Det vil være uansvarligt at underskrive nye store kontrakter på klimatilpasningsprojekter, så længe der ikke er fuld klarhed om den kommende økonomiske regulering og dens konsekvenser for de nødvendige investeringer. Sådan lyder det fra direktør i HOFOR, Henrik Plougmann Olsen. I Storkøbenhavn kan det gå ud over visionære projekter som Harrestrup Å projektet, der er et vigtigt led i at løse klimaudfordringerne i regionen.
Jesper WithHOFOR har en lang række klimatilpasningsprojekter i gang og endnu flere er i støbeskeen. Et af de største er Harrestrup Å projektet, der består af op mod 40 delprojekter fordelt over 10 kommuner og med deltagelse af fire forsyningsselskaber i hovedstadsområdet. Det vil ifølge Henrik Plougmann Olsen være yderst uheldigt for fremtidens klimasikring af regionen, hvis en del af de projekter må sættes i stå. Men det kan blive resultatet, hvis den kommende revidering af vandsektorloven ikke skaber rammer, der gør det muligt at foretage så store investeringer.
Læs også "Vi bliver straffet for innovation".
”Vi skal selvfølgelig effektivisere som alle andre sektorer. Men det virker spøjst, at vandsektorloven fokuserer så voldsomt på effektivisering, og så lidt på de opgaver, vi står overfor omkring klimasikring, sektorkobling og samarbejde med erhvervslivet om udvikling af ny vandteknologi. Når vi laver nye kontrakter på fx en skybrudstunnel, så har projektet været konkurrenceudsat. Hvordan kan man så kræve, at vi skal effektivisere på det hvert år i årene efter? Det er svært at se, hvordan det fremsatte lovforslag til revidering af vandsektorloven understøtter de opgaver, vi står med. Derfor efterspørger vi i branchen bl.a. fleksible indtægtsrammer,” siger Henrik Plougmann Olsen.
Den fremtidige regulering skal fortsat fremme den højest mulige effektivitet i sektoren, men reguleringen skal udformes på en måde, så dette realiseres på den mest hensigtsmæssige måde, og reguleringen skal kunne forene høj effektivitet med de rette vilkår for, at sektoren kan bidrage optimalt til bæredygtige løsninger af klimaudfordringerne og andre miljøproblemer.
Han understreger, at HOFOR ikke vil sætte projekter i stå, der allerede er i gang med at blive bygget, eller hvor kontrakten er underskrevet. Men selskabet er ikke parat til at skrive nye aftaler under. Han ønsker klarhed og transparens omkring ny lovgivning, og det kræver, at den er regnet igennem, så man kan se effekterne. Lige nu er det arbejde i gang. Det er lykkedes at blive enige med ministeriet om behovet for en gennemregning af konsekvenserne af den reviderede vandsektorlov.
Læs også "Forældet lovgivning bremser optimal udnyttelse af energi".
”Vi må have en bekendtgørelse, der fortæller, hvordan vi skal regne på tingene i fremtiden, for det har vi ikke nu, og det er helt afgørende for at kunne planlægge som forsyningsselskab. Fx ser det ud til, at de kommende regler ikke giver adgang til fuldt ud at blive kompenseret for inflationen, som jo for tiden er meget høj. Det betyder virkelig meget,” siger Henrik Plougmann Olsen.
HOFOR afventer derfor, hvordan en ny regulering kommer til at se ud, før man tør sætte gang i nye klimatilpasningsprojekter. Man har sat et enkelt i gang i 2022 og har foden på bremsen i forhold til flere andre, som ellers er klar til at blive sat i gang. Det gælder bl.a. de store skybrudsprojekter som eksempelvis Svanemøllen Skybrudstunnel og Valby Skybrudstunnel.
”I yderste konsekvens vil det betyde, at nye projekter ikke sættes i gang, og det vil forsinke vores indsats med at klimasikre hovedstadsområdet,” forklarer Henrik Plougmann Olsen.