Skab en klimaneutral vandsektor og stop for russisk olie og gas

Den seneste IPCC-rapport taler sit tydelige sprog. Selv hvis det lykkes os at opfylde 1,5 graders målsætningen i Paris-aftalen, bliver alle lande i verden negativt påvirket af de stigende temperaturer, men IPCC-rapporten slår også fast, at det ikke er for sent at reducere CO2-udledningen. Resultatet af COP26 i Glasgow er dog også klart: Klimahandling kan ikke overlades til FN og politikerne alene, og vandsektoren er nødt til at følge en tostrenget tilgang, hvor vi tilpasser os de uundgåelige klimaforandringer, samtidig med at vi reducerer vores CO2-udledninger.

I de nordiske lande har vi arbejdet med energi- og klimaeffektive løsninger i lang tid. Derfor direktørerne for fire nordiske vandforeninger: DANVA, FIWA (Finland), Norsk Vann og Svenskt Vatten i 2021 enige om at starte et fælles projekt, hvor vi deler viden og erfaringer om vejen mod en CO2-neutral vandsektor. Det overordnede formål er at udbrede de nordiske erfaringer til den globale vandsektor.

Resultatet har været en oversigt over de vigtigste elementer, som skal håndteres for at blive klimaneutral i driften af vandsektoren. Det er faktorer som direkte udledninger af metan og lattergas eller forbrug af brændstof og energi. Disse parametre fra både drikkevand, afløb og spildevand er vi i stand til at opgøre, og vi får herved et overblik over de primære udledninger fra driftssiden af vandsektoren. Metoden og en række cases med konkrete erfaringer vil blive delt på en workshop på IWA-kongressen.

Krigen i Ukraine har gjort særligt ét element i arbejdet for en klimaneutral vandsektor mere relevant: produktion af biogas. Den danske regering lægger i udspillet “Danmark kan mere II” op til, at Danmark skal være uafhængig af russisk gas og øge produktion af biogas i Danmark. Vi skal også øge produktionen af grøn strøm i Danmark. Her kan vandsektoren bidrage til at erstatte russisk naturgas med biogas og til produktion af brændselsfri energi, som kan erstatte klimaskadelige energiformer.

Den europæiske betydning

EU har et mål om 55 % reduktion af CO2-emissioner i 2030 og om at opnå netto nul emissioner i 2050. At nå dette vil være en udfordring
for alle lande og alle sektorer.

Byspildevandsdirektivet står overfor revision, og senere i 2022, formentlig til et miljøministerrådsmøde i juli, fremlægges et første udkast. Selvom vi ikke kender de konkrete målsætninger endnu, er der en klar forventning om, at der også her vil komme krav til energieffektivitet og klimaneutralitet i vandsektoren.

Danmark har jo allerede konkrete målsætninger for klimaneutralitet og er langt fremme med at arbejde for energieffektivitet. Tal fra det danske Klimapartnerskab for Vand, Affald og Cirkulær Økonomi viser, at den danske vandsektor bruger omtrent halvt så meget energi pr. m3 vand som gennemsnittet i EU.

Partnerskabet har også opgjort, at hvis man, ved at eksportere dansk viden og teknologi, kan gøre Europa lige så energieffektiv som Danmark, vil det føre til en CO2e-reduktion på 1,7 mio. tons i 2030. På verdensplan er potentialet op mod 30 mio. tons. Set i forhold til den samlede udledning fra den danske vandsektor på 218.000 tons, så er det et væsentligt bidrag til at reducere de globale udledninger af CO2.

Der er mange forudsætninger, der skal opfyldes, hvis det skal realiseres, men til en start er det nødvendigt at dele viden om danske løsninger, som vi blandt andet kommer til at gøre på IWA-kongressens workshop. Efter kongressen vil DANVA også fremlægge resultaterne over for vore europæiske kollegaer i EurEau, den europæiske vandforening, så vi også her kan inspirere til en mere ambitiøs indsats, baseret på danske og nordiske erfaringer.

Cases skal demonstrere, at ambitionerne er realistiske

En indvending mod ambitiøse klimamålsætninger, som vi ofte har hørt international at vi hverken har data eller analysemetoder til at opgøre indsatsen og resultaterne. Det har derfor været et af formålene med det nordiske projekt at vise, at vi kan begge dele. Med udgangspunkt i 2-5 cases fra forsyninger i hver af de nordiske lande vil vi præsentere beregningsmetoder og data for de parametre, som indgår i analysen, og som bidrager til hovedparten af sektorens udledninger for driften.

En spændende dansk case er BIOFOS og Avedøre Renseanlæg, som vi allerede har tyvstartet med at præsentere i IWAs blad The Source. Her præsenterer udviklingschef Dines Thornberg erfaringerne med energiindvinding, reduktion af CO2-udledninger, herunder lattergas, som har en 298 gange højere klimapåvirkning ift. CO2.

I en global sammenhæng er Avedøre renseanlæg spændende, da man her er i gang med at omdanne et eksisterende renseanlæg til et moderne ressourceanlæg, hvilket er vigtigt, da der er mange eksisterende anlæg af Avedøres størrelse over hele verden. Alene i Europa er der 250 tilsvarende anlæg. De blev designet til at levere en bestemt rensekvalitet uden at se på energiforbrug eller CO2-udledninger. Her viser BIOFOS, at det er muligt at omdanne et eksisterende anlæg, så det kan leve op til klimakravene uden at forringe rensekvaliteten.

Udover de nordiske cases vil du også på IWA-workshoppen møde oplægsholdere fra Storbritannien, Frankrig, Chile og USA, og du kan deltage i diskussionen om ”The road towards climate and energy neutral water utilities”.