Høringssvar – vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata

Til Miljøstyrelsen

Hermed fremsendes DANVAs høringssvar til vejledning om indberetning af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen.

Høringssvaret er opbygget i en overordnet del, der forholder sig til formålet med vejledningen, og en teknisk del med konkrete bemærk-ninger til indhold og ordlyd af vejledningsudkastet. DANVA har fire overordnede elementer:

• Entydige definitioner og betegnelser
• Forhold til GDPR
• Klar adskillelse af installationsbetingede hændelser/forureninger og forsyningsrelaterede hændelser.
• Forsyningsselskaber med anlæg og ledninger, som krydser en eller flere kommunegrænser.

Entydige definitioner og betegnelser – samordnet med lovgivning og standarder

Det er af stor betydning, at definitioner og betegnelser er ensrettede, så der i Jupiter-databasen og i vejledningen anvendes de definitioner, der er fastsat i lovgivning og standarder.

Denne ensretning bør være stringent igennem hele vejledningen og også i opbygningen af Jupiterdatabasen. Eksempelvis findes der en række definitioner i vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsynings-anlæg, ligesom der i ”ISO19458 Vandunder-søgelse – Prøvetagning til mikrobiologisk analyse” også er angivet definitioner, der skal kunne genfindes i Jupiter. For uddybning henvises til bilag.

Det anbefales desuden, at der i strukturen tages hensyn til mulighederne for videregående vandbehandling, og at kodelister og indberetnings-procedurer afspejler de analysekrav, der stilles i medfør af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandfor-syningsanlæg som beskrevet i vejledning om videregående vandbehandling, der netop har været i høring.

Forhold til GDPR

DANVA sætter pris på, at forholdet til Persondataforordningen nu er en del af vejledningen, og at der er taget stilling til, hvordan data kan udstilles fremadrettet. Ved ændringer eller præciseringer af persondata-regel-sættet forventes dermed også en tilsvarende opdatering af såvel databasen som den tilhørende vejledning.

Klar adskillelse af installationsbetingede hændelser/forureninger og forsyningsrelaterede hændelser

Det er væsentligt for DANVAs medlemmer, at der er en klar adskillelse mellem installationsbetingede hændelser, som kan henføres til forhold i en ejendoms forsyningsnet, og hændelser som vedrører leverancen af drikkevandet i forsyningsnettet. Som vejledningen læses, er der forskellige måder at gøre det på, som besluttes af de enkelte kommuner.

Denne forskellighed har indflydelse på datakvaliteten og funktionaliteten i databasen. Det anbefales derfor, at proceduren for indberetning og registrering af ledningsnetprøverne tilrettes, så behovet for adskillelse mellem forbruger- og forsyningsinstallationer klart tilgodeses.

Vi foretrækker, at der i vejledningen kun anbefales én struktur – i modsat fald vil det betyde forskellige anlægsstrukturer fra kommune til kommune med deraf følgende ekstra administration for de forsyninger, som dækker over flere kommuner.

Forsyningsselskaber med anlæg og ledninger, som krydser en eller flere kommunegrænser

Kompleksiteten omkring kommunegrænser og vandforsyningsanlæg er kun belyst i til-fælde af en kildeplads, der er delt over en kommune-grænse. Der mangler stillingtagen til ledningsført vand over en eller flere kommunegrænser. Derudover er det usikkert, om der er taget stilling til de forskellige kommuners roller i forhold til at oprette under-anlæg til et hovedanlæg beliggende i en anden kommune. Problemstillingen er uddybet i bilaget.
Også her foretrækker DANVA, at der i vejledningen kun anbefales én struktur .

DANVA står gerne til rådighed med yderligere eksempler og uddybninger. Tekstnære bemærkninger til vejledningen kan læses i bilaget længere nede på denne side. 

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA

Bilag til Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata

Afsnit 1.3 Indhold og læsevejledning
”Styrelsen skal derimod altid sende et bekendtgørelsesudkast i høring, hvis udkastet indeholder materielle ændringer”: Går ud fra, at der med materielle ændringer også me-nes ændringer i webservices.

Afsnit 3.3 Analysedata og kontrolprogram
”GEUS er dataejer af kvalitetssikringsfeltet (QualityControl på tabellen GrwChemAnalysis) på de enkelte analyser, så GEUS i forbindelse med udarbejdelsen af grundvands-overvågningsrapporter afmærker enkelte analyser, som vurderes fejlagtige.”
Hvis GEUS afmærker analyser som fejlagtige skal der gives tilbagemelding til det pågældende laboratorium.

