
Midt i valgkampen blev grundvandet ved en debat på Nationalmuseet en konkret prøve på partiernes vilje til handling.
Lars FischerDel jer efter ideer.
Ved DANVA og Danske Vandværkers debat på Nationalmuseet torsdag trak ordstyrer Lars Trier Mogensen linjerne op ved at bede politikerne placere sig efter deres holdning til et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder.
Dermed fik deltagene et konkret billede på den forskel metode, partierne ønsker at sikre rent drikkevand med. For alle er enige om, at drikkevandet skal beskyttes.
Den politisk skillelinje bekræftedes i den senere debat. Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet går ind for et nationalt eller totalt sprøjteforbud, mens Venstre afviser et nationalt forbud nu og i stedet vil bruge kortlægning, grøn trepart og lokale forbud fra 2028, hvor det er nødvendigt. Konservative placerer sig mellem blokkene med forslag om sprøjteforbud, hvis lokale løsninger ikke slår til, og Moderaterne har i nyere udmeldinger også bevæget sig i retning af et sprøjteforbud i de sårbare områder, således også i dag.
Således står hoveduenigheden ikke om, hvorvidt grundvandet skulle beskyttes, men om det skulle ske med national lovgivning nu eller gennem en mere gradvis model med lokale løsninger og grøn trepart.
Dagens hovedkonflikt
Nationalt sprøjteforbud nu eller fortsat vægt på lokale løsninger, grøn trepart og frivillige aftaler.
Centrale deltagere
DANVA og Danske Vandværker samlede 19. marts 2026 centrale politikere på Nationalmuseet til debat med Lars Trier Mogensen som moderator.
Hvad debatten konkret handlede om
Omkring 160.000 hektar sårbare grundvandsdannende områder vurderes at have behov for sprøjteforbud. Samtidig viser officielle og branchehenviste tal, at der findes rester af miljøfremmede stoffer i 55,7 procent af de undersøgte drikkevandsboringer.