Haraldsminde regnvandssø – når lokale og regionale samarbejder går op i en højere enhed

1.1 Navn på indstiller

Jesper Folke Andersen

1.2 Projektpartnere

WSP Danmark A/S (projektering)

Sweco Danmark A/S (byggeledelse)

OKNygaard A/S (hovedentreprenør)

Novafos A/S

Ballerup Kommune

Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å (i ansøgningen også kaldet Harrestrup Å-samarbejdet): Kommunerne Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup, Albertslund, Rødovre, Brøndby, Hvidovre, Frederiksberg og København sammen med HOFOR, Frederiksberg Forsyning, Glostrup Forsyning og Novafos.

1.3 Motivation for projektet

Regnvandssøen blev i første omgang aktuel i forbindelse med klimatilpasningsplanerne for området omkring Haraldsminde i Ballerup Kommune. Sideløbende med det lokale projekt i Haraldsminde arbejdede Ballerup Kommune og Novafos med 9 andre kommuner og deres forsyninger på at sikre, at Harrestrup Å kunne håndtere en 100-års regn. Harrestrup Å-systemet er den primære vandvej for store dele af Hovedstadsområdet ved skybrud, og der var store oversvømmelser fra vandløbet i forbindelse med de to skybrud i hovedstaden i 2007 og 2011.

I Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å blev det hurtigt klart, at de grønne områder langs Harrestrup Å skulle i spil som oversvømmelsesarealer, hvis man skulle lykkes med at sikre de 9 hovedstadskommuner mod skadevoldende oversvømmelser langs åen. Hermed blev et ekstra samarbejde føjet til projektet ved Haraldsminde, og det fik indflydelse på udformningen af lokalområdet, der kom til at bestå af flere elementer: Novafos har etableret en regnvandssø med en rensevolumen på ca. 8.000 m3. Regnvandssøen har derudover en forsinkelseskapacitet på ca. 20.000 m3 svarende til en 5-års hændelse. Ved skybrud op til en 100-års hændelse lukker en sluse i åen, og et oversvømmelsesareal tages i brug. Slusen og oversvømmelsesarealet kan tilbageholde yderligere 30.000 m3 regnvand og finansieres af parterne i Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å. Den samlede kapacitet i Haraldsminde er på ca. 50.000 m3 regnvand til gavn for både lokalområdet og kommunerne langs Harrestrup Å.

Området er designet, så det ændrer karakter i forhold til den tilbageholdte mængde regnvand, og man vil opleve en sø med varierende vandstand alt efter, hvornår det sidst har regnet. Man kan gå en tur på stien langs vandkanten eller over søen på 2 broer, der indikerer forbassinerne. Ved regn over 5-års hændelsen vil stien og broerne blive oversvømmet, og det vil kun være muligt at gå rundt om søen på en højereliggende sti.

Når skybruddet rammer, vil slusen lukke, og Harrestrup Å vil brede sig ud i oversvømmelsesarealet, hvorved et større område omkring den nye sø og store dele af stisystemet vil blive oversvømmet.

Området er indrettet, så der i tilfælde af en 100-års hændelse vil være tale om en kontrolleret oversvømmelse. Det betyder, at nogle af områdets rekreative faciliteter friholdes, og at hestene i området kan stå tørt.

I projektet er der arbejdet med synergier mellem de forskellige lokale interesser bl.a. igennem nyttiggørelse af materialer: Fældede træer er beholdt i området til ”billebyer”, og opgravede sten er brugt til markørsten i forhold til vandstandsændringer i søen. Overskudsjorden er brugt rekreativt til at skabe et varieret terræn. Mere end 90 % af den opgravede jord er nyttiggjort i nærområdet, hvilket har sparet rigtig meget på CO2-regnskabet.

1.4 Hvad er nyt?

Haraldsminde regnvandssø er resultatet af et samarbejde, hvor det er lykkedes at udnytte områdets muligheder og skabe synergi mellem interessenter på flere niveauer og deres krav til anlæg. 

