Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

Skanderborg den 8. september 2010

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af høringsmaterialet (jeres j. nr. BLS-415-00070).

DANVA’s bemærkninger til planen er i det følgende delt op i dels nogle generelle bemærkninger om planen, dels i specifikke bemærkninger til de enkelte initiativer.

Generelle bemærkninger

DANVA vil først udtrykke glæde over, at der er blevet fremlagt en samlet plan for at sikre, at vandsektoren også i fremtiden kan levere vand af høj kvalitet til forbrugerne.

Overordnet er det dog vores opfattelse, at planen på en del punkter har mere karakter af hensigtserklæring end af en egentlig plan. Først og fremmest mangler der mål for de enkelte initiativer. For eksempel er vi vel alle interesseret i en mere sikker drikkevandsforsyning, men en egentlig plan bør indeholde et målbart mål, så man kan vurdere, hvorvidt man har nået det ønskede resultat. Endvidere bør planen også indeholde en beskrivelse og prioritering af de påtænkte virkemidler. Forslaget til handlingsplan indeholder initiativer til at iværksætte en indsats i perioden 2010 til 2012, men der er i den korte planperiode ingen datoer for, hvornår de enkelte initiativer skal have nået deres mål. For mange af de foreslåede initiativer synes det vanskeligt at realisere målene inden for planperioden. Alt i alt er det derfor meget vanskeligt fremover at evaluere om planen har haft den ønskede effekt.

Med den øgede fokus på ressourceanvendelen i sektoren havde det været ønskeligt, at der i planen var givet overslag over de økonomiske konsekvenser for forsyningerne og hvorvidt de nødvendige ressourcer er til stede i såvel forsyninger som i de involverede myndigheder til at realisere intentionerne i planen. Herunder må der være speciel fokus på, at prisloftet ikke forhindrer realiseringen af de i planen nævnte tiltag, hvilket desværre ikke er den erfaring, der er indhentet fra de første prisloft.

En stor udfordring for vandforsyningerne i de kommende år er tilpasning til klimaændringer. Ændrede nedbørsforhold vil øge risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet og risiko for oversvømmelser af boringer. Øgede temperaturer vil direkte kunne aflæses i højere temperaturer på ledningsnettet og indirekte i form af ændret arealanvendelse med nye og mere pesticidkrævende afgrøder. Der burde derfor også have været fokus på disse udfordringer i handlingsplanen.

Flere af initiativerne i planen er allerede planlagte initiativer – i denne forbindelse er det vigtigt, at planen ikke forsinker væsentlige tiltag, der allerede er igangsat.

Planen lægger op til øget anvendelse af behandling af grundvand til drikkevandsformål. Her savner vi på trods af et vist behov for en mere smidig anvendelse af tilladelse til videregående vandbehandling en klar tilkendegivelse af, at man stadig som udgangspunkt vil basere drikkevandsforsyningen på uforurenet grundvand, således at videregående vandbehandling kun anvendes i situationer, hvor det ikke er muligt at finde den nødvendige uforurenede ressource. I denne forbindelse kunne man med fordel søge en afklaring af terminologien på området, idet begreberne simpel og videregående vandbehandling ikke entydigt dækker området

Sommerens episoder med bakteriologiske problemer i flere forsyninger har rettet fokus på en række væsentlige problemstillinger vedrørende rentvandstanke. Vi vil derfor foreslå, at disse problemstillinger tilføjes som et selvstændigt initiativ til planen. I initiativet bør indgå afdækning af forhold vedrørende indretning og design, materialevalg, rengøring, vedligeholdelse og kontrol med rentvandstanke.

Et væsentligt led i en øget fokus på drikkevandssikkerheden er højnelse af uddannelsesniveauet på vandforsyningerne. Det er DANVA’s opfattelse, at en formaliseret driftsoperatør og –leder uddannelse er en nødvendig del af en ambitiøs handlingsplan til sikring af det nødvendige uddannelsesniveau. Vi vil derfor foreslå, at dette indgår som et specifikt initiativ i planen.

I forbindelse med driftsforstyrrelser og kvalitetsproblemer oplever mange forsyninger, at kommunikationen til forbrugerne kan være vanskelig. Vi vil derfor foreslå, at der indledes en dialog mellem myndigheder, embedslægeinstitutionen og forsyningerne om, hvordan relevante budskaber kommunikeres hurtigt og klart forståeligt ud til forbrugerne. Denne dialog kunne eventuelt tages i Vandpanelet.

