”Kan jeg også få sådan et bed på min vej” spørger folk i Odense landskabsarkitekten

En lille snegl har klistret sig fast til et grønt blad og kommer til syne for blikket, der søger. Så ved øjnene, hvad de skal kigge efter, og dér kommer endnu en til syne. Og endnu en. Så flyver et mikroskopisk rødt insekt forbi. Det er ikke sådan, at det summer af liv på Træøen så tidligt på året, men ved nærmere øjekast ér livet allerede begyndt i det vilde bed i Odense-bydelen Bolbro.

Her, hvor fem veje mødes, ligger en lille grøn oase på godt 100 kvm. Navngivet efter det store lindetræ, der står midt i krydset og opbygget, så regnvand ledes ned til bedet, hvor vi denne solrige dag i maj kan se planter som lægeoksetunge, vellugtende gulaks og dagpragtstjerne.

Jeg kender faktisk kun navnene på planterne, fordi Lærke Kit Sangill, landskabsarkitekt i VandCenter Syd, har hjulpet mig med en fotoplanteplan. For mens vi står ved øen og kigger på LAR-anlægget, ser jeg ”bare” et grønt område.

Det er ikke nyt for hende: ”Når jeg har stået hernede og kigget på anlægget, så er det ret klassisk, at jeg kan møde én, som er ude at gå tur med sin hund, og så kan vedkommende kigge lidt skuffet på mig og på anlægget og sige: Jeg har jo set oppe ved Føtex, at I godt kan. Hvorfor skal det så være så grimt her?”

Fem minutters gang væk, ved Føtex i Bolbro, er der nemlig også LAR-anlæg. En hel masse mindre bede langs parkeringspladsen. Bedet har lidt flere blomstrende stauder og minder i udtryk mere om det, de fleste genkender fra et staudebed i haven.

Holdningerne er mange, og tydeligt er det for Lærke Kit Sangill, at byens 400 grønne anlæg har betydning for odenseanernes oplevelse af deres lokalområde. Nogle kalder det for deres ”egen lokale eng”, andre ringer ind til VandCenter Syd og melder, at der må være glemt at fylde jord på, fordi bedene er for dybe – eller at det er farligt for børn og folk med barnevogne. Og andre igen spørger ”kan jeg også få sådan et bed på min vej?”

En del af opgaven med LAR-bedene har været oversættelse: at forklare, at bedene skal være dybe, fordi vandet skal kunne opsamles, at den varierede beplantning ikke er sjusket men designet efter, hvad der fungerer bedst til formålet, og at det vilde udtryk er en del af funktionen.

”Vandet skal væk, og det skal renses tilstrækkeligt. Det er de to hovedfunktioner, vi har her,” forklarer Lærke Kit Sangill.

Parkeringsplads for vand

Træøen er ét af de 400 mere eller mindre naturlige anlæg til lokal afledning af regnvand, LAR, som Vandcenter Syd har etableret i Odense. Anlægget fungerer både som en slags parkeringsplads for regnvand og som et lille renseanlæg.

Når det regner, ledes vandet fra de omkringliggende veje ind gennem indløb i kantstenen, samles i bedets første lavning og løber videre over små overløbskanter, indtil det til sidst siver hurtigt ned gennem et særligt sammensat lag filterjord.

Filterjorden har en bestemt sammensætning og basiskhed, så vandet bliver renset for de stoffer, der findes i regnvandet. Stoffer, der hovedsageligt kommer, når vandet så at sige ”vasker” vejfladen. Nogle stoffer deponeres i jorden, mens andre nedbrydes af de naturligt forekommende bakterier i jorden.

Det er ikke fastlagt, hvornår filterjorden skal udskiftes, men kommunens udledningstilladelse fastslår, at jorden skal udskiftes, når den når forureningsklasse 2. I branchen har buddet været, at det sker efter 10 år.

”Vi har dog målt på jorden i vores anlæg på Langelinje som er etableret for over 10 år, og vi har ikke kunnet måle, at jorden var forurenet til forureningsklasse 2,” fortæller Lærke Kit Sangill.

I et fælleskloakeret område ville vandet løbe i vejristen og videre til renseanlægget.

Tørre biotoper

Selv om LAR-bedene kan se frodige ud, er de i virkeligheden ret tørre steder at gro.

”Det er jo drænsystemer, vi bygger, fordi målet er at samle vandet, og få det ned i jorden så hurtigt som muligt. Så vi vælger en jord, der dræner ret hurtigt, så vi får nogle tørkebiotoper,” siger Lærke Kit Sangill.

Det kræver de rette planter at trives i den tørre jord, typisk hjemmehørende arter fra danske overdrev og græsland, som netop trives på mere tørre arealer med høj pH-værdi. Derfor etableres bedene med frø. De giver mulighed for større variation og rette match til de konkrete anlæg. Det er de færreste planteskoler, der laver potteplanter med lige så bred palette af arter, og så er det samtidigt billigere i både materialeindkøb og arbejdsgang med frø.

”Og så køber vi også planter og sætter ud, for at vi får noget mere blomstrende eller blikfangsagtigt, fordi vi ved, at det betyder meget visuelt i bymiljøet for den rekreative oplevelse. Og vi laver jo anlæg, som er meget synlige for borgerne her i byen.”

Har du en favoritplante til sådan et LAR-bed?

”Jeg er imod favoritplanter,” siger Lærke Kit Sangill og forklarer, at det netop er sammensætningen, der gør et bed stærkt.

Så når folk spørger efter en liste med de ti rigtige planter ”til det der LAR”, er svaret, at det kommer an på det konkrete anlæg. Men generelt er variation et nøgleord.”

Bien, der har været væk i 109 år

”Vi bruger ikke penge på at etablere biodiversitet. Vi bruger penge på at lave robuste anlæg,” fastslår Lærke Kit Sangill. Flere gange. Det er en vigtig pointe, for forsyningerne må slet ikke bruge takstfinansierede midler på biodiversitet. Men i samarbejde med bl.a. forskere fra Københavns Universitet har de for fondsstøttede midler fundet ud af, hvilken effekt LAR-bedene har på biodiversiteten.

I udviklingsprojektet Det Holistiske LAR-bed satte et team fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning sig for at kvantificere, hvor meget biodiversitet Odenses LAR-bede bidrager med.

De brugte faldfælder, farvede skåle, vinduesfælder, insektnet og en løvsuger med opsamler til at registrere tusindvis af leddyr i bedene. I alt identificerede de 2.700 bier og 1.800 biller og fandt blandt dem 66 forskellige biarter og 152 forskellige arter biller.

I stænglen på planten mørk kongelys fandt de den sjældne hornmaskebi. Den havde ikke været registreret i Danmark i 109 år.

Den helt store læring for forskerne er, at byerne er undervurderet i deres potentiale for biodiversitet. For mange arter, også de sjældne, kræver ikke meget plads. På overraskende få år kan LAR-bede både blive hjemsted for robuste, tilpasningsdygtige dyr eller planter, der lever i afgrænsede områder men som nemt kan sprede sig, hvis det er nødvendigt. Og for mere specialiserede arter, som er afhængige af bestemte planter eller miljøforhold.

Biodiversiteten tåler forstyrrelser

Så LAR-vejebedene bliver multifunktionelle grønne biotoper.

”Håndtering af skybrudsregn kan samtænkes med trafikregulering, rekreative oplevelser for borgerne og, med det rette plantevalg, understøtte levesteder og føderessourcer for utroligt mange insekter,” lyder konklusionen fra forskerteamet bestående af Hjalte C. Ro-Poulsen, Mathias J. Justesen, Oliver Bühler og projektleder Mona Chor Bjørn.

Sammenlignet med større sammenhængende naturområder er den biologiske mangfoldighed naturligvis lavere i LAR-bede, men relativt til størrelsen og afhængig af beplantning, vil de altså kunne bidrage som helt eller delvist levested for rigtig mange arter.

Fundet af den sjældne bi og den mangfoldige biodiversitet ændrede ikke forsyningsselskabets driftsplan. Stænglerne af mørk kongelys bliver fortsat, ligesom alle de andre planter, klippet ned indimellem for at holde bedene funktionelle.

Vurderingen fra forskerteamet er, at forstyrrelser er en forudsætning for, at et artsrigt urtesamfund kan bestå, men at det i naturlige systemer sjældent går ud over alt vegetationen på én gang. Så traditionel drift, som slår al vegetationen på enkelte tidspunkter af året, er derfor ikke ideelt.

Et mere skånsomt alternativ ville være at slå dele af vegetationen og lade andet stå, som så kan slås året efter, og eventuelt samtidig lade afklip ligge tørt i nærområdet.

En grøn faglighed i en ingeniørverden

Lærke Kit Sangill kalder det selv, at hun sneg sig ind ad bagdøren i VandCenter Syd. Hun blev ansat som studentermedhjælper og lavede for godt 12 år siden plantevalget til de første LAR-bede på Langelinje i Odense.

Siden har hun fået en permanent stilling og arbejder i dag med både etablering, drift og strategi. Hun hører, at lignende grønne fagligheder rykker ind i flere og flere danske forsyninger.

Hvis vandbranchen skal håndtere stadig kraftigere regnskyl og samtidig løfte sit ansvar for vandmiljøet, kan kloakkerne ikke gøre det alene. Naturbaserede løsninger aflaster systemet, renser vandet undervejs og gør i sidste ende en forskel for vandmiljøet.

”Og så er det vel egentlig også smart nok at have nogen med en grøn faglighed. Det har vi ikke så tit i forsyningsverdenen,” fastslår hun.

Faktisk står der i VandCenter Syds strategi, at regnvandsløsninger skal sammentænkes med løsninger, der fremmer biodiversitet, og fremmer naturens muligheder i og omkring selskabets anlæg.

”Som forsyning har vi også et samfundsansvar,” siger Lærke Kit Sangill og uddyber, at de jo med vandinfrastrukturen sætter et stort aftryk på landskabet i byerne og udenfor og af den grund forsøger at gøre aftrykket grønt, robust og ressourcelavt.

’’Den moderne forsyningsvirksomhed arbejder i en virkelighed, hvor kamp om pladsen er et grundvilkår. Vi lykkes og bliver medspillere, når det bliver tydeligere, hvordan vi indgår positivt i mange af de politiske målsætninger, der er fundamentale i kommunens planlægning af levedygtige byer med et omgivende resilient landskab’’.

Og så giver det rigtig god mening for forsyningsselskabet at arbejde med fleksible løsninger som regnvandsbede.

Et LAR-bed kan bygges ud i overfladen, hvis behovet vokser. Et nedgravet rør kræver fuld opgravning af hele vejarealet for at ændre dimension.

Dertil er der også noget omkring ressourcer i en verden med råstofmangel. Hvor ressourceforbruget til rørlægning er ret fast, har VandCenter Syd erfaret, at de med bevidst planlægning kan gennemføre ressourcelave implementeringer af LAR-løsninger.

Kugle-museurt får lov at stå

Selvom forsyningsselskaberne ikke må bruge penge på at etablere biodiversitet, ligger den viden, VandCenter Syd har samlet gennem udviklingsprojekter, som bagvedliggende viden, der kan bruges på mange planer.

Rodnettet i LAR-bedene gør for eksempel jorden let gennemtrængelig for vand og er samtidig bolig for det bakterieliv, der nedbryder noget af forureningen fra vejene. Det rette plantevalg er fundamentet for et solidt rodnet og kan altså være god forretning: det forlænger tiden, før filterjorden skal skiftes, det gør driften mindre ressourcekrævende, og frø er det billigste valg sammenlignet med planter.

”Når vi laver noget, der ser mere grøftekantspræget ud, kan vi f.eks. bedre lade sådan en spontant forekommende art som kugle-museurt stå i bedene, fordi den ikke skriger til himmelen på samme måde, som hvis det var et staudebed.”

Og så er det tilladt at drømme. Lærke Kit Sangill kunne f.eks. godt forestille sig, at kommunens strategier som ’Danmarks Grønneste Storby’ i Odense kunne spille sammen med forsyningens etablering og drift af bedene.

”Det er nogle af de her møder imellem forsyninger og kommune, som er enormt meningsfyldte, og som kan være svære at få til at falde på plads i den lovramme, vi arbejder indenfor. Og som jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi udfordrer.”