Haraldsminde regnvandssø er det første af 40 delprojekter, som skal medvirke til at sikre den 20 km lange Harrestrup Å mod skadevoldende oversvømmelser ved en 100-års hændelse. Det er de 4 forsyningsselskaber, Novafos, HOFOR, Glostrup Forsyning og Frederiksberg Forsyning, der finansierer de anlæg, der skal sikre, at Harrestrup Å-systemet i fremtiden kan håndtere en 100-års hændelse. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi man har tænkt i løsninger for vandoplandet og ikke har hæftet sig i kommunegrænser. Det betyder også, at en lang række af delprojekterne kommer til at ligge i opstrømskommuner som Ballerup, men finansieringen af anlæggene sker i fællesskab ud fra en fordelingsnøgle, der bygger på størrelsen af det befæstede opland til Harrestrup Å-systemet i den enkelte kommune. De fire forsyningsselskaber får hver en andel i de 40 delprojekter, hvor oversvømmelsesarealet og slusen ved Haraldsminde er det første, der er realiseret.

1.5 Hvilken merværdi giver projektet?

Med projektet ønskede vi dels at skabe muligheder for, at naturen kunne udfolde sig, dels at tilføre oplevelser i en del af Ballerup, der før var et ensformigt område, som kun få brugte.  

I projektet er der blandt andet arbejdet med biodiversitet, natur, landskab og oplevelser. Det har været et klart mål med projektet at skabe muligheder for at komme tæt på forskellige landskabs-typer. Det er gjort ved at skabe et område med plejede arealer og vilde arealer, der rummer forskellig vegetation. Det skaber nye oplevelser på turen rundt om søen, hvor man går fra de plejede områder igennem ”vild” natur, og selv om området er åbent, skabes der nye rum igennem beplantning og pleje.

De brede broer, der definerer forbassinerne, giver mulighed for at komme helt tæt på vandet, så man kan nærstudere fisk, vandinsekter og -planter. Broerne og markørstenene, der er placeret i vandkanten, fremhæver foranderligheden i vandstanden og giver en direkte respons på den regn, der er faldet ”det har regnet, hvor meget er søen mon fyldt?”

De fældede træer fra anlægsprojektet er brugt til at skabe ’billebyer’, hvor insekter og småkravl kan udfolde sig og medvirke til at øge biodiversiteten i området.

1.6 Hvilke effektiviseringsgevinster er der ved projektet?

I projektet er der arbejdet med nyttiggørelse af ressourcer, bl.a. jord, sten og fældede træer til gavn for miljøet og klimaet. Opgravet jord er indarbejdet i det omkringliggende landskab, hvor det bidrager til større oplevelsesværdi. De sten, der er fundet ved udgravningen af bassinet, er brugt til markørsten for at synliggøre den svingende vandstand, der er i regnvandssøen, og de træer, der er fældet, er nyttiggjort til ”billebyer”. Alt sammen tiltag der ikke kun gavner miljøet og økonomien i projektet, men også sikrer, at CO2-aftrykket for anlægsarbejdet bliver mindre.

I Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å har samarbejdet mellem kommunerne og forsyningerne sikret en optimering i forhold til de volumener, der er behov for, for at sikre mod skadevoldende oversvømmelser langs Harrestrup Å ved en 100-års regn. Hvis hver enkelt kommune skulle planlægge individuelt, skulle kommunen håndtere 100 % volumen ved en 100-års regn. Men ved at samarbejde kan kommunerne ’låne’ volumen hos hinanden, og dermed kan man i fællesskabet nøjes med at skulle tilbageholde 60 % volumen ved en 100-års regn.

1.7 Hvem har vi samarbejdet med?

I projektet er der arbejdet med samarbejder på flere niveauer. På lokalt niveau har der været et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Novafos, og de nærtliggende boligforeninger, fritidsklubben, skoler samt fodboldklub har været inddraget og bidraget til valg af løsninger. 

Sideløbende har der i forbindelse med Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å været et stort tvær-kommunalt samarbejde med i alt 10 kommuner og deres 4 forsyningsselskaber, hvor formålet har været at sikre Harrestrup Å-systemet mod skadevoldende oversvømmelser ved en 100-års regn. Her blev det i den tidlige fase klart, at arealet i Haraldsminde, der var tiltænkt en regnvandssø, også skulle rumme et oversvømmelsesareal i forbindelse med Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å.

Haraldsminde regnvandssø har været pilotprojekt i forhold til gennemførsel af de kommende delprojekter i Harrestrup Å-samarbejdet. For hver fase af Haraldsminde-projektet har vi i samarbejde med de øvrige parter skullet udarbejde rammerne for, hvad resten af delprojekterne langs Harrestrup Å skal leve op til, et arbejde der vil gavne de næste 39 projekter over de næste 20 år.

(Billeder: Novafos og WSP)