Genvej til fastsættelse af serviceniveauer for klimatilpasning

Det er dog lovligt med enklere beregningsmetoder at identificere områder, der er egnede til et højt serviceniveau for klimatilpasning.

Dette uddybes i det følgende.

Klimatilpas strategisk så analysearbejdet ikke bliver unødigt omfattende

Efter reglerne i bekendtgørelsen om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering tag- og overfladevand (nr. 2276, 2020), skal der bruges en statslig, obligatorisk beregningsmetode til fastsættelse af serviceniveauer, hvis en kommunen eller et spildevandsselsselskab ønsker et serviceniveau, der er højere end en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder.

Den statslige, obligatoriske metode er ret omfattende. Men nylige erfaringer viser, at kommuner og spildevandsselskaber kan anvende enklere beregningsmetoder/screeninger end den nævnte statslige metode til at få identificeret områder, hvor det kan være fordelagtigt at sigte efter et højere serviceniveau end en 5-års hændelse i separatkloakerede områder og en 10-års hændelse i fælleskloakerede områder.

Når disse områder er identificerede kan kommunen eller spildevandsselskabet så anvende den statslige, obligatoriske metode efter bekendtgørelsens regler til at fastsætte det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveau.

Der er forskellige leverandører på markedet, der har udviklet anvendelige screeningsværktøjer. Vejledningen til serviceniveaubekendtgørelsen giver en god beskrivelse af den statslige obligatoriske metode men har ingen beskrivelser af screeningsværktøjer.

Miljøstyrelsens vurdering af screeninger i forhold til klimatilpasning

DANVA stillede i juni 2022 følgende spørgsmål til Miljøstyrelsen, som er ressortmyndighed for serviceniveaubekendtgørelsen:
Er det i modstrid med reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen, hvis en kommune eller et spildevandsselskab laver screeningsberegning(er) for dele af eller hele spildevandsselskabets forsyningsområde til at indgå i beslutningsgrundlaget for, at kommunen eller spildevandsselskabet kan afgøre, om serviceniveauet/niveauerne i forsyningsområdet/områderne skal have et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand på op til 5 år eller højere for separatkloakerede oplande og op til 10 år eller højere for fælleskloakerede oplande, når den/de nævnte screeningsberegning(er) ikke følger reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen og når kommunen eller spildevandsselskabet, efter at resultaterne af screeningssberegningen/beregningerne foreligger, fastsætter konkret serviceniveau(er) - herunder foretager eventuelle beregninger – i overensstemmelse med reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen?

Miljøstyrelsen gav senere samme måned/juni det følgende svar:

Det er vores vurdering at bekendtgørelsen ikke hindrer spildevandsselskaberne i at foretage screeninger forud for man evt. vælger at foretage de nødvendige beregninger for fastsættelse af det endelige serviceniveau. Der således vores vurdering, at forsyningen frit kan vælge at anvende et screeningsværktøj som en del af selskabets almindelige planlægningsarbejde.
Det står forsyningen frit for at anvende en screeningsberegning til at vurdere hvilke oplande der evt. udvælges, til at gennemføre den fulde metode efter bekendtgørelsens bilag 1, og hvilke hvor oplandet alene sætte til enten 5 eller 10 år uden gennemførelse af hele den detaljerede beregning efter bilag 1.
I praksis kan det vise sig at være en fornuftig og god disponering af takstmidler at foretage en sådan sceeningstilgang fremfor at gennemføre hele bilag 1 metoden på samtlige oplande.