Drikkevandsbeskyttelse som accelerator for lokale treparte

Foto: DANVA

Der skal fart på for at realisere den historiske forandring af Danmarkskortet med Grøn Trepart. Der er her fra start lutter løse ender og uendelige kombinationsmuligheder, men et ved vi, nemlig hvor drikkevandet skal beskyttes.

Vi kan derfor booste processen og accelerere udmøntningen med at begynde med drikkevandsbeskyttelse, hvilket ovenikøbet bringer nye 15-20 mia. kr. i spil. Ud over rent drikkevand får man i tillæg bynære, rekreative arealer og øget biodiversitet.

Aftalen om den grønne trepart skal nedbringe landbrugets CO₂-påvirkning. Det sker ved at omlægge 390.000 hektar landbrugsjord, som skal veksles til blandt andet skovrejsning, reduktion af kvælstof til vandmiljøet samt drikkevandsbeskyttelse.

Inden udgangen af 2025 skal de lokale, grønne treparter have deres omlægningsplaner på plads. Lige nu kæmper kommunerne for at få overblik over, hvordan de skal organisere sig og bemande treparter og styregrupper. KL, er sat i spidsen for sammen med L&F og DN at udføre den meget komplicerede aftale med jordreformen.

De lokale, grønne treparter og byrådspolitikere skal inden udgangen af 2025 udarbejde planer for, hvor omlægningen skal ske hos lodsejere i deres område og samtidig føre kamp om stemmerne til kommunalvalget i november. Tager kandidaterne den grønne treparts mål om CO2-reduktion og arealomlægning med sig ind i valgkampen, hvor man også taler både beskyttelse af drikkevand, CO2 og vandmiljø, så kan man vinde borgerne.

Og drikkevand er vigtigt at få med fra start, fordi der ikke er en borgmester eller en myndighed, der ønsker, at man først udtager landbrugsjord til forskellige formål og så igen om et par år igen skal have de samme lodsejere til at levere mere jord til beskyttelse af drikkevand.

Desuden har kommunerne en bunden opgave med at understøtte forsyningssikkerheden af rent drikkevand. Derfor er det logik, at hensynet til drikkevand er med fra begyndelsen i omlægningsplanerne. Og når det så er et faktum, at grundvandsparkerne både er kortlagt og at der følger penge med fra vandtaksten til at kompensere lodsejere, hvis vandselskaberne må bestemme områderne, så er beskyttelsen af drikkevand en naturlig starter.

Der skal bruges 200.000 hektar til grundvandsbeskyttelse herunder grundvandsparker, som er større, sammenhængende arealer, hvorover der ikke må foregå produktion med kemikalier. Aftalen om den grønne trepart omfatter rejsning af 250.000 hektar skov, hvilket betyder, at man ved at kombinere hensynet til beskyttelse af drikkevand med skovrejsning kan få en multifunktionel gevinst og nå i mål med alle hensyn.

Sammenholdt med, at grundvandsparkerne giver de lokale treparter mulighed for at få tilført en finansiering af drikkevandsbeskyttelsen med et milliardbeløb, så kan den løsning være en accelerator for opgaven i 2025.