Fra græsplæne til varieret bylandskab

Det nye parkanlæg Grønningen NV-Bispeparken byder på 18 unikke "sociale bassiner" mellem boligblokkene. De fungerer som lege- og samlingssteder for områdets beboere, og samtidig har de en vigtig funktion i områdets vandhåndtering. I fordybninger og bassiner kan området samlet tilbageholde op til 3.000 m³ regnvand ved kraftige regnskyl og skybrud.

Projektet er udviklet af Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR, NIRAS, SLA-landskabsarkitekter og kunstner Kerstin Bergendal.

”Projektet opfylder flere formål. Vi klimatilpasser og samtidig bruger vi regnvandet til at skabe varieret biodiversitet. Bassinerne på overfladen giver mulighed for en biologi, der varierer indenfor et ret lille område,” forklarer Esben Ravn Iversen, projektleder hos rådgivningsfirmaet NIRAS.

I dag skinner forårssolen, og da det ikke har regnet for nylig, er bassinerne tørre. Her er overordnet to slags bassiner – dem der ofte er våde, og dem der sjældent er våde. Biologien udvikler sig både under og mellem regnhændelserne, fordi vandet forsvinder indenfor kort tid. Ingen bassiner rummer vand hele tiden.

”Vi understøtter ”vild med vilje”-konceptet, hvor vi accepterer, at man ikke bare sår og planter, men også tillader, at arter kommer til af sig selv – altså også det man plejer at kalde ukrudt. Princippet er, at man hæmmer det grønne - så som tidsler og bynke - uden at fjerne det,” forklarer Esben Ravn Iversen.

Arealet skal dog stadig plejes, da det ellers går i krat, men det er mere naturægte. Det vægtes samtidig højt, at arealerne har mange brugere, fordi det jo er en af grundideerne i projektet, at området skal være rekreativt.

De forskellige lavninger har varierende tørheds- og fugtighedsgrader, fordi nogle af dem får ledt hverdagsregn ind fra lokalområdet, hver gang det regner, og andre kun når det har regnet rigtig meget. Det giver mulighed for forskellige typer af planter som igen påvirker insektlivet. Der er f.eks. lagt en del sten, hvor vandet kommer ind i parken fra åbne render, hvor små dyr kan leve. Det skal hjælpe med at skabe varieret natur, så flere fugle og insekter vil søge mod området. Så der er tænkt meget over biologien,” forklarer Esben Ravn Iversen.

Her er etableret nye stier, træer, planter og lavninger, der skal opsamle vand og samtidig bruges som opholdssteder for områdets beboere, fordi mange af lavningerne vil være tørre de fleste dage af året. Man har også lavet trækonstruktioner og broer, folk kan bevæge sig rundt på, selv når der ligger vand i lavningerne.

Selve klimatilpasningen er i princippet ikke så afgørende for boligblokkene i Bispeparken og Grønningen, da de ligger trygt på en skråning, der falder i retning mod centrale dele af Nørrebro og Nordvest. Klimasikringen sikrer dermed først og fremmest de tæt bebyggede områder for foden af bakken omkring Lygten og Tagensvej.

Flere dimensioner

”Klimasikringen er fin, men det bedste for os er, at vi har fået det her dejlige område, hvor der er rart og sikkert for mit barn at være,” siger Sofia, der sidder og nyder solen, mens datteren leger.

Det er netop en del af formålet, forklarer Ann Lilja, der er projektleder for Københavns Kommune. Bispebjerg har fået et parkanlæg, som er mere attraktivt og tilgængeligt for beboerne samtidig med, at det giver en mere varieret bynatur og imødekommer behov for nødvendig klimatilpasning. Hun peger på det tredje ben i projektet, som er at skabe fællesskab og tryghed for beboerne i området.

Boligblokkene omkring parkanlægget tilhører almennyttige boligforeninger, der har en del beboere med lavere indkomst og uddannelsesniveau. Det har derfor været muligt at søge byrumsmidler til projektet. Ejendommene er etableret i slutningen af 1930´erne på et tidspunkt, hvor velfærdssamfundet begyndte at blive skabt. Der var dengang prestige i at tegne almennyttige boliger, forklarer Ann Lilja, hvorfor boligerne er af god kvalitet og arkitektonisk interessante.

”For at gøre projektet så vedkommende som muligt og inddrage flere og andre beboere end de mest aktive, indledte vi et samarbejde med billedkunstneren Kerstin Bergendal, som har været med i hele ideudviklingen og i dialogen med beboerne. Det har gjort, at mange har været involveret fra start og været med til at påvirke, hvordan parken ser ud,” siger Ann Lilja.

Som del af forarbejdet til områdefornyelsen blev det kortlagt, hvem der bor her, hvordan parken blev brugt, og hvilke ønsker der var lokalt. Kerstin Bregendals kunst handler om dialogprocesser, om at lytte og sætte mennesker sammen, som måske er uenige, men hvor hun skaber rum til, at alle bliver hørt. Hun har talt med en masse beboere i området, som hun bare har mødt og har drukket kaffe med.

”Vores oplevelse, når vi taler med beboerne herude, er, at vi sammen er lykkedes ret godt med at skabe et ejerskab, og at dem der bor her og bruger parken generelt er ret glade for resultatet. Før projektet havde mange aldrig talt med nogen i naboblokkene på den anden side af parken. Det gør flere nu. Vi har forsøgt at koble de forskellige boligforeningernes beboere mere sammen ved at inddrage beboerne helt fra start med den her lidt anderledes tilgang. Og vi giver mulighed for at mødes på tværs af parken i de fælles samlingspunkter med bl.a. borde, bænke og områder til leg og læring, som inviterer beboerne ind i området. Så man sidder midt i et klimatilpasset område uden at tænke over det,” siger Ann Lilja.