BNBO
Høring af udkast til vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) j.nr. 2019-14023
Til Miljøstyrelsen
Generelle kommentarer
Udkastet til vejledning er en sammenskrivning af den oprindelige BNBO-vejledning fra 2007 og vejledning om vurdering af indsatser mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnære beskyttelses-områder fra 2019.
Overordnet er det en meget brugbar vejledning, der på bedste vis kombinerer baggrunden og de politiske ønsker med klar og nyttig gennemgang af udlægning og beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder.
Det er ligeledes meget positivt, at der lægges op til, at der ikke ses isoleret på beskyttelsen af BNBO, men at der lægges op til, at denne proces ses i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, herunder ikke mindst indsatsplanlægningen efter vandforsyningslovens § 13 og § 13 a.
Der er i bekendtgørelsen om vurdering af boringsnære beskyttelses-områder og indberetning (BEK NR. 1476 af 17/12/2019) ikke fastsat bindende tidsfrister for kommunernes vurdering af boringernes beskyttelsesbehov. Vi foreslår, at det i vejledningen præciseres, at denne vurdering er afgørende for det videre forløb, og at hvis denne vurdering ikke afsluttes hurtigt, så vil det være meget svært at få etableret beskyttelsen inden udgangen af 2022.
Vejledningen bør indeholde bemærkninger vedrørende 25 m zonen. Det er vores opfattelse, at det er væsentligt at være opmærksom på, at hvis der indgås en aftale om pesticidfri BNBO, så bortfalder 25 m zonen. Det vil sige, at der igen må dyrkes inden for 25 m zonen, med mindre andet fremgår af den aftale, der indgås.
Specifikke bemærkninger
I kapitel 2.2 om forsyningsstruktur er der afslutningsvis et afsnit ”særligt om nitrat”. Det er i sin nuværende form ikke gennemskueligt, hvad budskabet er. Tilsvarende afsnit om nitrat findes også andet steds i vejledningen og generelt mangler der i vejledningen et klart samlet budskab om nitrat og boringsnære beskyttelsesområder.
Kapitel 2.3 om arealanvendelse og forureningskilder er delvist hentet i 2019 vejledningen om indsatser mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Denne vejled-ning har dog et bredere perspektiv og det må derfor være en fejl, at skrive, at ”private hus- og haveejere kun berøres i det omfang, der er erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på deres ejendom”. Det kunne overvejes, om noget af afsnittet skal omskrives, så det passer ind i et bredere perspektiv.
I afsnittet der starter med ” I tillæg til indsatsen rettet mod erhvervs-mæssig brug af pesticider kan det også være relevant at vurdere risikoen for forurening fra andre kendte og potentielle kilder til forurening…” vil vi foreslå, at der tilføjes en beskrivelse af, hvordan disse risici skal vurderes og hvilke restriktioner, der i praksis kan anvendes for at minimere disse risici. Der bør derfor være mere fokus på oprydning af pesticid-punktkilder i indvindingsoplande som en prioriteret opgave ved regionerne.
Det er endvidere vores opfattelse, at vaske/fyldepladser indenfor BNBO stadig udgør en uacceptabel risiko og bør flyttes.
Kapitel 2.4 omhandler den naturlige beskyttelse og beskriver blandet andet sprækker og deres betydning for risikoen for forurening. Her bør det nævnes, at der også kan være antropogene forhold, der kan medføre en øget risiko for transport af uønskede stoffer. Det kunne f.eks. være gamle boringer.
I samme kapitel er der et afsnit om godkendelses-ordningen, hvor man skriver, at den generelt ”sikrer” mod udvaskning af pesticider. Det synes at være et meget stærkt udtryk at bruge i denne sammenhæng, og det ville efter vores mening være mere korrekt at skrive, at godkendelsesordningen mindsker risikoen for udvaskning af pesticider.
I det udmærkede kapitel om erstatningsfastsættelsen er der et par uklarheder. Den første omhandler erstatningsfastsættelsen ved frivillige aftaler, hvor det ikke er klart, hvordan man påtænker fastsættelsen af denne, hvis parterne er enige om indsatsen, men ikke kan nå til enighed om erstatningen. Taksationsafgørelser sker normalt kun i forbindelse med ekspropriative indgreb og ikke ved indgåelse af frivillige aftaler. Det er derfor vigtigt at få fastslået, om en taksationsafgørelse kræver et påbud fra myndig-heden.
Kommunerne får jf. kapitel 3.1.1 indsigelsesmulighed mod frivillige aftaler mellem lodsejer og vandforsyning, så aftaler ikke strider mod vandområdeplaner eller indsatsplaner. På tilsvarende måde bør vandforsyningerne have indsigelsesret mod aftaler indgået af kommune og lodsejer. Dvs. hvis vandforsyningen ikke finder, at dyrknings-anvendelse er korrekt opgjort, så erstatningsudmålingen dermed kan blive sat for højt ift. den konkrete anvendelse – en omkostning der i de fleste tilfælde vil blive pålignet forbrugerne.
