Udkast til bekendtgørelse om spildevandstilladelser
Til Naturstyrelsen
17. september 2013
Foreningens bemærkninger fremgår af dette brev. Bemærkninger af mere teknisk karakter fremgår af bilag 1. Med de mange ændringer der sker – og er sket - i vandsektoren, er det positivt, at der nu sker en grundig revidering og opdatering af spildevandsbekendtgørelsen.
Manglende konsistens i definition af spildevand og regnvand skaber uhensigtsmæssig regnvands-håndtering
På den ene side er spildevand defineret som alt vand, der afledes fra bebyggelse og befæstede arealer, og på den anden side skelnes der inden for denne overordnede definition mellem (hus)spildevand og tag-/overflade-/regnvand. Når definitionerne ikke giver en klar skelnen mellem regnvand og spildevand, kan det resultere i en uhensigtsmæssig håndtering af regnvand. Eksempelvis skal regnvand ofte ikke renses på samme måde som husspildevand. Regnvand skal i højere grad ses som en ressource og i mindre grad som noget, der skal afledes/bortskaffes. DANVA bidrager gerne til at finde nogle nye definitioner.
Der skal være større valgfrihed af modeller ved udarbejdelse af oversvømmelseskort
Det foreslås, at bestemmelserne i § 9, stk. 2, nr. 1) – 3) tages ud af bekendtgørelsen og flyttes over i en vejledning. Det bør fremgå, at spildevandsselskabet kan vælge at lave oversvømmelseskortlægningen efter andre modeller, hvis dette er sagligt begrundet, og kommunen og spildevandsselskabet er enige om det.
Det er fornuftigt og hensigtsmæssigt, at der i 2012 er kommet bestemmelser ind i spildevands-bekendtgørelsen om klimatilpasning og oversvømmelseskortlægning. Men kombinationen af en meget stram tidsfrist (2013) for udarbejdelse af oversvømmelseskort og detaljerede anvisninger på opstilling og anvendelse af modeller for udarbejdelsen af oversvømmelseskort har været og er problematisk for flere af spildevandsforsyningerne.
DANVA har fået oplyst fra flere spildevandsselskaber, at staten har tilkendegivet, at de oversvømmelses-kort, kommunerne efter bekendtgørelsen kan stille krav om, at selskaberne udarbejder i 2013, skal udarbejdes efter anvisningerne i bekendtgørelsen. Men behovet for, hvor detaljeret oversvømmelseskortlægningen behøver at være for at forebygge økonomiske tab, varierer meget fra by til by, kommune til kommune og fra et kloakopland til et andet. Det varierer også meget fra kommune til kommune, hvor langt man var nået med oversvømmelseskort/klimaplanlægningen, da vejledningen om klimaplaner kom i februar 2013. Det vil sige, at kommunernes bevågenhed omkring behovet for og mulighederne ved oversvømmelses-kortlægningen ikke alle steder har været modnet tilstrækkeligt til at få et optimalt samarbejde med forsyningerne og dermed det optimale udbytte af oversvømmelseskortlægningen. Desuden har mange vandselskaber slet ikke det datagrundlag, som er påkrævet for at kunne bruge de anviste modeller.
Hvis det ikke bliver muligt for spildevandsselskaber at bruge andre modeller/metoder for oversvøm-melseskortlægningen i de områder, hvor spildevandsselskab og kommune er enige om det hensigtsmæssige og saglige i at bruge andre modeller/metoder, kan resultatet blive stærkt misvisende og i værste fald ubrugelige oversvømmelseskort. Det vil betyde et samfundsmæssigt værdispild for mange millioner kroner. Dels som følge af brugen af unødigt detaljerede modeller for områder, hvor dette ikke er nødvendigt. Dels som følge af at eksisterende oversvømmelseskort/ klimaplaner må revideres eller laves helt om, hvis de er lavet på et mangelfuldt datagrundlag. Ellers kan der være risiko for at oversvømmelseskort/klimaplaner kan være så misvisende, at der sker store skader ved fremtidige oversvømmelser. Dertil kommer tab af ejendomsværdi og risiko for forhøjede forsikringspræmier for boligejere, der angiveligt efter mere eller mindre gode oversvømmelseskort, har deres boliger liggende i udsatte områder.
Spildevandsselskaber skal inddrages ved udarbejdelsen af tilslutningstilladelser
Det er primært kommunen, der er tilsynsmyndighed i forhold til spildevandsanlæg – jf. § 30, stk. 1 i miljøbe-skyttelsesloven. Dog ikke for spildevandsudledninger fra listevirksomheder og fra spildevandsselskaber. Men for at kunne yde bedre service til spildevandsselskabets kunder bør det fremgå af bekendtgørelsen, at spildevandsselskaber kan besigtige kundernes spildevandsanlæg/afløbsinstallationer.
Dette kan være til fordel for både spildevandsselskaber og deres kunder. Det kan blive lettere, hurtigere og billigere for både spildevandsselskaber og kunder at identificere fejl og mangler og finde ud af, om det er i kundens afløbsinstallationer eller i spildevandsselskabets anlæg, at problemet er. Det kan også være en fordel i forhold til dialog med kloakmestre og med kommunerne i disses egenskab af tilsynsmyndigheder.
Spildevandsselskaberne skal have mulighed for at besigtige private afløbsinstallationer
DANVA vil foreslå en bestemmelse om, at spildevandsselskaber får mulighed for at besigtige kundernes (private) afløbsinstallationer. Det kan for kunder i visse tilfælde være svært at finde ud af, om problemer med afledning af spildevand skyldes fejl ved kundens afløbsinstallationer eller forhold i spildevands-selskabets kloak, som kunden er tilsluttet. Omvendt kan der være afvigende forhold i kundens afløbsinstallationer – f.eks. fejltilslutninger – der giver problemer i spildevandsselskabernes kloakker og renseanlæg. Det vil således være en fordel for både spildevandsselskab og kunde, hvis selskabet kan besigtige kundens afløbsinstallationer.
DANVA foreslår i øvrigt, at der på sigt arbejdes på modeller, der kan give spildevandsselskaber mulighed for at etablere og drive anlæg på privat grund. DANVA indgår gerne i videre dialog om et sådant arbejde.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Jens Plesner
DANVA
