
Beredskab, grundvandsbeskyttelse, spildevandsrensning og afgifter er blandt de emner, der fylder i regeringens nye lovprogram.
Oliver Lajer ChristensenRegeringen offentliggjorde lovprogrammet for folketingsåret 2026/27 den 6. oktober 2026.
Flere forslag retter sig direkte mod vand- og spildevandsselskaber, mens andre især er relevante for selskaber med bestemte anlæg, aktiviteter eller rapporteringspligter.
| Planlagt fremsættelse | Forslag med relevans for vandsektoren |
| Første halvdel af oktober 2026 | Skærpede straffe for miljø- og jordforurening; beredskab i vandsektoren; enklere regler om bæredygtighedsrapportering; ny lov om produktansvar |
| Første halvdel af november 2026 | Længere overgangsperiode for klimatilpasningsprojekter; ændrede afgifter på spildevand og ledningsført vand; Forsvarets adgang til data fra detektionsudstyr |
| Anden halvdel af december 2026 | Beskyttelse af sårbare grundvandsdannende områder og ændringer i reglerne om indsatsplaner |
| Første halvdel af februar 2027 | Kontrol med indvinding af grundvand og overfladevand |
| Anden halvdel af februar 2027 | Gennemførelse af dele af byspildevandsdirektivet; rammer for kulstoflagring i biokul |
Regeringen vil give miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om vand- og spildevandsforsyningsselskabers beredskabsplanlægning og om foranstaltninger, der skal forebygge og håndtere hændelser. Forslaget er planlagt fremsat i første halvdel af oktober. De konkrete krav til selskaberne kan ikke udledes af lovprogrammets korte beskrivelse alene. (stm.dk)
På drikkevandsområdet varsler regeringen et forslag i anden halvdel af december om forbud mod pesticider, spildevandsslam og forurenet jord i sårbare grundvandsdannende områder.
Miljøministeren skal efter planen kunne udpege områderne og fastsætte regler om kompensation.
Samtidig lægger lovprogrammet op til at ophæve kravet om indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcer. Det bliver væsentligt at se, hvordan det fremsatte forslag afgrænser områderne, og hvad der skal gælde i stedet for de nuværende plankrav. (stm.dk)
Et særskilt forslag, planlagt til første halvdel af februar 2027, skal gøre det muligt at revurdere visse tilladelser til indvinding af grundvand.
Det skal også åbne for krav om tilladelse til visse bredejeres indvinding af overfladevand til kreaturvanding.
Hvilke tilladelser der konkret kan blive berørt, må vurderes, når lovforslagets bestemmelser foreligger. (stm.dk)
I anden halvdel af februar 2027 vil regeringen efter planen fremsætte et forslag, der gennemfører dele af EU’s reviderede byspildevandsdirektiv.
Lovprogrammet nævner blandt andet opsamling og rensning af byspildevand, krav om energineutralitet i spildevandssektoren og et udvidet producentansvar for kosmetik- og lægemiddelbranchen, der skal bidrage til at finansiere fjernelse af mikroforurenende stoffer.
Allerede i første halvdel af november er der planlagt to forslag med betydning for spildevandsselskabernes økonomiske rammer.
Det ene skal forlænge overgangsordningen for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand med fem år.
Det andet skal efter planen indføre afgift på udledning af urenset spildevand fra overløb, afskaffe fradraget for forsinkelsesbassiner fra 2027 og nedsætte afgiften på ledningsført vand fra 2029.
Årene beskriver de planlagte ændringers virkning, ikke hvornår Folketinget vedtager forslaget. Beregningsgrundlag og konsekvenser for de enkelte selskaber kræver nærmere gennemgang af det fremsatte forslag. (stm.dk)
Lovprogrammet varsler desuden højere strafniveauer for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og lov om forurenet jord.
Det gør forslaget relevant at følge ved aktiviteter, hvor selskaber håndterer miljøkrav eller forurenet jord.
Tre andre forslag kan få betydning for nogle selskaber. Nye rammer for kulstoflagring i biokul er relevante at følge for selskaber, der arbejder med sådanne løsninger. Et forsvarsforslag kan give mulighed for at påbyde ejere og operatører af kritisk infrastruktur at dele data fra eget detektionsudstyr. Endelig varsles ændringer i bæredygtighedsrapportering og produktansvar, hvor relevansen blandt andet afhænger af selskabets rapporteringspligter og brug af produkter og software.