Klimatilpasning

Til Energistyrelsen

Det er positivt, at der nu er lagt op til en gennemgribende ændring af regler for klimatilpasning. Både samfundet og vandselskaberne har behov for ændring af reglerne på området, jævnfør også den politiske aftale fra foråret 2020 om klimatilpasning.

Desværre må DANVA konstatere, at lovforslaget rummer hovedpunkter, som indebærer en høj risiko for, at klimatilpasningen stik imod hensigten med lovforslaget bliver hæmmet, forsinket, utilstrækkelig, stærkt bureaukratisk og unødvendig dyr for samfundet.

Dette skyldes fire overordnede punkter:

1. Indførelse af kontraproduktive effektiviseringskrav
2. Ekstreme dokumentations- og indberetningskrav
3. Forjaget implementering
4. Manglende håndtering af det terrænnære grundvand.

Dette beskrives nærmere i det følgende. Dertil kommer en række problemer af mere teknisk karakter, som er beskrevet i bilaget.

Til trods for at lovforslaget også rummer positive elementer, drukner disse i fastholdelse af et stærkt overdrevent, centralistisk og bureaukratisk kontrolkrav og effektiviseringskrav, der ikke giver mening.

1. Indførelse af kontraproduktive effektiviseringskrav

Lovforslaget lægger op til, at alle aktiviteter vedrørende vand-selskabernes klimatilpasning nu skal underlægges effektiviseringskrav. DANVA anerkender, at effektiviseringskrav kan være fornuftige og nyttige, men det er under den afgørende forudsætning, at de udformes korrekt og på et sagligt grundlag. Hvis de som i lovforslaget udformes i direkte modstrid med intensionen om at kickstarte investeringer i klima-tilpasningsløsninger og umuliggør den nødvendige omkostningsdækning, så virker de modsat deres hensigt.

Som DANVA læser lovbemærkningerne til lovforslaget er klimatilpasning defineret ved, at spildevandsforsyningsselskaberne øger serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand. Denne definition bør fremgå tydeligt af lovforslaget fremfor, at det skal tolkes ud fra lovbemærk-ningerne, jf. uddybning punkt 1 i bilaget.

De økonomiske rammer er i dag fastsat ud fra en forudsætning om, at vandselskaberne er forpligtet til at vedligeholde det eksisterende serviceniveau. Det er ud fra denne forudsætning, at klimatilpasning kan medføre tillæg til de økonomiske rammer.

Tillæg til anlægsomkostninger gives på baggrund af faktisk afholdte omkostninger og fremover med reduktion for afledte besparelser. Tillægget gives i form af en opkrævningsret svarende til den årlige afskrivning hvert år i anlæggets levetid. Dette betyder, alt andet lige, at alle anlægsudgifter, der afholdes i relation til klimatilpasning og tillæg generelt, vil skulle 100 % lånefinansieres.

Selskaberne har udelukkende mulighed for at gennemføre effektivi-seringer på anlægs-omkostninger, når et aktiv udskiftes. At stille effektiviseringskrav til tillægget vil derfor medføre, at spildevands-selskaberne ikke har mulighed for at få omkostningsdækning til klimatilpasning, og derfor har de et stærkt negativt incitament til at gennemføre dette.

Som det også er tilfældet efter de nuværende regler, så kan det være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at der laves klimatilpasning på ikke-spildevandstekniske anlæg, som vandselskaberne ikke ejer, f.eks. skybrudsveje og rekreative arealer. Når der er tale om, at sådanne anlæg supplerer – men ikke erstatter - spildevandstekniske anlæg som rørledninger, bassiner, m.v. giver det ikke mening at pålægge vandselskaberne effektiviseringskrav for såvel en kommunes eller virksomheds etablering som daglig drift af anlægget. Når vandselskabet i denne situation hverken ejer anlægget eller varetager den daglige drift, er det umuligt for selskabet at effektivisere på etableringen eller driften af anlægget, da selskabet jo ikke er involveret i nogen af delene.