Endeligt vil vi gerne støtte en offensiv regulering på hele vandområdet, men vi vil også påpege, at vandforsyningsområdet ikke kan stå alene, men må samtænkes med spildevandsområdet. Tilsvarende gælder, at initiativer fra Miljøministeriet på drikkevandsområdet i mange tilfælde kræver planlægning på tværs af flere ministerier.

Specifikke bemærkninger

Vi vil det følgende give vore specifikke bemærkninger til de forskellige initiativer i handlingsplanen.

3.1 Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer

Styrket indsats mod problematisk brug af pesticider

DANVA støtter op om regeringens plan om at reducere den generelle belastning af grundvandet svarende til en reduktion af behandlingshyppigheden fra 2,5 til 1,7 i 2013. Vi kan dog ikke se, at de foreslåede initiativer skulle være i stand til at sikre den ønskede reduktion, der efter vores opfattelse kun kan opnås ved enten massive tilskudsordninger, en mangedobling af pesticidafgiften eller ved en tvungen kvoterordning. Hvis formålet med reduktionen især skulle være at sikre grundvandet, så ville det være formålstjenligt at målrette indsatsen mod indvindingsområder og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

I handlingsplanen påpeges, at godkendelsesordningen har fjernet langt den største del af de grundvandstruende pesticider fra markedet. DANVA er af den opfattelse, at selv om mange af de grundvandstruende pesticider er blevet udfaset, så viser resultaterne, at andelen af fund af godkendte pesticider over grænseværdien i boringskontrollen er stærkt stigende. Tallet er steget fra 0,3 % i 2005 til 1,2 % i 2008. Endvidere er det et stort problem, at der sælges stoffer, som vandforsyningerne ikke kan monitere på grund af manglende analysemuligheder. For at kunne følge udviklingen på området bør der udover et krav om kommercielle analysemuligheder for alle godkendte stoffer og relevante nedbrydningsprodukter også ske en løbende revision af bilagslisten til boringskontrolvejledningen.

Denne er senest revideret i 1998 på trods af gentagne henvendelser fra vandsektoren.

Udlægning af 25 m Sprøjtefri zoner om almene vandboringer

Miljøbeskyttelsesloven ændres efter forslaget således at der rundt om indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg udlægges en 25 meter sprøjtefri zone, hvor al erhvervsmæssig og offentlig anvendelse af pesticider er forbudt. Miljøministeriet har fremført, at undersøgelsen af private brønde og boringer viser, at en 25 meters zoner er tilstrækkelig til at sikre boringernes nærområder mod forurening med pesticider. Efter vores opfattelse kan man ikke bruge denne undersøgelse til at konkludere noget om beskyttelsen af vandværkers boringer, da der er tale om vidt forskellige indvindingsforhold, herunder dybde og indvindingsmængde. DANVA´s opfattelse er efterfølgende understøttet af GEUS, der stod bag undersøgelsen.

Forslaget er naturligvis bedre end den nuværende tilstand, hvor der normalt kun udlægges en 10 meter fysisk beskyttelseszone rundt om boringerne, men det er vores opfattelse, at forslaget kun giver de allermindste forsyninger den nødvendige beskyttelse af boringernes nærområder. Konsekvensen af forslaget er derfor, at vi også fremover vil se en unødvendig forurening af boringer til drikkevandsformål.

I stedet burde man efter vores opfattelse udlægge obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder som beskrevet i Miljøstyrelsens BNBO-vejledning fra 2007 med fuld kompensation til de berørte erhvervsdrivende. DANVA anslår, at udlægning af obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder kan gennemføres for 20 – 40 mio. i årlige omkostninger til de berørte erhversdrivende. Denne løsning ville give den nødvendige øgede fremadrettede beskyttelse af vores vandforsyning mod pesticidforurening. Foreningen er af den opfattelse at udgifterne til denne beskyttelse vil være en god samfundsøkonomisk investering.

I øvrigt må vi henvise til vores høringssvar vedrørende Grøn Vækst.

Flere begrænsninger i arealanvendelsen

Der henvises i handlingsplanen til Rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Som der også påpeges i høringsmaterialet er 25m beskyttelseszonen kun en delvis implementering af direktivet, hvilket burde være endnu et argument for straks at få udlagt Boringsnære Beskyttelsesområdet.

