Grundlæggende lederuddannelse er for dig, der ønsker at udvikle din rolle som leder gennem et praksisorienteret og virkelighedsnært forløb, tilpasset de vilkår, krav og udfordringer, som kendetegner forsyningsselskaber.
Uddannelsen er et målrettet og branchespecifikt lederforløb for dig, der vil styrke dit lederskab i hverdagen – tæt på drift, mennesker og virkelighed i forsyningssektoren.
Forløbet kombinerer grundlæggende ledelsesteori med praktisk træning i det personlige, relationelle og organisatoriske lederskab. Du opbygger et solidt fundament for ledelse med fokus på tydelighed, ansvar, samarbejde og beslutningskraft – og afslutter med en konkret handlingsplan for, hvordan du styrker din ledelsespraksis i hverdagen.
Uddannelsen er på akademiniveau, og den kan give 10 ECTS-point, hvis du tilvælger den afsluttende eksamen. Vi tager udgangspunkt i forskningsbaserede teorier, som vi omsætter til praktisk anvendelse. Vi arbejder med cases og gruppearbejde under modulerne, og du skal indstille dig på at yde en indsats for at få det optimale udbytte.
Undervisningen tager udgangspunkt i din og de andre kursisters egen virkelighed og konkrete cases fra forsyningsbranchen, så teori omsættes direkte til handling og værdi i hverdagen.
Dit udbytte
Gennem forløbet styrker du både dit faglige og personlige lederskab og bliver bedre rustet til at skabe værdi i en hverdag præget af drift, projekter og forandringer:
Bliv skarp på din rolle, dit ansvar og dine ledelsesmæssige greb i praksis.
Lær at skabe klare mål, retning og forventninger i dit team.
Få konkrete værktøjer til daglig personaleledelse, kommunikation og prioritering.
Styrk din evne til at lede mennesker i forandringer, drift og udviklingsopgaver.
Lær at inddrage medarbejdere og skabe engagement, ejerskab og fremdrift.
Bliv bevidst om din egen lederstil, dine styrker og dine udviklingsområder.
Træn din evne til at facilitere dialog, håndtere svære situationer og træffe beslutninger.
Skab bedre sammenhæng mellem ledelse, drift og organisationens samlede mål.
Spar med andre ledere i forsyningssektoren, og opbyg et stærkt netværk på tværs af selskaber.
Er forløbet noget for dig?
Grundlæggende lederuddannelse henvender sig til ledere og nøglepersoner i forsyningssektoren, som ønsker at styrke deres ledelsesrolle gennem et praksisnært og anvendeligt forløb.
Forløbet er relevant for:
Nye ledere, der ønsker et solidt fundament for deres ledelsesrolle.
Erfarne ledere, der vil styrke eller genopfriske deres ledelsesværktøjer.
Faglige ledere, teamledere og koordinatorer med personaleansvar.
Medarbejdere, der står over for at træde ind i en lederrolle.
Du ønsker at lære af undervisere med reel ledererfaring, som kender din hverdag – og som arbejder med konkrete eksempler og cases, så ledelse bliver noget, du kan bruge med det samme.
Indhold
Program for dagene
Uddannelsen består af fem moduler á to dage:
Modul 1: Dig som leder
7.-8. september 2026 i Vandhuset, Skanderborg
Modul 2: Ledelse af medarbejdere opg samarbejde
29.-30. september 2026 i Fjernvarmens Hus, Kolding
Modul 3: Ledelse i praksis
21. oktober 2026 i Fjernvarmens Hus, Kolding
Modul 4: Forandring, kommunikation og forankring
17.-18. november 2026 i Vandhuset, Skanderborg
Modulerne kan ikke købes enkeltvis.
Er lederuddannelsen noget for dig?
Lederuddannelsen er et intensivt uddannelsesforløb til dig, der er leder i et fjernvarme- eller vandselskab og enten har personale- eller projektansvar. Uddannelsen sætter fokus på din faglige og personlige lederudvikling og giver dig værktøjer til at bedrive kompetent ledelse i hverdagen.
Uddannelsen er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme og DANVA. Dansk Fjernvarmes medlemmer tilmelder sig hos Dansk Fjernvarme. DANVAs medlemmer tilmelder sig på DANVAs hjemmeside.
Eksamen 10. december i Fjernvarmens Hus, Kolding
Du har mulighed for at afslutte den grundlæggende lederuddannelse med en eksamen og derved optjene 10 ECTS-point, der kan indgå i en akademiuddannelse i Ledelse.
Eksamen er et tilvalg og koster yderligere kr. 5.750 ekskl. moms.
Kommentarer fra tidligere deltagere:
Susanne Vesten, projekt- og udviklingschef i Sønderborg Forsyning:
– Jeg er blevet mere bevidst om, hvad ledelse er, og hvordan jeg skal kommunikere og handle for at få tingene til at ske. Jeg føler, at jeg som ny leder har et godt fundament at stå på, og at jeg vil vokse med opgaven, fordi uddannelsen har givet mig indsigt og også mere selvtillid, siger Susanne. Jeg kan klart anbefale uddannelsen til andre, fordi man bliver afklaret med sig selv som leder, og fordi man får en grundlæggende forståelse for, hvad ledelse er.
Klaus Andresen, driftsassistent ved Tønder Forsyning:
– Mine arbejdsopgaver ændrede sig på et tidspunkt, og da jeg skulle koordinere den daglige drift i samarbejde med de ni driftsfolk, bad jeg om at få en lederuddannelse. Allerede på andet modul kunne jeg godt se, hvordan jeg kunne bruge den Grundlæggende lederuddannelse i praksis. Jeg fik hurtigt en større bevidsthed om det, jeg gør, og jeg fik god opbakning af underviseren. Det var motiverende at opleve. Jeg fandt ud af, at driftsfolkene gerne ville have mere medbestemmelse og ansvar i dagligdagen, og det har vi efterfølgende indarbejdet i driften. Fx kører de nu selv projekter med underleverandører. Det har virkelig været en øjenåbner for mig at tage uddannelsen.
Ophold er inkluderet i kursusprisen
Pris for ophold er inkluderet i kursusprisen og indeholder middag inkl. 1 genstand pr. ret samt overnatning og morgenmad på hotel.