Afsnit 4: Oplysning om vandindvindingsanlæg
Kan årsag til ændret indvinding indberettes? (eksempelvis vandværket har været ude af drift grundet renovering eller boringen har ikke været i drift i 3 mdr i løbet af året). Kunne give en bedre tolkning af eksempelvis udsving i nikkelindhold og pejleresultater.

Afsnit 4.1.8: Kildeplads beliggende i mere end en kommune
Her står der både at der i Jupiter skal oprettes 3 anlæg – et overanlæg i den kommune hvor kildepladsen er tilknyttet, samt to underanlæg – et i hver kommune. Samtidig står der at MST og GEUS anbefaler at der i stedet oprettes 1 enkelt anlæg hvor alle oplysninger er samlet. Det er så op til de berørte kommuner at aftale hvilken kommune der er ansvarlig for indberetningen til Jupiter.
Betyder det at det er op til kommunerne selv at afgøre hvilken løsning de vil vælge? For forsyninger med kildepladser i mange kommuner, vil dette betyder at der kan være forskellige anlægsstruktur afhængig af hvilke kommuner kildepladserne ligger i. Det gør det vanskeligt at lave en ensartet struktur for en større vandforsyninger. Vi vil foretrække at der i vejledningen kun anbefales en struktur.

Supplerende spørgsmål - kildeplads beliggende i mere end en kommune:
Er der taget teknisk højde for, at en kildeplads i Kommune 2 bliver underanlæg til overanlægget i Kommune 1? Dermed vil Kommune 2 skulle kunne tilknytte et anlæg under et overanlæg i en anden kommune?

Ledningsført vand over kommunegrænser
Kompleksiteten omkring kommunegrænser og vandforsyningsanlæg er kun belyst i tilfældet af en kildeplads, der er delt over kommunegrænsen. Hvad med ledningsført vand over kommunegrænser? Skal hver kommune fortsat have deres eget ledningsnet? Vil der kunne laves et tvær-kommunalt overanlæg eller et overanlæg uden kommunetilknytning, når kommunernes vandværker forsyner et sammenbundet ledningsnet over kommunegrænser? 

Afsnit 4.8: Tilladelse på boringsniveau
Tabel 4.23 bør udgå, da tabellen ikke er fyldestgørende. Alternativt kan den beskrives nærmere i et bilag mht. nyttigheden i forhold til historiske data/dataudtræk.

Afsnit 4.9: Faste prøvesteder
MålestedsID
Det er fint at få bedre gang i registreringen af målestedsID. Det vil dog kræve en del kommunikation mellem kommune, vandforsyning og laboratorium, og dermed også en arbejdsgang for hvordan denne opgave bedst løses. Som jeg læser vejledningen er der nu et krav til, at kommunerne får oprettet målestedsID´erne, mens laboratorierne bør anvende målestedsID´erne ved indberetning. Dette er en fin balance, da det kommer til at tage noget tid at få registrering af målestedsID op at køre, og det først giver fornuft at indberette prøver på målestedsID, når dette er defineret med sikkerhed.

Taphaneprøver
De lovpligtige taphaneprøver, der skal udtages til ”kontrol af opfyldelse af drikkevandskvalitet”, fremgår ikke af nogle af skitserne i vejledningen. Man bør skarpt skelne mel-lem taphaneprøver og flushprøver. Det gør vandforsyningerne og kommunerne både i praksis og i vores håndtering af eventuelle sager, og det bør man også gøre i Jupiter. Det bør overvejes, om ikke taphaneprøver og flushprøver skal være opdelt i hvert sit anlæg, og man kunne passende beskrive dette i afsnit 4.9 og vise det på figur 4.9. Taphaneprøver og flushprøver udtaget på den samme hane har naturligvis hver sit målestedsID og bliver også beskrevet med forskellige formålskoder. Alligevel vil det være hensigtsmæssigt at foretage denne opdeling i systemet.

Afsnit 5.2.1: Grundvandsprøver
Formålskoden er angivet i standat-format. For at undgå fejl, bør koden i stancode format som minimum fremgå af tabellen, da det er den laboratorierne bruger til indberetning.

Afsnit 5.3: Anlægsprøver fra vandforsyninger
Definitioner skal skærpes og ensrettet med fagtermer
Det virker f.eks. ikke helt logisk, at procesvand defineres som alt mellem boring og af-gang vandværk. Procesvand er det vand, der gennemgår en vandbehandling.

Afsnit 5.4 Drikkevandsprøver
Definitionen på straksprøve er forkert, følgende bør i stedet fremgå:
På forbrugerens taphane er der 3 typer prøver, der kan udtages, og dette er beskre-vet i ISO19458 under Prøvetagningsformål. Om muligt bør der kunne laves en skelnen mellem disse tre prøvetyper.

Forskellen på de 3 prøvetyper:

• Prøvetagningsformål A: Flushprøve: At få en vandprøve af det vand, der repræsenter ledningsnettet. Der skylles indtil vandet repræsenterer vandet i ledningsnettet fra 5- minutter og op til fx 15 minutter. 
• Prøvetagningsformål B: Taphaneprøve: Perlator fjernes, der åbnes lukkes for hanen et par gange, hanen desinficeres og vandet løber 5-10 sekunder inden prøven tages (Dette er disse prøver som skal leve op til bekendtgørelsens krav – og disse prøver må man IKKE kalde for Straks-prøver)
• Prøvetagningsformål C: Straksprøve udtages i tilfælde af sygdoms-udbrud, og der skal tages prøve UDEN fjerne perlator og UDEN at skylle vand ud af.

Afsnit 5.4.1: Prøveomfang
Omfangskoder
Fint at de lovpligtige prøver kan angives med omfangskoder. Men enten skal tabellen udvides så den bliver fyldestgørende eller også skal koderne 7,8,24,25 udgå af tabellen.
Dette fordi der ved analyse af prøver, hvor der eksempelvis analyseres for alle para-metrene i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1, kan prøven ikke registreres i en fornuftig kategori, da den vil indeholde både hovedbestanddele, mikrobiologi, metaller og miljøfremmede stoffer.

I stedet for at prøverne klemmes ned i bedste kategori burde det i stedet være databasen, som kunne kigge på, hvad prøven indeholdt, alle parametrene i bilag 1A, 1B, 1C og 1D i drikkevandsbekendtgørelsen er jo veldefinerede, så det må databasen kunne tjekke ved visning af data.

Omprøver: Kom dette modul nogensinde til at virke, den gang der blev omlagt til web-services i 2015, blev der i hvert fald ikke fundet en løsning på dette.

Afsnit 5.4.2: Kodelisten - Prøveformål
Procesvand, samlevand fra kildeplaser bør ændres til: Samlevand fra kildepladser
Procesvand, før behandling bør præciseres til Procesvand, råvand.
Procesvand i forhold til anden vandbehandling indgår ikke i tabellen (eksempelvis mangler ”Blødgøring – efter pellet kolonne”).
Mht. visning af prøver på hjemmesiden bør procesvand fremgå på en særskilt side, så vi ikke får forbrugere, som kan forveksle drikkevand og procesvand.

Afsnit 5.7.1: Kontrol ved afslutning af en prøve
Der bør som minimum ved udgivelse af en ny drikkevandsbekendtgørelse udføres tjek af, at tilhørende kodelister er opdaterede. Det bør i Jupiter være muligt at tilgå en standat/stancode liste for alle stoffer i drikkevandsbekendtgørelsen, som skal indberettes til Jupiter, således at de nødvendige standat/stancodes altid er entydige for alle laboratorier.

Afsnit 5.9 Fejlretning
Afvisning af prøver: Det er i mange tilfælde laboratoriet, der ønsker at rette en fejl i en analyse, og som derfor beder myndigheden om, at afvise prøven.
Funktionen: ”Anmodning om afvisning af en prøve” er ved at blive udviklet som en del af webservice-kaldet til myndigheden og det bør derfor også indgå i afsnittet, at det er en kommende funktionalitet.

Afsnit 8.3.1: Udfordringer med datakvaliteten i Jupiterdatabasen: Grundvands-kemi
Af vejledningen fremgår: ”Overvågningsprøver kan være taget for tidligt i forhold til, hvornår boringen er etableret. Prøverne skal ifølge vejledningen tages tidligst et år efter boringens udførelse, netop for at sikre, at etableringen ikke har en afsmittende virkning på kemien”.
 
I stedet for at udelukke prøverne bør det i stedet flages i Jupiter, at boringen er udtaget fra en nyetableret boring. Der tages jo også prøver fra nyetablerede indvindingsboringer her kunne det også i forhold til analyseresultaterne være rart at flage, at boringen ikke er sat i drift endnu.

Afsnit 8.3.3 Prøver der ikke er færdigbehandlede
Kan man ikke opsætte en månedlig eller kvartalsvis mail til de laboratorier, der stadig har ubehandlede prøver i systemet?