Læs DANVAs specifikke kommentarer.
DANVA finder det positivt at Forsyningssekretariatet afholder en høring vedrørende indberetningsvejledningen til benchmarking, men bemærker dog at en uges høring er en meget kort tidsfrist. I det følgende gennemgås DANVAs specifikke kommentarer til materialet.
I sin indledning bemærker Forsyningssekretariatet at de overordnede costdrivere er uændrede i forhold til tidligere. Dette er ikke korrekt. Hvor der i den tidligere benchmarking-model fandtes en costdriver for både rentvandsledninger og stik, er disse nu slået sammen til én. Dette betyder at de underliggende forhold skal beskrive de akkumulerede omkostninger for både ledninger og stik. Med mindre fordelingen af omkostninger mellem stik og ledninger er tilfældig, giver dette en mere unuanceret model.
I forbindelse med indberetning til beregning af omkostningsækvivalenter blev ledninger og stik opgjort i 5 zoner: Sommerhus, Land, By, City og Indre City. DANVA opfordrer til at det i indberetningen (herunder vanddata) gøres meget tydeligt at sommerhuszonen nu er en del af landzonen.
I Tabel 2.5 fremgår det, at selskaberne skal indtaste udpumpet vandmængde m3, pr. behandlingstype pr. vandværk. Under definitionen af udpumpet vandmængde fremgår det, at denne ikke indeholder eksternt produceret vand. For at undgå misforståelser kunne man med fordel definere spørgsmålet (herunder i vanddata) som udpumpet egenproduceret vandmængde.
Regulering af pH er som noget nyt ikke defineret som type 3 (avanceret vandbehandling). Derimod er denne type behandling omkostnings-mæssigt et sted mellem type 2 og 3. I definitionen bør denne behandlingstype derfor ikke fremstå som avanceret vandbehandling. Det kan eventuelt tilføjes definitionen, at ”pH-regulering” typisk er vandbehandlingen som type 1 eller 2 blot tilføjet pH-regulering.
Følgende afsnit fra side 13 i høringsmaterialet, giver dårlig intuitiv mening i relation til at antallet af trykreduktionsstationer skal indberettes sammen med antallet af trykforøgerstationer:
”Trykreduktionsstationer skal ikke indberettes som en trykforøgerstation. Selskaber med trykreduktionsstationer skal i stedet indberettet antallet af trykreduktionsstationer.”
Eftersom kapaciteten af trykreduktionsstationer ikke opgøres på samme måde som for trykforøgerstationer, kunne man med fordel indsamle data vedrørende antal trykreduktionsstationer for sig. Herudover kan der spørges til de nødvendige antal og kapaciteter for trykforøgerstationer.
I benchmarkingen bruges vandmængden som underliggende forhold til at beskrive de generelle administrationsomkostninger som et vandselskab har. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på definitionen. Debiteret vandmængde er defineret som samlet solgt vandmængde. Ligesom der findes spildevandsselskaber som kun har én af processerne; transport eller rensning, så er der drikkevandsselskaber som kun enten producerer eller distribuerer vand. Ydermere har mange selskaber stor variation mellem produceret og distribuerede mængde, grundet import/eksport.
DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til at tage stilling til hvorledes dette skal håndteres ved opgørelsen af debiteret vandmængde. DANVA indgår meget gerne i en dialog herom.
Muligheden for at indberette øvrige aktiver er med til at gøre benchmarkingmodellen mere retvisende end den ellers ville have været. Igennem indberetning af øvrige aktier tages der hensyn til, at ikke alle foretagne investeringer medfører et netvolumenbidrag, da de ikke er medtaget i POLKA.
DANVA antager, at omkostninger til øvrige aktiver som indgår i indtægtsrammen, fratrækkes den omkostningsbase som selskaberne benchmarkes på. Dog savnes en forklaring på Forsyningssekretariatet forventede håndtering heraf.
Eftersom indtægtsrammen, og forventeligt omkostningerne som der benchmarkes på, bliver prisfremskrevet, antages det at også afskrivninger fra øvrige aktiver prisfremskrives til sammenligneligt niveau.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA