
Læs referat af DANVAs seneste generalforsamling den 22. maj 2025.

Der skal fart på for at realisere den historiske forandring af Danmarkskortet med Grøn Trepart. Der er her fra start lutter løse ender og uendelige kombinationsmuligheder, men et ved vi, nemlig hvor drikkevandet skal beskyttes.

Den 13. december 2024 blev der indgået en rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL.

Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.

Regeringens ”Grønne Trepart”-aftale tilbyder en ramme, hvor vi kan beskytte drikkevandet og samtidig øge biodiversitet, natur og økologisk landbrug. Men det kræver en konkret og effektiv implementering, skriver Maria Reumert Gjerding, Michael Kjerkegaard med flere.

DANVA hilser det nye ministerium for udrulning af plan for aftalen om den grønne trepart velkommen. Håbet er, at beskyttelsen af drikkevandet kan få en større plads og blive mere konkret i den politiske forhandling.

Den danske vandsektor står klar med initiativer, der spænder fra avanceret genanvendelse af ressourcer i spildevand til implementeringen af vedvarende energikilder som solceller og biogas. Med det viser sektoren vejen mod en bæredygtig fremtid. Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) understreger, at vandsektoren ikke blot er en aktør i klimakampen, men en afgørende drivkraft i realiseringen af Danmarks ambitiøse klimamål.

Den grønne trepartsaftale bidrager til beskyttelsen af drikkevandet gennem skovrejsning men også med tiltag til at forbedre spildevandsrensning samt en afgift på overløb.

Danmark er et lille land med store ønsker til udnyttelse af arealerne. Vi skal blandt andet bruge dem til at nå Danmarks klimamål, men vi kan samtidig høste gevinster for vand, mad og natur.

Grøn multifunktionalitet, hvor forskellige miljø- og klimahensyn som rent drikkevand, vedvarende energi og biodiversitet fremmes på samme areal, sætter nye dagsordener. Og skaber nye udfordringer.

En række vandselskaber arbejder intenst på at sikre grundvandsdannende områder for fremtiden, selv om det er hårdt arbejde, koster penge og selv om lovgivningen driller. Frivillige aftaler og opkøb af jord er afgørende værktøjer, men også solceller er i spil

Der er delte meninger om, hvordan grundvandet skal beskyttes, i hvilken grad der er grund til at øge beskyttelsen, samt hvor hurtigt det bør ske. DANVA satte en række aktører stævne på en konference på Nationalmuseet for at se, om det er muligt at blive enige om forslag til løsninger, selv om man er uenig om problemets omfang. Det skete under kyndig ledelse af journalist, radiovært og debattør Lars Trier Mogensen.


Danmark er et lille land med mange ønsker til udnyttelse af arealerne. En CO2-afgift på landbruget skal omfavne hensyn til drikkevand, skov, fødevarer, vandmiljø og vedvarende energi. Det mener DANVA, der i dag afholder konference om grundvandsbeskyttelse rammet ind Danmarks klimamål og den grønne trepart.

DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.

Anlæg skov eller VE-anlæg (solceller eller vindmøller - under forudsætning af, de ikke forurener) som beskyttelse af grundvandsparker. Giv herefter landbruget en rabat på CO2-afgiften. Nogenlunde så enkelt præsenterede DANVA og VandCenter Syd løsningsforslaget til medlemmerne af Grøn Trepart, som havde bedt om møde med vandsektoren ang. løsninger til en CO2-afgift på landbruget.

Svarer-udvalgets forslag om tilskud til skovrejsning giver god grund til at inddrage drikkevand i den kommende grønne trepart, skriver Carl-Emil Larsen, der foreslår en CO2-rabat til landbruget, hvis de kombinerer skovrejsning med grundvandsbeskyttelse.

Drikkevandsbeskyttelse i regnestykket om en CO2-afgift på landbruget kan være en fordel for både klima, landbrug og drikkevand. DANVA er begejstret for forslaget om tilskud til skovrejsning i Svarer-rapport, der dermed giver mulighed for løsninger på drikkevandsbeskyttelse til brug for Grøn Trepart.

Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, hilser flere penge på finansloven til grundvandsbeskyttelse velkommen. Der afsættes samlet set 123,5 millioner kroner mere, som skal understøtte sikringen af rent drikkevand for fremtiden.

Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.

Der er kommet gang i partnerskaber, hvor skovrejsning og grundvandssikring går hånd i hånd. Naturstyrelsen etablerer ca. 200 hektar skov årligt og har øget samarbejdet med vandselskaber og kommuner. Samtidig er private aktører kommet på banen i nye samarbejder

Hos VandCenter Syd er målsætningen at producere drikkevand baseret på rent grundvand i 2050. For at nå det mål er der brug for en klar strategi, der er forankret i hele organisationen, lyder det fra Troels Bjerre, der er en af drivkræfterne bag selskabets strategi for grundvandsbeskyttelse.

Diskussionen om hvordan Danmarks arealer skal bruges anderledes end i dag, er i fuld gang. Der er ønsker om mere natur og biodiversitet, mere skov, plads til flere vedvarende energianlæg, og ja – ønsker om at sikre grundvandet. Dertil kommer selvfølgelig landbrugets ønsker. Men det behøver ikke blive en hård kamp om arealerne, mener flere. Man skal slå interesserne sammen i stedet.

Danmarks areal er ikke stort nok, hvis målsætninger inden for vedvarende energi, skovrejsning, fødevareproduktion og andre aktiviteter i landskabet skal føres ud i livet. Der skal tænkes nyt i forhold til vaner og levevis, lyder det fra tænketanken CONCITO i seneste DANSKVAND. DANVA understreger, at hensynet til danskernes rene drikkevand bør indtænkes i en multifunktionel arealanvendelse.