Trods skærpede krav og nye lovændringer er beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) stadig langt fra målet. Over 2.000 områder mangler beskyttelse, og mange lodsejere står nu til at modtage et påbud om sprøjteforbud, varsler miljøministeriet.
Lars FischerDen 1. juli 2024 trådte en ny lov i kraft for at styrke beskyttelsen af drikkevandsboringer. Loven sikrer, at lodsejere enten indgår frivillige aftaler om sprøjtestop eller pålægges et påbud om dette inden den 1. marts 2025. På trods af de strammere regler er fremdriften bekymrende, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse den 3. december.
Af de 5.458 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er), der er identificeret, kræver 2.671 en indsats inden den 1. marts 2025. Alligevel er 2.114 af disse områder fortsat ubeskyttede. Kommunerne har ifølge Miljøministeriet tilbudt frivillige aftaler til lodsejere i 679 af de berørte områder. Det efterlader 1.435 områder uden nogen form for beskyttelsestiltag.
DANVA har gentagne gange understreget nødvendigheden af hurtig handling for at beskytte drikkevandet. Foreningen glædede sig derfor over vedtagelsen af lovgivningen, der betyder, at de lodsejere, der ikke har indgået en frivillig aftale den 31. december om beskyttelse af områder ved drikkevandsboringer, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025.
Sprøjteforbuddet træder i kraft med det samme, hvilket betyder, at en eventuel klage ikke har opsættende virkning. Lodsejere kan fortsat klage over kompensationen, som forbrugerne af det enkelte drikkevandsselskab betaler. Drikkevandsselskaber kan nu også rejse sager ved domstolene, hvis kompensationen, fastsat af taksationskommissionen, vurderes at være for høj.