Oprensning af forurenede grunde, hvor der er drikkevandsinteresser

Oprensning af forurenede grunde er et vigtigt element til sikring mod forurening fra punktkilder. Vi savner dog, at regionerne styrker indsatsen mod pesticidforurening fra punktkilder i det åbne land. Flere undersøgelser har godtgjort, at sprøjtepladser, gårdspladser m.m. ofte er en lige så stor trussel mod grundvandet som f.eks. gamle renserigrunde, hvorfor regionerne burde fokusere på disse trusler.

Grundvandskortlægning og indsatsplaner

DANVA savner henvisning til et centralt element i grundvandsbeskyttelsen, idet der ikke nævnes noget om pesticidsårbare arealer. Indsatsplanlægningen i Danmark er bygget op om udpegning og beskyttelse af sårbare indvindingsområder, som det kendes fra nitratområdet. Derfor blev der igangsat et projekt til afdækning af det nødvendige grundlag til at udpege sårbare sand- og lerjorde. Sanddelen blev allerede afrapporteret i 2005, og lerdelen har været afsluttet i næsten et år uden offentliggørelse af den afsluttende rapport. Som vi tidligere har påpeget, så er vi uforstående overfor, at man ikke vil anvende resultaterne fra KUPA-projektet til at beskytte sårbare arealer.

3.2 Gennemtænkt vandplanlægning

Vandplaner og kommunale handleplaner

Her kan vi henvise til vores høringssvar til Grøn Vækst.

Principper for prioritering af grundvandsressourcen

Vi savner en præcisering af, at den hidtidige prioritering fortsat er gældende – altså første prioritet til vandforsyning, dernæst naturhensyn og endelig andre vandanvendelser.

Klar sammenhæng mellem vandplaner og vandindvindingstilladelser

Med udsigt til endnu en udsættelse af høringen af vandplanerne fortsætter problemerne for forsyninger med behov for en afklaring af deres fremtidige vandindvinding. For visse forsyninger har denne usikkerhed stået på i en årrække.

Grundvandshensyn i planlægningen

Sammenhæng mellem planlægning og grundvandsbeskyttelse er vigtig for at sikre en effektiv beskyttelse. Det er derfor vigtigt, at myndighederne får tilstrækkelige midler til at sikre denne. Som et eksempel kan nævnes mulighed for inddragelse af den nødvendige grundvandsbeskyttelse i lokalplaner.

Retningslinjer for avanceret vandbehandling

DANVA ser frem til retningslinjer for vandbehandling, således at der sikres en ensartet og smidig behandling af ansøgninger fra de vandforsyninger, der har behov for avanceret vandbehandling.

Mere viden om besparelse ved regnvand

Regnvandsanlæg kan i mange tilfælde medvirke til på fornuftig vis at reducere vandforbruget og formindske problemerne med ekstreme nedbørshændelser i byer. Der er dog en række ukendte forhold ved indførelse af regnvandsanlæg. Foreningen ser derfor frem til en afdækning af specielt forholdene om økonomi og risiko for forurening af drikkevandet i såvel de enkelte husstande som på ledningsnettet.

Vi savner en forholden til anvendelsespotentialet for sekundavand ud fra kvalitetskriterier til vandet set i forhold til anvendelsesformer og altså ikke afgrænset til, om der kun er tale om regnvand. Der bør derfor opstilles kvalitetskriterier for sekundavand (regnvand, spildevand, drænvand, forurenet grundvand, ved grundvandssænkninger mv.) med en kobling til anvendelsesformer, hvor de sundhedsmæssige og miljømæssige forhold er belyst.

3.3 Mere sikker drikkevandsforsyning

Fremadrettet kvalitetssikring af data i den nationale drikkevandsdatabase - Jupiter-databasen

DANVA ser frem til, at indberetning og drift af Jupiter kommer til at fungere optimalt for såvel indberetning som drift. Til dato har der været problemer med, at datakvaliteten har været svingende, og det har været svært at anvende de indberettede data optimalt. Et specielt problem har været, at data fejlagtig godkendt af kommunen er meget vanskelig at ændre efterfølgende. Forsyningerne bør derfor også have mulighed for at medvirke til godkendelse af data.

Nye og tidssvarende krav til indretning af vandværker og ledningsnet

Foreningen hilser den tiltrængte revision af normerne for vandforsyningsanlæg velkommen og vi ser frem til at blive inddraget i arbejdet.

Færre forureninger på små, private vandforsyninger

Forebyggelse af forureninger i små private vandforsyninger kan afhjælpes ved en øget informationsindsats overfor ejerne, men informationen bør følges op at øget tilsyn for at få det maksimale udbytte af indsatsen.

