Høringssvar på foreslåede ændringer til bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber, journalnummer: 2021-18472.

Ændringsforslaget er i høj grad båret af, at implementeringen af større ændringer i reguleringen af vandsektoren er udskudt, og den nuværende regulering derfor skal virke et par år endnu. DANVA skal opfordre til, at ikke alle større ændringer i reguleringen af vandsektoren forsøges implementeret på én gang, da der er stor risiko for, at dette enten sker på et ufuldstændigt og ureflekteret grundlag eller, at helt nødvendige ændringer udsættes for at få det hele med. I stedet opfordrer vi til, at fleksible rammer implementeres hurtigt som step 1, efterfulgt af de øvrige elementer, når der er skabt et solidt grundlag for disse. Dermed afbødes de akutte problemer omkring rum for investeringer og likviditetsklemme, som de fleksible rammer skal være med til at afhjælpe, uden risiko for samtidig implementering af knapt så gennemtænkte og gennemarbejdede idéer.

DANVA finder det problematisk, hvis de politiske ambitioner og det samfundsmæssige behov for innovation og grøn omstilling i vandsektoren negligeres, og forbedringer af reguleringen på dette centrale område helt udskydes til den forudsatte større og gennemgribende ændring i reguleringen af vandsektoren. Derfor foreslår DANVA, at der indarbejdes en grøn pakke i bekendtgørelsen med tre konkrete og hurtigt realiserbare ændringer, til understøttelse af innovation og grøn omstilling, hvorefter dette kan udbygges ved den senere større ændring i reguleringen.

Grøn pakke med let realiserbare ændringer i bekendtgørelsen, der understøtter innovation og grøn omstilling

Der er behov for en ændring af bekendtgørelsens § 8 omkring særlige forhold i benchmarkingen. Efter den nuværende praksis er det afgørende, om kun et enkelt eller få vandselskaber har forholdet. Konsekvensen heraf er, at de selskaber, der enten tager eller bliver pålagt et initiativ med henblik på grøn omstilling eller innovation fx fosfor udvinding fra slam (Struvit anlæg), produktion af el fra solceller, gasgenerator eller andet, har en negativ effekt heraf, indtil det eventuelt implementeres i benchmarkmodellen, medmindre de er stort set alene om at implementere initiativet og vedbliver at være det. Det skyldes, at selskabet vil have en omkostning grundet initiativet, der påvirker dets benchmarking negativt, idet benchmarkmodellen ikke tildeler OPEX-netvolumen for disse aktiviteter.  DANVA mener, at bekendtgørelsens § 8 om særlige forhold skal opdateres, og særlige forhold defineres som forhold, der ikke indgår i benchmarkmodellen, svarende til den praksis, som blev anvendt før 2019.

DANVA foreslår ligeledes, at der foretages en justering af bekendtgørelsens § 1 stk. 3 om vandselskabernes tilskud udefra til projekter, herunder til teknologiudvikling. Den nuværende formulering nævner alene tilskud fra foreninger, hvilket udfordrer håndteringen af eksempelvis EU-tilskud. Derfor opfordrer DANVA til, at bestemmelsen justeres således, at den er entydig og åben i forhold til mulighederne for tilskud fra eksempelvis EU, MUDP, fonde mv.

Som sidste umiddelbare ændring til understøttelse af innovation og grøn omstilling foreslår DANVA, at der indarbejdes nettoficering (indtægtsføring af nettoindtægter) i de økonomiske rammer i forbindelse med indregning af initiativer omkring innovation og grøn omstilling. Vandselskaberne får et styrket økonomisk incitament til øget ressourceudnyttelse, samtidig med at det administrative set-up holdes forholdsvist enkelt, hvis det alene er overskuddet fra en sådan aktivitet, der indregnes i vandselskabets indtægter. Dermed tilbagebetales nettoindtægten til forbrugerne i form af lavere takster.

De foreslåede ændringer

DANVA har 4 nedenstående væsentlige bemærkninger til de foreslåede ændringer.

