
Arbejdet med livscyklusvurderinger (LCA) i forsyningssektoren fortsætter med stor interesse, og nu inviterer DANVA og Dansk Fjernvarme til næste møde i netværket for ForsyningsLCA.
Line Møller RinggaardMødet afholdes den 11. juni 2026 hos Frederiksberg Forsyning.
Netværket blev etableret for at styrke vidensdeling og erfaringsudveksling om miljø- og klimapåvirkninger fra anlægsprojekter i forsyningssektoren. Det foreløbige program for næste netværksmøde fokuserer blandt andet på anvendelse af EPD’er (Environmental Product Declarations), markedsdialog om emissionsfrie maskiner samt dataopsamling fra entreprenører.
Netværket bygger videre på erfaringerne fra Partnerskabet ForsyningsLCA, som DANVA, Dansk Fjernvarme og en række forsyninger etablerede i 2024 for at udvikle en fælles metodisk tilgang til LCA i forsyningssektoren. I dag er fokus særligt rettet mod vidensdeling, fælles læring og dialog med markedets aktører.
Se mere om programmet og til meld dig her.
Netværket er for ansatte i vand- eller fjernvarmeselskaber, men netværkets medlemmer har tidligere besluttet, at de løbende ønsker at inddrage rådgivere, entreprenører, leverandører og andre relevante aktører i møderne, når det er relevant for dagens temaer Kontakt derfor netværkets tovholdere, hvis du er interesseret i arbejdet, men ikke er ansat i et forsyningsselskab. Har du spørgsmål til netværket eller ønsker at blive en del af arbejdet med ForsyningsLCA, kan du kontakte tovholdere Line Møller Ringgaard på lmr@danva.dk eller Jens Christian Nielsen på jcn@danskfjernvarme.dk.