Mere viden om UV-behandling som sikkerhedsbarriere

Fra vandforsyningsside er det blevet fremført, at en yderligere sikkerhedsbarriere kunne være ønskelig. Man skal dog i forhold til den annoncerede undersøgelse af fordele og ulemper være opmærksom på, at en indirekte konsekvens af at indføre en sådan hygiejnisk barriere kan være, at der slækkes på ofte omkostningstunge tiltag som eksempelvis utætte tage eller beholderanlæg, der kan medføre en forringet drikkevandskvalitet. Det er derfor væsentligt, at UV ikke tages i anvendelse for at løse erkendte drikkevandsproblemer.

Påvirkning af drikkevandskvaliteten grundet materialer

DANVA ser frem til en vejledning på området, men som nævnt i det generelle afsnit, så savner vi også her en konkret beskrivelse af projektet herunder, hvem der skal stå for arbejdet og hvornår vejledningen skal være færdig.

Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyningerne

Der stilles løbende øgede krav til dokumentation af kvalitet og proces gennem kvalitetsstyringssystemer. Dette gælder også for vandsektoren, hvor enkelte vandforsyninger har etableret ledelsessystemer med fokus på drikkevandskvalitet – eksempelvis med udgangspunkt i systemet ”Dokumenteret drikkevandssikkerhed” (DDS).

Efter vores opfattelse bør DDS ikke begrænses til vandværk, beholderanlæg og ledningsnet, men også omfatte trusler mod grundvandet i indvindingsområdet og hos forbrugere, der kan udsætte ledningsnettet for alvorlig forurening. De sidstnævnte kritiske installationer (industri, landbrug, etc.) bør derfor være omfattet af en skorstensfejerordning, hvor et periodisk besøg kontrollerer vandinstallationernes tilstand og indretning.

I takt med at kravene til dokumentation øges, og at f.eks. DDS gøres obligatorisk, er det meget vigtigt, at der følger ressourcer med, så det er muligt at iværksætte de tiltag, der findes væsentlige/nødvendige på den enkelte vandforsyning. Anvendelse af ressourcer til kvalitetsstyring og sikring bør derfor ikke være begrænset af vandsektorlovens prisloft.

Det nævnes i handlingsplanen, at det skal afklares hvorvidt de driftsansvarlige på vandværkerne skal gennemføre et mere formelt uddannelsesforløb. Som nævnt under de generelle bemærkninger mener DANVA, at der er behov for en egentlig driftsleder og driftsoperatøruddannelse for at sikre den nødvendige ekspertise til på alle niveauer at gennemføre intentionerne i DDS.

Blødgøring af drikkevandet

Vi hilser udredningsarbejdet, der foregår i sker i samarbejde mellem By- og Landsskabsstyrelsen og DANVA velkomment og ser frem til en afdækning af mulige besparelser og mindsket ressourceforbrug i såvel vandforsyninger som i de private vandinstallationer ved en optimering af drikkevandets hårdhed.

3.4 Systematisk kommunalt tilsyn

Bedre og mere ensartet tilsyn i hele landet

Vi er noget tvivlende over, hvorvidt det kommunale tilsyn vil blive bedre, blot fordi man laver en informationskampagne, tjeklister og kommer med anbefalinger om tilsynets hyppighed. Problemstillingen omkring det manglende kommunale tilsyn er ikke ny og handler vel mest af alt om manglende personale og økonomiske ressourcer samt politisk prioritering – på Christiansborg og lokalt. Som et eksempel kan nævnes sommerens forureningshændelser, der har bragt fokus på beholderanlæg.

Informationsindsats til kommunerne

Her mangler vi igen en tidsplan for revisionen af tilsynsbekendtgørelsen.

Hurtigere underretning af vandværker og kommune ved forurening

Det er meget vigtigt for såvel vandforsyning som borger, at der sker en hurtig information ved forurening. Vi er derfor glade for den lovede ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, men vi savner igen en tidsplan for revisionen.

Kvalitetssikring af prøvetagning og vandanalyser

Vandforsyningerne kan ikke leve med usikkerhed for så vidt angår kvaliteten af de udførte analyser og støtter derfor en udredning på området. Der lægges op til, at arbejdet udelukkende skal foregå mellem BLST og DANAK/laboratorierne, men vi mener, at det er nødvendigt, at vandforsyningerne inddrages i arbejdet.