• Det er både positivt og særdeles nødvendigt, at det bliver muligt for vandselskaberne at få periodiseret omkostningerne til drikkevandsbeskyttelse. Men muligheden for at få periodiseret omkostningen bør også inkludere de selskaber, som har været ”first movers” i forhold til beskyttelse af drikkevand, og som derfor allerede har fået godkendt en omkostning uden mulighed for at opkræve den over en periode.
• DANVA anerkender det fornuftige i for nærværende at udskyde nogle af tidsfristerne for indberetninger til Forsyningssekretariatet, hvor dette er nødvendiggjort af den udskudte implementering af større ændringer i reguleringen. Idet DANVA forventer, at de politiske intentioner om afbureaukratisering og administrative lettelser vil blive honoreret ved den kommende større ændring af reguleringen, herunder at indberetningskrav, der viser sig overflødige, fjernes fra reguleringen.
• De foreslåede rettelser i § 20 stk. 4, der har til formål at time det således, at der kan udmeldes rammer efter den større ændring i reguleringen i henholdsvis 2024 og 2025, medfører en skæv belastning af regulator. Regulator vil således skulle udmelde indtægtsrammer 2 år i træk (2023 og 2024) for derefter at have 2 års ”pause” (2025 og 2026). DANVA skal opfordre til, at udnyttelse af synergieffekter, herunder på tværs af forsyningssektorerne, og optimering af regulators tid og ressourcer indgår som en del af den kommende større regulering. Som et første step kan det i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen overvejes at reducere første periode for spildevandsselskaberne til 3 år (2024, 2025 og 2026). Dermed opnås den effekt, at regulator får ”pauserne” bedre fordelt, idet de kommer til at ligge hver andet år.
• DANVA anerkender rimeligheden i, at der fastsættes en frist for indsendelse af dispensationsansøgninger i forhold til de anlægsprojekter, der var igangsat 1. marts 2016 og som skulle have været afsluttet og ibrugtaget 31. december 2019. Foreningen vil gøre sit til, at vandselskaberne bliver opmærksomme på den frist for indsendelse af dispensationsansøgning, der fastsættes. Dog skal vi gøre opmærksom på, at fastsættelsen af fristen bør ske, så vandselskaberne har en rimelig mulighed for indsendelse efter ikrafttræden af den ændrede bekendtgørelse, hvorfor en frist den 1. marts 2022 virker tidlig. 

Udskydelsen aktualiserer behovet for at rette op på tre af de væsentligste kendte udfordringer med bekendtgørelsen

Som DANVA også gjorde opmærksom på, da man i 2019 implementerede enkelte dele, men udskød implementeringen af størstedelen af den politiske aftale fra 2018 om justeret økonomisk regulering af vandsektoren, betyder kontrolreglerne og korte perioder en begrænsning af vandselskabernes mulighed for at opkræve indtægtsrammerne fuldt ud. Idet Vandselskabernes mulighed for at opkræve underdækning er stærkt begrænset, når der udmeldes økonomiske rammer for korte perioder, og hver gang vandselskabet befinder sig i det sidste år i en periode. Forslaget om igen at udskyde implementeringen giver os derfor anledning til igen at påpege behovet for at tage hånd om problematikken ved ændring af bekendtgørelsen. 

DANVA gentager ligeledes opfordringen til at ændre reglerne om genanbringelse af indtægten ved salg af aktiver, således at det er nettoprovenuet, der indregnes som indtægt ved salg af fast ejendom og større aktiver, når provenuet ikke anvendes til anskaffelse af nye aktiver. I dag kan et vandselskab eksempelvis ikke nedlægge en række decentrale rensningsanlæg, sælge grundene, og bruge de indkomne midler i forbindelse med etablering af et nyt større centralt renseanlæg. Det skyldes, at det centrale renseanlæg skal accepteres som et tilsvarende aktiv, selv om de enkelte dele ikke er ens, og især en fortolkning om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis der er tale om infrastrukturanlæg som eksempelvis vandværker eller ledningsnet. Samtidig er salget af faste ejendomme gjort til dårlige businesscases, fordi vandselskabet alene kan fradrage ”direkte salgs omkostninger” (eksempelvis ejendomsmægleromkostninger) i den salgssum, der indtægtsføres, mens andre omkostninger forbundet med salget (eksempelvis omkostninger til fjernelse af det tidligere anlæg) ikke kan fratrækkes. Da selskabet heller ikke kompenseres for de med salget forbundne omkostningerne på anden måde, skal selskabet hente oprydningsomkostningerne ved en besparelse et andet sted, samtidigt med at indtægtsrammen reduceres med salgsprisen.

Endelig skal vi opfordre til, at der i pristalsreguleringen af indtægtsrammerne indarbejdes et hensyn til de stærkt stigende priser på el og plast. Prisstigninger, som rammer vandselskaberne hårdt, men som de ikke bliver kompenseret for med det i bekendtgørelsen fastsatte indeks.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA