Lov om håndtering af terrænnært grundvand vedtaget

Terrænnært grundvand er et stort – og stigende problem. Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget med op til en meter, og i dag har mindst 450.000 boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året. Heraf ligger ca. 360.000 inden for kloakerede områder, hvor spildevandsselskaberne har ansvaret for at håndtere tag- og overfladevand. Derudover giver de øgede vandmængder problemer for infrastruktur og resulterer i store mængder uvedkommende vand i afløbssystemerne, som dermed skal håndteres på renseanlæggene.

Der er flere årsager til det stigende grundvandsniveau. Øgede regnmængder, som forstærkes af klimaforandringerne, er en af dem. Andre årsager kan være, at man tætner spildevandsledninger, så de ikke fungerer som dræn længere, eller at man ophører med at indvinde drikkevand i et område.

Med de hidtidige regler har det terrænnære grundvand været den enkelte grundejers eget ansvar. Ofte har borgerne ikke muligheder for at lave de bedste løsninger, og det valgte tiltag er ofte et omfangsdræn, som ledes til kloaknettet. Det er dyrt og uhensigtsmæssigt for borgere og forsyninger.

I november 2020 offentliggjorde KL og DANVA en analyse, som viser, at det er samfundsøkonomisk billigere at lave kollektive løsninger fremfor individuelle løsninger fra de enkelte grundejere. Undersøgelsen er baseret på fire konkrete cases fra Sunds, Herlev, Odense og Aarhus.

Ministeriet vælger DANVA og KL-modellen

Den nye lovgivning tager udgangspunkt i den model, som DANVA og KL har foreslået, hvor kommunerne bliver myndighed og spildevandsselskaberne skal etablere kollektive løsninger, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. I den proces lægger Miljø- og  Ligestillingsministeriet også op til tæt dialog og samarbejde mellem kommuner og forsyninger.

Fremover skal kommunerne kortlægge de områder inden for fælles- og regnvandskloakerede oplande, hvor terrænnært grundvand giver problemer. Derefter indføres områderne i spildevandsplanen. Når det er sket, skal spildevandsselskaberne beregne, om løsningerne er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Hvis det er tilfældet, får selskaberne forsyningspligt til at håndtere det terrænnære grundvand og kan begynde at udarbejde projekterne, som gennemføres på offentlige arealer. Hvis borgerne har omfangsdræn, skal de kobles til de nye løsninger. Dette skal borgerne selv finansiere.

Når vandselskaberne får forsyningspligt, betyder det samtidig, at indsatsen kan takstfinansieres. I praksis betyder det, at alle borgerne i forsyningsområdet er med til at betale for løsningerne, på samme måde som for de øvrige forsyningsydelser.

En simplere model til beregning af samfundsøkonomi

Klimatilpasningsreglerne for håndtering af tag- og overfladevand har givet store udfordringer i forhold til at beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, hvor der skal beregnes på op til 10 forskellige løsninger for store projekter.

Det har været et stort fælles ønske fra DANVA og KL at få smidigere regler for terrænnært grundvand, og dette er også imødekommet.

For terrænnært grundvand skal man vurdere tre variable:
• Projektområdets afgrænsning
• Den valgte foranstaltning
• Investeringstidspunktet

Spildevandsselskabet kan dog undlade at variere på to af de tre variabler, hvis det helt åbenlyst ikke giver mening. Hvis man f.eks. ved, at et område skal separatkloakeres indenfor en kortere årrække, så er det helt oplagt at håndtere terrænnært grundvand samtidig.

Metodefrihed og merværdi

Fra DANVA og KL har vi i vores interessevaretagelse lagt vægt på, at der skal være metodefrihed for valg af løsninger, og det er også imødekommet i den nye lovgivning. Her bliver også mulighed for at vælge løsninger, der giver størst mulig synergi og merværdi.

I nogle situationer vil kollektive omfangsdræn være hensigtsmæssige, ikke mindst hvis de udføres samtidig med andre ledningsarbejder. Men det vil også være muligt at vælge løsninger med helt andre perspektiver så som:

• Anvendelse af terrænnært grundvand som ressource. Det kan f.eks. være i Power to X-anlæg, hvor store mængder vand skal bruges til dannelse af brint. Det kan også være som teknisk vand til fjernvarme, køling, vanding og andre steder, hvor det kan erstatte  grundvandsressourcer.

• Blå-grønne løsninger, hvor vandet kan bruges rekreativt, til byudvikling og til forbedring af biodiversitet i byerne. Her kan det være til vandløb i byerne og regnbede, som også kan have rekreative formål. Det kan også være ved at tilføre vandet til søer og vådområder i byerne, som kan tilbageholde vandet, stabilisere grundvandet, og samtidig skabe mere natur i byerne.

Det med småt

Der er mange detaljer, som skal afklares, før vi er klar til at gå i jorden med de nye projekter. Der kommer nye bekendtgørelser og vejledninger, som skal anvise metoder til  indsatsen for kommuner og forsyninger. Der skal også arbejdes med at inddrage borgere og informere dem  om rettigheder og pligter, så vi får forventningsafstemt med dem. Der vil eksempelvis være områder, som opfylder lovens krav ift. udfordringer med terrænnært grundvand, men hvor det ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at lave kollektive løsninger. Og det skal  naturligvis kommunikeres på en ordentlig måde.

Fra DANVA og KL følger vi arbejdet tæt og vil informere vores medlemmer om indholdet af de nye bekendtgørelser og vejledninger, så snart vi kender det. Vi vil også inddrage medlemmerne i kommende høringer.

I forhold til samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed har der været stor bekymring for de nye regler. Vi arbejder fortsat på, at de bliver så smidige som muligt og vil informere løbende om dette arbejde.