Alternativet vil gøre grundvandsparker til rygraden i drikkevandspolitikken

Alternativet vil indføre et straksstop for PFAS/fluor-pesticider i landbruget, gøre sprøjte- og kvælstofkrav strengere i OSD og grundvandsparker senest i 2027 og derefter udfase alle sprøjtegifte frem mod 2035 via årlige reduktioner og en målrettet pesticidafgift. Afgiften skal styrke drikkevandsfonden, der finansierer omstilling og kompensation til lodsejere. Udspillet kobler samtidig vandkvalitet til digital, åben dataadgang.

For landbruget ville udspillet betyde en accelereret omlægning i sårbare indvindingsområder – og på sigt nationalt. Kommunerne får ret og pligt til at etablere grundvandsparker, håndhæve lokale forbud og indgå aftaler, understøttet af statslig finansiering og et fagligt “drikkevandsteam”. Målet for forbrugerne er stabil forsyning af rent, rensningsfrit drikkevand.

Fokus på grundvandsbeskyttelse er bredt forankret: Regeringen og et flertal har strammet BNBO-sporet, mens flere partier peger på fladedækkende arealbeskyttelse. Radikale Venstre har foreslået 200.000 ha sprøjtningsfrie grundvandsparker; SF taler for et “totalforsvar” mod pesticider og PFAS; Enhedslisten har fremlagt forslag om lovsikrede grundvandsparker i samme størrelsesorden. Uenighederne handler især om tempo, geografi og finansiering.

DANVA peger på, at BNBO alene (oprindeligt anslået op til 20.000 ha) ikke rækker til at beskytte den ressource, der skal levere fremtidens drikkevand. Over halvdelen af boringerne indeholder spor af stoffer, og 80 pct. af det terrænnære grundvand rummer pesticid- og kemikalierester. Løsningen er større, sammenhængende grundvandsparker, hvor arealbrug kan samtænkes med økologi, skov, natur og vedvarende energi – så længe aktiviteterne ikke forurener. Incitamenter til lodsejere, fx koblet til landbrugets klimaafgift, kan frigive arealerne og gøre ambitionen realistisk.