Effektiviseringskravene er ligeledes malplacerede, når de pålægges et vandselskabs anlægsomkostninger i forbindelse med førstegangs-kloakering af et område, uanset om der er tale om afledning af regnvand/klimatilpasning til et fælles- eller separat kloaksystem eller ej. Ved førstegangskloakering har vandselskabet ligesom ved øvrige tillægs-aktiviteter ikke haft mulighed for at opkræve midler til egenhændigt at finansiere en andel af de nødvendige anlægsomkostninger. Så selskabet skal også her finansiere anlægget ved låntagning.

Det er derimod muligt at effektivisere på anlægsudgiften næste gang, anlægget skal udskiftes. Her er en effektivisering mulig, fordi den teknologiske udvikling indebærer, at det alt andet lige med tiden bliver billigere eksempelvis at anlægge kloakker. Men med den eksisterende økonomiske regulering af vandselskaberne, som med lovforslaget spredes ud over hele klimatilpasningsområdet, bliver der rettet effektiviserings-krav mod vandselskabernes afdrag på lån, således at selskaberne systematisk må opkræve mindre over taksten, end de har optaget i lån. Selskabet har dermed ikke omkostningsdækning, og aktiviteten har dermed ikke mulighed for at hvile i sig selv, hvilket er i modstrid med betalingsloven.

Dertil kommer problemet med den såkaldte likviditetsklemme for alle klimatilpasningsløsninger, som har levetider over 40 år. Likviditets-klemmen består i det enkle forhold, at vandselskaberne maksimalt kan optage lån, som skal betales tilbage over 40 år, mens opkrævningsretten fordeles over en periode på 75 år, såfremt der er tale om klimatilpasning ved anvendelse af rørledninger. Eksempelvis betyder dette, at et selskab, som gennemfører klimatilpasning for 75 mio. kr. må opkræve 1 mio. kr. om året, mens der skal afdrages 1,9 mio. kr. Dette presser i høj grad selskabets øvrige likviditet. Hertil kommer, at tillægget på 1 mio. kr. reduceres med effektiviseringskrav.

Når vandselskaberne ikke kan få dækket deres omkostninger til klima-tilpasning grundet effektiviseringskrav og oveni presses af likviditets-klemmen, har det en række negative konsekvenser: Manglende motivation for vandselskaberne til at gå ind i klimatilpasning, mangelfuld klima-tilpasning, risiko på længere sigt for konkurs for nogle vandselskaber, samt at midler til klimatilpasning tages ud af midler til vandselskabets daglige drift på andre områder. Det medfører ringere kvalitet i vandselskabets opgavevaretagelse på disse områder, f.eks. i forhold til rensning af spildevand eller nedbringelse af overløb.

I sidste ende skaber effektiviseringskravene en barriere for, at der gennemføres et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af klimatilpasning. Samtidig skubber man omkostninger for samfundet frem i tid, fordi man reelt prioriterer lave vandtakster her og nu på bekostning af alle andre hensyn.

Løsningen er udelukkende at stille effektiviseringskrav, der er velfunderede og i praksis kan realiseres.

Realiserbare effektiviseringskrav, analyser for samfundsøkonomisk optimal klimatilpasning samt det forhold, at 85 % af spildevandsselskabernes anlægsaktivitet sendes i udbud på et konkurrenceudsat marked, vil tilsammen sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale for meget for klimatilpasning.

2. Ekstreme dokumentations- og indberetningskrav

Lovforslaget lægger op til, at spildevandsselskaberne årligt skal indberette oplysninger om alle klimatilpasningsprojekter hos det enkelte vandselskab herunder også projekter, som ikke er underlagt krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og projekter, der ikke søges tillæg til. Der lægges således også op til, at standard kloakeringsprojekter – herunder både fælles- og separatkloakering – der alene skal leve op til kravene i Skrift 27, skal indberettes, når disse projekter giver anledning til en forøgelse af ser-viceniveauet. Det udgør i sig selv en meget stor administrativ byrde, at der altid skal indberettes på projektniveau og ikke på områdeniveau, hvor det pågældende område kan omfatte flere sammenhængende projekter. Derudover er der en risiko for, at vurdering af enkeltprojekter bremser for helhedsløsninger. Det skal være muligt ud fra en helhedsbetragtning for et område at kunne gennemføre delprojekter, selv om delprojektet ikke i sig selv er samfundsøkonomisk optimal klimatilpasning, hvis delprojektet medvirker til, at område-løsningen er samfundsøkonomisk optimal. Se punkt 4 i bilaget.

