DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.
Anlæg skov eller VE-anlæg (solceller eller vindmøller - under forudsætning af, de ikke forurener) som beskyttelse af grundvandsparker. Giv herefter landbruget en rabat på CO2-afgiften. Nogenlunde så enkelt præsenterede DANVA og VandCenter Syd løsningsforslaget til medlemmerne af Grøn Trepart, som havde bedt om møde med vandsektoren ang. løsninger til en CO2-afgift på landbruget.
Svarer-udvalgets forslag om tilskud til skovrejsning giver god grund til at inddrage drikkevand i den kommende grønne trepart, skriver Carl-Emil Larsen, der foreslår en CO2-rabat til landbruget, hvis de kombinerer skovrejsning med grundvandsbeskyttelse.
Drikkevandsbeskyttelse i regnestykket om en CO2-afgift på landbruget kan være en fordel for både klima, landbrug og drikkevand. DANVA er begejstret for forslaget om tilskud til skovrejsning i Svarer-rapport, der dermed giver mulighed for løsninger på drikkevandsbeskyttelse til brug for Grøn Trepart.
Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, hilser flere penge på finansloven til grundvandsbeskyttelse velkommen. Der afsættes samlet set 123,5 millioner kroner mere, som skal understøtte sikringen af rent drikkevand for fremtiden.
Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
Der er kommet gang i partnerskaber, hvor skovrejsning og grundvandssikring går hånd i hånd. Naturstyrelsen etablerer ca. 200 hektar skov årligt og har øget samarbejdet med vandselskaber og kommuner. Samtidig er private aktører kommet på banen i nye samarbejder
Hos VandCenter Syd er målsætningen at producere drikkevand baseret på rent grundvand i 2050. For at nå det mål er der brug for en klar strategi, der er forankret i hele organisationen, lyder det fra Troels Bjerre, der er en af drivkræfterne bag selskabets strategi for grundvandsbeskyttelse.
Diskussionen om hvordan Danmarks arealer skal bruges anderledes end i dag, er i fuld gang. Der er ønsker om mere natur og biodiversitet, mere skov, plads til flere vedvarende energianlæg, og ja – ønsker om at sikre grundvandet. Dertil kommer selvfølgelig landbrugets ønsker. Men det behøver ikke blive en hård kamp om arealerne, mener flere. Man skal slå interesserne sammen i stedet.
Danmarks areal er ikke stort nok, hvis målsætninger inden for vedvarende energi, skovrejsning, fødevareproduktion og andre aktiviteter i landskabet skal føres ud i livet. Der skal tænkes nyt i forhold til vaner og levevis, lyder det fra tænketanken CONCITO i seneste DANSKVAND. DANVA understreger, at hensynet til danskernes rene drikkevand bør indtænkes i en multifunktionel arealanvendelse.
DANVA arbejder for at beskytte vores guld ved at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandsmagasinerne. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje til at reservere arealer til den bundne opgave med at give plads til rent drikkevand.
DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer mener, at kommunerne skal få mulighed for frem til 2024 at komme i mål med de frivillige aftaler om BNBO, og DANVA mener, at det er positivt, at den nye regering i sit grundlag stiller i udsigt, at beskyttelsesindsatsen kan udbredes til de områder, hvor grundvandet dannes.