2026 01 29 Johnny Kristensen Rebild Forsyning
Foto: Rebild Forsyning

Johnny Kristensen fratræder sin stilling som direktør i Rebild Forsyning. Det oplyser han på sin Linkedin profil.

I opslaget meddeles, at der er indgået en fratrædelsesaftale mellem direktøren og Rebild Vand & Spildevand A/S.

Aftalen indebærer, at direktøren fortsætter i stillingen frem til ansættelsen af en ny direktør, eller indtil vedkommende selv har fundet en ny professionel udfordring. Fratrædelsen sker dog senest den 30. juni 2026.

Johnny Kristensen har stået i spidsen for selskabet i en årrække og fremhæver især samarbejdet med kollegaerne som en positiv del af tiden i Rebild Vand & Spildevand A/S.