P1044563
Foto: Mads Volquartz

Den nyeste Punktkilderapport fra Miljøstyrelsen viser, at det går den rigtige vej med at nedbringe antallet af overløb. Dog må vi forvente en meget stor opgave med at tilvejebringe tilladelser for alle overløbsbygværker på fællesledningerne.

Overløb af spildevandsholdigt vand fra kloaknettet

Den 17. december sidste år udsendte Miljøstyrelsen den seneste udgave af Punktkilder 2020. I rapporten opgøres blandt andet udledningerne af næringsstoffer til naturen fra spildevandsselskabernes udledninger, og udledninger fra de regnbetingede udløb fra kloaknettet. Sidstnævnte består af overløb fra fælleskloakerede områder og separate udledninger af regnvand.

Faldende antal overløbsbygværk

Punktkilder 2020 viser, at det går den rigtige vej. I kapitel 5 om regnbetingede udledninger ses, at der i 2020 var 4.222 udløbsbygværker fra fælleskloakerede ledninger. Dette antal er faldet med 379 siden 2017, som det ses af nedenstående tabel (ses bedst på en desktop eller IPad). Samtidigt har antallet af udløbspunkter med regnvand været stigende, hvilket er resultatet af mange selskabers arbejde med at separatkloakere. 

 

2022 02 02 Antal Overløb

Bedre datakvalitet i PULS

Det er Miljøstyrelsens database PULS, som bruges som database, og som beregner de udledte næringsstofmængder.

PULS har været gennem en opdatering de seneste år og bliver fortsat bedre og bedre. Sidste år blev der åbnet op for registrering af overløbsbygværkerne i 5 niveauer, hvor niveau 1 er en simpel massebalanceberegning af overløbsmængderne - til niveau 5, som stiller krav om flowmåling og måling af stofkoncentrationer.  Formålet er hele tiden af forbedre datakvaliteten af anlægsdata i databasen samt især opgørelserne af de udledte næringsstoffer.

Vandselskaberne bør kontrollere sine data

Det er kommunerne, som har ansvaret for at indberette og opdatere RBU-data i PULS databasen, men selskaberne må meget gerne ”blande sig”, da vi som branche har behov for, at databasen er så retvisende som muligt.

Fagdatacentret for punktkilder, Miljøstyrelsen, har medio januar i år sendt brev til alle kommuner og spildevandselskaber med et regneark til kontrol af selskabets data for 2021. Her har I mulighed for at kontrollere jeres data, og evt. komme med korrektioner frem til 1. marts 2022 såfremt data ikke er retvisende for jeres anlæg.

Manglende tilladelser til overløb

I februar 2021, sendte Miljøminister Lea Wermelin et brev til alle kommuner om, at der skal være udledningstilladelser på alle overløb fra fælleskloakerede oplande. Du kan finde brevet på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøstyrelsen har efterfølgende haft særligt fokus på overløb i deres tilsyn med spildevandsselskaberne, hvilket har resulteret i, at flere selskaber har fået indskærpet , at de skal fremskaffe dokumentation for gældende udledningstilladelse. Såfremt denne ikke kan findes, er det vandselskabets ansvar at søge om en ny tilladelse hos kommunen.

Miljøstyrelsen har i oktober 2021 lavet en Spørgsmål/Svar (FAQ) om udledningstilladelser til overløb. FAQ’en besvarer mange af de spørgsmål, der opstår i arbejdet med at fremskaffe udledningstilladelser til overløb. FAQ’en kommer eksempelvis ind på, hvad der udgør en gældende eller ikke-gældende tilladelse, og hvad man gør, hvis der skal udstedes en ny tilladelse til et gammelt overløb.

DANVA anbefaler, at alle læser FAQ’en på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Selskaberne er ved at få tilladelserne på plads

Opgaven med at tilvejebringe tilladelser på alle overløb er potentielt meget stor.

Det handler både om, at der måske aldrig er blevet meddelt en specifik individuel tilladelse til det enkelte overløb, eller tilladelserne ligger i gamle arkiver og er derfor svære at finde. Kommunalreformen og nedlæggelse af amterne har ikke gjort opgaven lettere.

Hvis den ”gamle” tilladelse ikke kan fremskaffes, skal der ansøges om en ny.

Her vil ”nye” forhold og regler skulle inddrages. Det kan fx være opdaterede oplande, ændrede vandmængder og evt. opdaterede krav til recipienten.

Der er bekymring for, at opgaven kan medføre store investeringer i eksisterende anlæg på grund af krav i nye tilladelser. Der er også frygt for et meget stort timeforbrug, både hos kommunerne og selskaberne, inden tilladelserne er på plads.

Møde i DANVAs netværk om overløb

Ovenstående blev understøttet på et Teamsmøde medio januar for DANVAs netværk om overløb, hvor der deltog ca. 45 medarbejdere fra selskaberne.

Det var en meget spændende dag, hvor Miljøstyrelsen også deltog og velvilligt svarede på de mange spørgsmål, der er dukket op ude hos selskaberne.

Den overordnede konklusion var, at det blev tydeligt, at der ligger en stor opgave forude med at kunne fremskaffe eller dokumentere udledningstilladelser for alle overløbsbygværker.  

Fælles temadag med kommunerne og Miljøstyrelsen

DANVA er i gang med at planlægge en fælles temadag med kommunerne og Miljøstyrelsen om udfordringer med overløb og udledningstilladelser.  

Den kommende tid

DANVA vil i den kommende tid arbejde for at gøre processen smidigere, da målet selvfølgelig er, at alle overløbsbygværker skal have en gældende udledningstilladelse.

En standarddefinition af, hvad et overløb er vil gøre det lettere at udarbejde en tilladelse. DANVA er i dialog med Miljøstyrelsen og Miljøministeriet om en mulig standarddefinition for en overløbshændelse.

Derudover vil det lette processen, hvis der laves en standardiseret ansøgningsskabelon og vejledning.

Det er DANVAs klare holdning, at vi selvfølgelig skal i mål med denne opgave, og at vandselskaber og kommuner har et fælles ansvar.

For at komme i mål er det derfor vigtigt, at der også i kommunerne allokeres tilstrækkeligt med ressourcer til opgaven. DANVA er i dialog med KL om, hvordan vi når målet.