Rent drikkevand er statens ansvar - ikke landmandens

I disse år styrker vi det nationale beredskab. Vi investerer i forsvar, sikrer energiforsyningen, kortlægger sårbarheder i den kritiske infrastruktur. Men ét grundlæggende område er stadig overladt til tilfældigheder: Beskyttelsen af Danmarks fremtidige drikkevand er baseret på frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere om ikke at sprøjte de mest sårbare steder.
Det placerer i praksis den enkelte landmand i en rolle, han ikke burde have. Han er ikke valgt til at forvalte Danmarks kritiske infrastruktur. Han skal drive sin virksomhed. Alligevel forventer systemet i dag, at han løfter opgaven, når der skal forhandles om grundvandsbeskyttelse. Det er ikke rimeligt overfor landmanden eller tilstrækkeligt for samfundet.
Rent drikkevand er kritisk infrastruktur og helt afgørende i en global virkelighed, hvor vi styrker rigets sikkerhed og indre beredskab. Beredskab handler bl.a. om at fjerne svagheder, en modstander kan udnytte. Beskytter vi ikke vores drikkevandsressourcer mod forurening, gør vi os afhængige af at skulle rense det. Det øger sårbarheden i krisesituationer.
Hvis vi som samfund ønsker at kunne hente rent drikkevand fra undergrunden uden at være afhængig af avanceret rensning, bør ansvaret for beslutningen om et sprøjteforbud tages af fællesskabet og træffes af politikerne i Folketinget.

Kritisk infrastruktur – nationalt ansvar

I Danmark er vi enige om, at staten træffer beslutninger om nationale samfundsprojekter på mange områder. Staten træffer en beslutning og gennemfører projektet efter klare regler. Forestil dig, at motorveje blev anlagt efter, hvilke lodsejere der sagde ja eller nej. Resultatet ville være snoede veje og ingen eller få sammenhængende strækninger. Ikke desto mindre er det sådan, vi forsøger at beskytte fremtidens drikkevand.
Man kan argumentere for, at beskyttelse af drikkevand er et venstreorienteret miljøspørgsmål. Men landbrug er en produktion under åben himmel, der vel som den eneste sektor, får lov til at anvende pesticider og kemikalier direkte i miljøet uden vægge, tag eller membran som værn mellem produktion og natur. Spændingen mellem produktion og miljø er ikke mærkelig, men indbygget i systemet.
Man kan også argumentere for, at beskyttelse af drikkevand er et principielt liberalt problem. Liberal politik bygger bl.a. på, at alle skal kunne virke frit og beskytte deres ejendomsret. Det betyder f.eks., at én sektor ikke skal kunne påføre en anden unødige omkostninger og svækkede vilkår. Når grundvandet påvirkes, kan det få konsekvenser for boligejere og virksomheder. Ejendomsværdier kan falde, og vandforsyninger blive tvunget til dyre løsninger, hvor omkostninger også sendes videre til industrien.

Vi svækker vores samfund

Rent drikkevand er kritisk infrastruktur for hele Danmark – uanset partifarve. Beskytter vi det ikke, svækker vi samfundet. Hvem vil tage ansvar for det?
Den nuværende model med frivillighed har ikke vist sig tilstrækkelig. Det er konklusionen i Miljøministeriets analyse af den danske drikkevandsbeskyttelse fra januar. Det går for langsomt, er for tilfældigt og ofte dyrt for vandkunderne, hvor vandforsyninger må bruge betydelige ressourcer på individuelle aftaler. Tiden er kommet til, at politikerne påtager sig ansvaret.
DANVA mener, at Folketinget bør sikre rent drikkevand ved at:

• Indføre et statsligt forbud mod sprøjtning i sårbare grundvandsdannende områder.
• Gennemføre og udrulle beskyttelsen hurtigt og i takt med, at områderne kortlægges.
• Sikre, at den enkelte husstand ikke alene skal betale den ekstraregning, som indsatserne til grundvandsbeskyttelse og rensning af drikkevand giver.

Det er urimeligt, uansvarligt og uholdbart at forvente, at den enkelte landmand skal påtage sig ansvaret for rent drikkevand. Det er et fælles gode. Ansvaret bør også være fælles.