Samlet set er de foreslåede analyse-, dokumentations- og indberet-ningskrav meget omfattende og vil give anledning til langt mere administration end de eksisterende medfinansieringsregler for både kommuner og vandselskaber. Det betyder, at lovforslaget vil reducere incitamentet til at lave klimatilpasningsprojekter og ikke fremme klimatil-pasning, som var hensigten med den politiske aftale.

DANVA vurderer, at den administrative byrde for vandselskaberne vil give anledning til stigende omkostninger, som må væltes over på vand-kunderne. Det må forventes, at disse nye statslige krav om analyser, indberetning og dokumentation vil kunne udløse tillæg til selskabernes indtægtsrammer jf. gældende regler i ØR-bekendtgørelsen.

3. Forjaget implementering

DANVA har været fortaler for en ændret lovgivning med hurtig ikrafttræden. Vi må dog erkende, at det lovforslag, der præsenteres nu, ændrer forudsætningerne fundamentalt og giver anledning til så meget analysearbejde, dokumentation og indberetning, at det er meget usandsynligt, at det kan nås inden for den skitserede tidsramme.

Kravet om at klimatilpasningen skal være samfundsøkonomisk optimal er fornuftig, men det dokumentationskrav, der lægges op til, risikerer at bremse klimatilpasningen. Det vil tage tid for kommuner og vandselskaber at få udarbejdet de påkrævede samfundsøkonomiske analyser, og det vil være meget usandsynligt, at de nævnte parter kan nå at udarbejde disse meget krævende analyser til 15. april 2021, som er fristen for forhånds-godkendelse på, at projekterne er tillægsberettigede. Det er problematisk, da vandselskaberne ikke kan igangsætte klimatilpasnings-projekter, som selskaberne ikke ved, om de kan få tillæg til.

Dertil kommer de allerede nævnte problemer med indførelse af kontraproduktive effektiviseringskrav og likviditetsklemme og det faktum, at implementeringen af lov-forslaget i den foreliggende udgave kan resultere i meget store takststigninger, jævnfør bilagets punkt 2.

På baggrund af ovenstående opfordrer DANVA til, at ikrafttrædelsen af loven udsættes.

4. Manglende håndtering af det terrænnære grundvand

Det fremgår af lovforslaget, at vandselskaberne efter de nuværende regler ikke har lov til at håndtere det terrænnære grundvand. Lovforslaget åbner ikke for, at vandselskaberne får hjemmel til at løfte denne opgave fremadrettet.

Dette er et stort problem, da terrænnært grundvand i byområder giver stadig flere problemer grundet bl.a. stigende grundvandsstand. Klimatilpasningen vil derfor være ufuldstændig og uøkonomisk de steder, hvor der er problemer med det terrænnære grundvand, når der ikke er mulighed for både at tage sig af regnen/vandet fra oven og det terrænnære grundvand/vandet forneden.

Lovforslaget indeholder en række positive elementer, herunder at der åbnes for vandselskabernes muligheder for at være projektledere, muligheden for at vandselskaberne kan lave klimatilpasning – herunder vandparkering - i områder, der ikke er beliggende i risikoområder, afskaffelsen af kravet om minimum 25 % kommunal og privat omkostnings-dækning til håndtering af regnvand i vandløb og veje i byzone, muligheden for at myndigheder og private kan købe sig til øget niveau af klimatilpasning, end det efter den samfundsøkonomiske analyse optimale niveau osv. Desværre overskygges disse positive elementer af de dårlige elementer i lovforslaget, som vi har beskrevet herover.

Vi uddyber meget gerne vores synspunkter.

Bilag

Læs DANVAs bilag til høringssvaret her.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA