til renter og udbytte, mens det tilsvarende tal i Skotland var 8 procent.
Ifølge rapporten førte de utilstrækkelige investeringer i England og Wales til dårligere vedligeholdelse, mere forurening fra spildevand og en mindre robust forsyning. I 2022 advarede den britiske miljømyndighed Environment Agency om en voksende trussel mod folkesundheden, fordi bakterier og virus fra spildevand i stigende grad endte i vandmiljøet. I perioden 2010-2023 voksede antallet af vandrelaterede sygdomstilfælde i England med 60%. Den britiske erfaring viser dermed, hvorfor langsigtede investeringer er afgørende for både vandmiljø, folkesundhed og klimatilpasning.
“Erfaringerne fra England og Wales viser, at kortsigtede kommercielle ejerinteresser kan få meget langsigtede konsekvenser. Når investeringerne i ledningsnet og spildevandsanlæg bliver udskudt, ender regningen hos forbrugerne og i vandmiljøet,” siger Lasse Skou Lindstad.
Den danske ejerskabsmodel har leveret gode resultater
Den danske udvikling peger i en anden retning. Her har kommunalt ejede og forbrugerejede vandselskaber kunnet arbejde med en længere tidshorisont og føre indtægterne tilbage til forsyningen. Resultaterne kan ses i begge ender af vandets kredsløb.
På drikkevandsområdet er vandtabet cirka 7 procent mod et EU-gennemsnit på 23 procent. Det betyder, at langt mere af det oppumpede vand når frem til forbrugerne. På spildevandsområdet er udledningen af kvælstof fra danske anlæg faldet med 85 procent fra 1989 til 2021, mens udledningen af fosfor og organisk stof er faldet med 95 procent. Tallene viser værdien af vedholdende investeringer i ledningsnet, anlæg og teknologi, som er understøttet af skærpede miljøkrav.
“De danske resultater er ikke kommet af sig selv. Det lave vandtab og de markant lavere udledninger fra spildevandsanlæggene er resultatet af investeringer, der er fastholdt over mange år. Det har den kommunalt og forbrugerejede model været afgørende for,” siger Lasse Skou Lindstad.
Hvad betyder det for vandselskaberne?
For vandselskaberne er rapportens pointe aktuel. Klimaforandringer, nye miljøkrav og et aldrende ledningsnet kræver investeringer nu, mens gevinsterne først viser sig over mange år. Sammen med finansiering og regulering er ejerskabet det med til at afgøre, om selskaberne kan forebygge problemerne eller må reagere, når skaderne allerede er sket.
Ejerskabet forklarer ikke resultaterne alene. Den danske styrke ligger i samspillet mellem kommunalt og forbrugerejet ejerskab, omkostningsbaserede takster, adgang til finansiering gennem KommuneKredit, høje miljøkrav og forsyningsplanlægning. Rapportens vigtigste budskab til sektoren er derfor at værne om rammer, der gør det muligt at tænke i årtier frem for i næste regnskabsår, samt at udvide de demokratiske forsyningsselskabers muligheder for at investere. Det er netop de rammer, der skal bære de kommende års investeringer i retning af en endnu grønnere og mere klimasikker vandsektor.
Læs rapporten: Ejerskab og grønne investeringer i forsyningssektoren
