Eureau_corporate_simple_Large.jpg

Den europæiske vandforening, EurEau, har publiceret Innovation Sharing Platform.

EurEaus Innovation Sharing Platform (ISP) er et interaktivt diskussionsrum, hvor vandfolk kan dele innovative ideer og løsninger på de vandudfordringer, vi står over for.

Platformen er åben for alle, der arbejder i EurEau-medlemsvirksomheder, deres medlemmer og akademikere, der samarbejder med disse virksomheder. Planen er, at den skal samle fysiske opfindelser, praksisser, kreativitet og ideer. 

Til at starte med fokuserer EurEau på klimaændringer og spildevand. Dette vil blive udvidet i de kommende måneder, og brugerne kan foreslå emner i platformen.