Sammendrag af analyse af reguleringsmuligheder for beskyttelse af drikkevandet

Analysen er udarbejdet som led i den politiske aftale Grønt Danmark og har til formål at give et fagligt grundlag for, hvordan sårbare grundvandsdannende områder (SGO) kan beskyttes samlet og mere effektivt frem mod 2027.

Fokus er på målrettet, arealbaseret regulering af aktiviteter, der udgør en risiko for grundvandskvaliteten – især anvendelse af pesticider og gødning. Analysen omfatter ikke den generelle pesticid- og gødningsregulering, men ser specifikt på beskyttelse i de mest sårbare områder.

Overordnet set bekræfter analysen, at den nuværende indsats har været utilstrækkeligt og understreger, at der er behov for noget nyt og mere effektivt.

Risikoelementerne er nye stoffer, og ny viden om eksisterende stoffer der giver ændringer i grænseværdierne.

Analysen viser

• Landsdækkende, forebyggende beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder koster ca. 360 mio. kr. årligt
• Efterfølgende rensning af drikkevand i flere større forsyningsområder over tid koster i størrelsesordenen 6–18 mia. kr.

Tidlig, målrettet og bindende beskyttelse af sårbare, grundvandsdannende områder er afgørende for at sikre drikkevandet langsigtet. For vandforsyningerne fremstår beskyttelse som den mest fagligt robuste og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige strategi, sammenlignet med en fremtid med stigende behov for rensning.

En statslig udpegning og bindende regulering af sårbare grundvandsdannende områder giver de bedste forudsætninger for et ensartet beskyttelsesniveau på tværs af landet. Det angives, at en model med statslig udpegning af områder indenfor hvilke beskyttelse er en bunden opgave, baseret på faglige risikovurderinger, vil give klarere rammer for kommuner, lodsejere og vandforsyninger. Indsatsen vurderes som mere effektiv og målrettet.

Scenarier

Der gennemgås flere scenarier for finansiering fra fuld finansiering over vandtaksten til fuld statslig finansiering og kombinationsmodeller. Der er ikke foretrukket en model fremfor andre, og der er således lagt op til en politisk prioritering.

Hvad nu?

Analysen er et beslutningsgrundlag, der skal bruges i en regeringsforhandling. Den indeholder ikke i sig selv en politisk beslutning og er derfor pt. ”bare” en rapport.

De beskrevne reguleringsmodeller og konklusioner skal indgå i de kommende forhandlinger i regeringen og efterfølgende politiske drøftelser og som sådan danne grundlag for stillingtagen til, hvordan og i hvilket omfang sårbare grundvandsdannende områder skal beskyttes, herunder valg af reguleringsmodel, finansiering og rollefordeling mellem stat, kommuner og vandselskaber.

Der skal senest i 2027 træffes politisk beslutning om en samlet model for beskyttelsen, og vi er MEGET opmærksomme på, at der er et folketingsvalg på vej med den risiko, det nu indebærer.

Baggrund og datagrundlag:

Analysen bygger på:

• Den statslige drikkevandskortlægning og udpegning af sårbare grundvandsdannende områder
• Nationale overvågningsdata for grundvandets kemiske tilstand (bl.a. pesticider og nitrat)
• Erfaringer fra kommunale indsatsplaner, BNBO-indsatsen og tidligere analyser under Drikkevandsfonden
• Omkostninger til vandrensning – rapport fra DCE 2025 – link her
• Rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd 2015
• Vurdering af reguleringsmodeller, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO)
• Concito – værdien af fremtidens arealanvendelse – link her

Arealomfang – overordnet perspektiv

Arealbehov jf. analyse af reguleringsmuligheder for beskyttelse af drikkevand.

De sårbare grundvandsdannende områder(SGO) omfatter, som det ses, ca. 160.000 ha landbrugsareal på landsplan. Udover tallene i tabellen vurderes ca. 30.000 ha at være særligt nitratfølsomme

Der er ikke tale om et generelt dyrkningsstop, men om målrettede restriktioner, hvor arealer fortsat kan anvendes til fx økologisk drift, skovrejsning, natur eller andre formål, men det angives også at beskyttelse udenfor SGO også vil være nødvendigt i nogle tilfælde.

Baggrund for tallene er gennemgået og indsat i nedenstående tabel – udover det, der er nævnt i analysen, er der henvisninger til diverse nationale rapporter og notater, disse er angivet som fodnoter i analysen og kan tilgås herfra.