
Permyresyre rensede Seinen inden svømmekonkurrencer ved OL i Paris 2024. Nu skal metoden bane vej for vinterbadere i Haderslev Fjord.
Karin Svennevig HyldigNaturskønt er det omkring Haderslev Fjord med det varierede istidslandskab og rige fugleliv. Her kan man fiske havørreder eller besøge den smukt anlagte Haderslev Bystrand, som kommunalpolitikerne for år tilbage valgte at etablere lige overfor, det i øvrigt ret idyllisk udseende, udløb fra Haderslev Renseanlæg.
Kun skiltene med “BADNING FRARÅDES” midt i strandsandet forstyrrer billedet.
“Og det ville jo unægteligt være bedre for historiefortællingen om det her fantastisk smukke sted, hvis man kunne hoppe ud i fjordvandet uden sundhedsrisiko,” siger adm. direktør i det sønderjyske forsyningsselskab Provas, Esge Homilius.
Siden 2019 har Haderslev Kommune, Provas og de lokale landbrugsorganisationer derfor i fællesskab undersøgt, hvad der skal til for, at vandet i fjorden kan blive renere. Og på ét område peger pilen alene på det rensede spildevand.
“Rådgivningsvirksomheden DHI har konkluderet, at en grundigere rensning af spildevandet vil kunne nedbringe indholdet af bakterier og vira i badevandet. Så det gik vi i gang med at undersøge mulighederne for,” forklarer Esge Homilius.
Efter mange overvejelser faldt valget på et hygiejniseringsanlæg med permyresyre, en meget potent syre, der dræber levende organismer uden at efterlade giftige biprodukter. Andre byer som Berlin og Paris har gode erfaringer med at rense badevand med permyresyre, hvilket bl.a. gjorde det muligt at afvikle svømmekonkurrencer i Seinen, da Paris var vært for OL i 2024.
I efteråret flyttede et overraskende lille doseringsanlæg med permyresyre ind mellem bassiner og bygningsværker på renseanlægget i Haderslev: Et par mandshøje stålskabe, som er udlejet af Kemira, samt to palletanke og et lille teknikskur med bad og håndvask. Da investeringen er påbudt af kommunen, bliver den finansieret af en mindre takstforhøjelse til de lokale spildevandskunder. Mere skulle der ikke til, og det var især afgørende for Provas at komme i gang med indsatsen hurtigst muligt, forklarer Esge Homilius.
“Hvis vi først skulle bygge et større anlæg af beton, kunne det jo nemt komme til at tage flere år,” som direktøren siger, mens han udpeger et mindre bygningsværk:
“Her samler vi det rensede spildevand, hvorefter anlægget automatisk blander og tilfører ganske små mængder permyresyre. Kemikalierne kommer aldrig i berøring med mennesker, og personalet har gennemgået et heldagskursus i sikkerhed, for de her stoffer er selvfølgelig ikke ufarlige. Man skal vide, hvad man har med at gøre.”
Anlægget har nu fungeret upåklageligt et halvt års tid, og de foreløbige målinger tegner rigtig lovende. En positiv sidegevinst ved, at også det tekniske vand, som på renseanlægget bruges til opvarmning, nedkøling og spuling i lukkede rørsystemer, nu bliver hygiejniseret, er, at der dannes mindre biofilm i rør og samlinger.
Dog er der stadig et stykke vej til målet om rent badevand i fjorden og definitivt farvel til de skilte med “badning frarådes”, som stadig er en torn i øjet på både borgere og politikere i Haderslev.
Permyresyren fjerner nemlig ikke de næringsstoffer, som landbruget, slam fra Haderslev Dam og overløb fra renseanlægget gennem årene har udledt, og som hver sommer gør fjordvandet grønt og slimet af alger, hvoraf nogle kan være giftige.
Algeopblomstringerne er en mere kompliceret problematik, som kræver en omfattende koordineret indsats fra både kommunen, Provas og landbruget, så indtil videre er målet med den ekstra renseproces på spildevandet fra Haderslev at gøre Haderslev Fjord velegnet til vinterbadning og sundhedsmæssigt mere sikker for udøvere af vandsport såsom kajakroere, der får hovedet under vand, når de laver “grønlændervendinger”.
“Vores egne målinger og resultater ser lovende ud, men det er selvfølgelig kommunen som badevandsmyndighed, der står for at vurdere vandets kvalitet,” understreger driftchef hos Provas Malene Staub.
Om anlægget skal være permanent og indgå i fjerde rensetrin hos Provas er stadig uafklaret:
“Vi overvejer flere teknologier, heriblandt ozon, fordi hygiejnisering med permyresyre kun fjerner bakterier og vira. Ikke andre miljøfremmede stoffer som medicinrester, mikroplast og tungmetaller,” forklarer driftschefen.
Det aktive stof i det omtalte hygiejniseringsanlæg, permyresyre, skabes ved at blande brintoverilte og myresyre. Permyresyre nedbryder cellevæggene i levende organismer som
vira og bakterier og omdannes derefter til ilt, vand og kuldioxid - uden at efterlade skadelige affaldsstoffer. Herhjemme anvendes Permyresyre derfor til desinfektion i både levnedsmiddel- og medicinalindustrien.