DSCF7942 Edit 2
Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen

Klimaforandringerne er ikke kun en trussel i horisonten – de er en realitet, som vi mærker allerede nu. Menneskeskabte temperaturstigninger resulterer i både oversvømmelser og tørke, hvilket udfordrer forsyningssikkerheden i Europa. Samtidig bliver vandknaphed i stigende grad en geopolitisk faktor, som også kan brede sig til Danmark.

Vi oplever i stigende grad katastrofer pga. f.eks. skybrud, stigende havvandstand og forureninger, som sætter vores infrastruktur og forsyningssikkerhed under pres. DANVA arbejder målrettet for at styrke samfundets beredskab for vandområdet, og vi har sat præg på EU's fremtidige vandpolitik. Når Danmark i efteråret 2025 overtager EU-formandskabet, er det en oplagt mulighed at bringe vores visioner og forslag ind i en ambitiøs, europæisk vanddagsorden.

DANVA ser med særlig interesse frem mod EU-Kommissionens kommende ”Water Resilience Initiative”, som kan blive det nødvendige værn mod naturkatastrofer og et løft til en koordineret europæisk indsats. Ét af de vigtigste initiativer bør være krav om nationale vandressourceplaner i alle medlemslande. Danmark kan gå forrest og vise, hvordan man med lokal viden, data og samarbejde skaber robuste og fleksible planer, der balancerer behov for rent drikkevand og investeringer i klimatilpasning.

Et modstandsdygtigt EU handler på de ydre linjer om militære forsvarszoner, mens det på de indre linjer drejer sig om at sikre kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed af bl.a. vand til fødevarer og produktion. I f.eks. det sydlige Spanien, har en overudnyttelse af vand ført til øget ørkendannelse med tab af fødevareproduktion til følge. Uden en samlet planlægning i EU og nationalt, kollapser økosystemer, og lokale økonomier lider.

Et modstandsdygtigt EU handler på de ydre linjer om militære forsvarszoner, mens det på de indre linjer drejer sig om at sikre kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed af bl.a. vand til fødevarer og produktion.

Også i Danmark har vi eksempler på, at planlægningen og beskyttelsen halter. Flere steder er der pres på drikkevandsressourcerne, ligesom der efterspørges en styrkelse af koordinerede indsatser for klimatilpasning og beredskab på tværs af sektorer og vandskel. Hvis ikke vi i tide skaber robusthed og prioriterer planlægning og koordinering til at styrke de indre linjer med, så risikerer vi at ende i udfordringer, som bliver væsentligt dyrere og svære at løse. DTU har beregnet, at det vil koste 400 milliarder kroner i skader, de næste 100 år, hvis ikke vi investerer i klimatilpasning mod oversvømmelser, hvilket vil koste 110 milliarder.

Ingen har regnet på, hvad prisen er for samfundet, hvis der sker en national katastrofe, som resulterer i et kollektivt, landsdækkende sammenbrud af drikkevandsforsyning til hospitaler, produktion af f.eks. medicin, fødevarer m.m. samt danskernes vandhaner. Men det vil utvivlsomt blive et meget højt milliardbeløb i tab, som vi ender med.

Med opfyldelse af kravet om vandressourceplaner kan vi sikre en langsigtet, databaseret og retfærdig fordeling af vand til mennesker, miljø, fødevarer og produktion, ligesom vi kan gøre os robuste over for effekterne som følge af et forandret klima. DANVA har allerede rejst diskussionen i den europæiske brancheorganisation EurEau og vil arbejde for, at emnet bliver centralt i den danske EU-formandskabsdagsorden i 2025.

Et mere vandrobust EU giver et stærkere Danmark. Med en fælles indsats kan vi understøtte vores forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi i en ny geopolitisk og klimamæssig virkelighed.