I kapitel 3.1 (s. 25) om Frivillige aftaler, hvor der står ”En aftale, som ikke har hjem-mel i §13 d, vil formentlig kunne tinglyses på ejendommen, såfremt de øvrige tinglysningsbetingelser er opfyldt. Det er i alle tilfælde Tinglysningsretten, der vurderer, om aftalen kan tinglyses på ejendommen, og hvilken placering den får”. Hvis aftalen ikke kan tinglyses forud for panthæftelser, så er der risiko for, at den bortfalder i forbindelse med eksempelvis en tvangsauktion, hvorefter forhandling og udbetaling af erstat-ning skal gentages. Der bør gøres opmærksom på dette problem i vejledningen. Problemet bør fremadrettet løses i relevant lovgivning.
Endeligt er det uklart, hvad der menes med, at erstatning udbetalt til lodsejere er at betragte som offentlige midler.
Specifikke bemærkninger til bilag
I bilag 3 om beregningsmetoder er der beskrevet et par ændringer i forhold til den hidtidige måde at beregne størrelsen af BNBO. Dels er transporttiden fremover konsekvent 1 år ved alle boringer (uafhængig af indvindingens størrelse) dels er den effektive porøsitet i opsprækkede kalkmagasiner nu sat til 10 %. Konsekvenser af ændringerne er fremadrettet, at BNBO hos de mindste forsyninger bliver mindre, men til gengæld bliver BNBO på kalk noget større. Det forventes, at disse ændringer fører til udpegning af nogenlunde det samme areal som hidtil, men det øger beskyttelsen af vigtige og sårbare indvindinger på kalk, hvilket DANVA finder meget positivt.
Vedrørende BNBO i kalkmagasiner
Bilag 3 (s. 7): Der står ”De mest opsprækkede kalkmagasiner i Danmark må formodes at være beliggende direkte over salthorste, ..” Denne sætning er overflødig i forhold til typiske indvindingsniveauer i kalkmagasiner, og den bør slettes, da den kan misfortolkes. I Aalborg området findes eksempelvis større vandførende sprækker, hvor kalk-magasinet er gennemboret mere end 50 m. Aalborg områdets kalkmagasiner er præget af et ”løft” (dannelse af kridtøerne), som igen er gennemsat af forkastningszoner. Forkastningszoner er efterfølgende blevet forarbejdet med erosionsprocesser. Kalk-magasinet langs forkastningszoner, langs synlige dalstrukturer samt langs begravede dalsystemer kan også i særlig høj grad være præget af opsprækkethed. I indvindings-niveau vil glacialt betingede sprækker således være dominerende i forhold til sprækker relateret til saltstrukturer.
Bilag 3 (s. 8): Det bør specificeres i vejledningen, hvorledes der kompenseres for overlappende BNBO. Dermed sikres også en vis ensartethed.
Bilag 3 (s. 17-18): Der bør være mulighed for at inddrage konkret viden i forhold til en vurdering af magasintykkelse for boringsindtag, blandt andet i forhold til lerlag af min-dre end 3 meters tykkelse. Herunder vil det være essentielt at inddrage fx grund-vandskemiske data og borehulslogging i det omfang, det foreligger.
Der står endvidere, at ”Hvis frit vandspejl i kalkmagasinet, sættes magasinbund til 10 meter under vandspejlet, og magasintop til vandspejl”. Så vidt vi kan læse, står der som rettesnor for bestemmelse af magasintykkelser i kalkmagasiner, at tykkelsen er 10 m eller mere. Hvis 10 m er minimumstykkelsen, vil det kunne give et forkert udfald af BNBO og dermed få stor betydning for beskyttelseszonen eksempelvis i det tilfælde, hvor en filtersat kalkboring har fat i en dyb sprække og således har en magasintykkelse på mindre end 10 m. Hvis der for den pågældende boring eller nærliggende boringer foreligger borehulslogs eller andre data, hvorfra der kan udledes viden om evt. opsprækkethed, bør der foretages en konkret vurdering.
Bilag 3 (s. 21): Der står ”Der afgrænses ét BNBO pr. boring og ikke en samlet polygon for en hel kildeplads.” De usikkerheder, der er på parametrene i en BNBO-beregning kan og skal ikke elimineres. Det er endvidere vores opfattelse, at det er i modstrid med teksten på s. 9, hvor der lægges op til at notere usikkerheden på beregningsparametrene. Disse usikkerheder kan med fordel danne grundlag for stokastiske usikker-hedsberegninger, og dermed skabe klarhed over om ét eller flere polygoner giver mening for den enkelte kildeplads.
Det er endeligt uklart i hvilke tilfælde, der kan være behov for beregning af ét samlet BNBO, og det bør uddybes.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