3.5 Mere borgerinddragelse på vandområdet

Nye tilbud skal fortælle borgerne om deres lokale drikkevand

Det er i dag den enkelte vandforsyning, der har pligt til at informere om det lokale drikkevand. Det vil dog være formålstjenligt, om der centralt kunne findes informationer om landets vandforsyninger. Vi vil derfor gerne medvirke til at afdække, hvordan man skaffer den relevante viden til forbrugerne. En smiley-ordning kan efter vores opfattelse ikke umiddelbart overføres til vandområdet, da forbrugerne ikke kan fravælge den lokale forsyning. Såfremt man udelukkende vælger at fokusere på den konstaterede drikkevandskvalitet, så risikerer man også at give forbrugerne en falsk tryghed, idet de bagved liggende analyser kan være forældede, ligesom forhold vedrørende indretning og vedligeholdelse af værk og ledningsnet kan påvirke risikoen for en uacceptabel drikkevandskvalitet.

Mere national information om det danske drikkevand

De seneste års debat om f.eks. pesticider og bakteriologi har vist, at det er meget vanskeligt at fremskaffe kvalitetssikrede oversigter over forhold vedrørende det danske drikkevand. Det er derfor positivt, at BLST vil arbejde for mere national information på området, men det er væsentligt, at der afsættes de nødvendige ressourcer for at sikre den nødvendige datakvalitet.

Ny årlig oversigt over kvalitet og forureninger

En årlig oversigt over forureninger hilses velkomment, men det er vigtigt, at vandforsyningerne inddrages i kvalitetssikringen af data på området.

Lokale og regionale vandsparekampagner

Vi er lidt usikre på, hvorvidt en erfaringsopsamling i sig selv vil bidrage væsentligt til flere vandsparekampagner. I stedet burde kræfterne bruges på at igangsætte projekter i de områder, hvor der er et dokumenteret behov.

3.6 Udvikling af vandteknologier

Aktuelle projekter om forurening af drikkevandet

Disse projekter er igangsat og er vel som sådant ikke et initiativ.

Nye projekter under Miljøteknologisk Handleplan

I disse afsnit er der forståelig fokus på, at der er brug for endnu mere innovation, men alene i form af miljø-teknologiske undersøgelser.

Efter DANVA’s opfattelse omhandler innovation også ikke-tekniske løsninger, såsom grundvandsbeskyttelse. Det kan for eksempel være i form af forebyggende tiltag, såsom lysning af dyrkningsdeklaration samt tilsyn hermed, indgåelse af dyrkningsaftaler og samarbejde med kommunen – temaer som efter foreningens erfaring har krævet en konstruktiv og innovativ indsats.

Ny teknologiudviklingsfond

Teknologiudviklingsfonden er allerede igangsat og er vel som sådant ikke et initiativ.

Styrket vejledning om miljø- og energiledelse

Vi er meget glade for, at Miljøministeriet styrker vejledning på miljø- og energiledelsesområdet, men vi savner igen en tidsplan for indsatsen.

3.7 Offensiv fremtidig regulering

Gennemgang af lovgivningen – opfølgning på Vandsektorlov og Vandplanlægning

Der er stærkt behov for hurtigst muligt at få indledt arbejdet med opfølgningen på Vandsektorloven. Specielt er det nødvendigt at få afklaret, hvorledes de nødvendige indsatser for en fremtidsikring af drikkevandskvaliteten kan gennemføres under prisloftet. Det er derfor ikke vores opfattelse at ”tidligst medio 2011” tager højde for udfordringerne på området. Vi vil derfor opfordre til, at arbejdet igangsættes hurtigst muligt.

Stærkt dansk engagement i revisionen af drikkevandsdirektivet

Det er positivt, at Danmark vil engagere sig aktivt i arbejdet med revisionen af drikkevandsdirektivet, og vi håber, at Miljøministeriet fremover vil tage aktivt del i de relevante arbejdsgrupper.

Dialog med branchen

Som ovenfor nævnt ser DANVA frem til, at Danmark vil engagere sig i revisionen af drikkevandsdirektivet, og vi indgår meget gerne i en dialog om specielt DDS og om parameterværdier.

4. Eksport af dansk vandteknologi og know how

Danmark har i dag en ikke uvæsentlig eksport af såvel tekniske løsning som systemeksport på vandområdet. Danske vandforsyninger bidrager allerede til denne eksport og vil givet kunne bidrage til en styrkelse af området. Det kræver dog, at vandsektorloven ikke stiller sig hindrende for en ekspansion på området – blandt andet via regler om tilknyttede aktiviteter.

Venlig hilsen
Karin Larsen
DANVA