Ansøgningsrunde 23 1 Linkedin

VUDP-foreningen har netop åbnet for ansøgningsrunden 2023, hvor der er op til 10 millioner kroner til udviklingsprojekter i vandsektoren. Der er ansøgningsfrist d. 10. marts 2023.

​”VUDP-foreningens formål dækker bredt. Derfor har foreningen mulighed for at støtte projekter, der på forskellig vis skaber forbedringer for vandsektorens effektivitet og kvalitet. Det kan eksempelvis være projekter, der fremmer vandteknologi ved, at der udvikles teknologi, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer eller viden,” siger Henrik Rosendal Birch, bestyrelsesformand i VUDP-foreningen.

Foreningens vurderingspanel ser frem til at uddele midler til en ny pulje innovative projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Ansøgere vil modtage svar ultimo april 2023.

Du kan finde al nødvendigt ansøgningsmateriale og sende din ansøgning på vudp-foreningens hjemmeside.