
Spildevandskomiteen, selskabsgørelsen og nu Vandmiljøplan I. De indkomne forslag til DANVAs 100-års-hædring viser, at nomineringerne favner bredt – fra faglige fællesskaber og strukturreformer til nationale miljøpolitiske initiativer.
Lars FischerSom de første nomineringer allerede har vist, handler DANVAs 100-års-hædring ikke kun om konkrete anlæg eller enkeltstående projekter. Hædringen kan også omfatte faglige fællesskaber, nye organiseringsformer og større beslutninger, der har ændret sektorens retning over tid.
Det billede bliver nu udvidet med endnu en nominering. Vandmiljøplan I fra 1987 er indstillet som et eksempel på, at også nationale miljøpolitiske initiativer kan høre hjemme blandt de forslag, der har sat et varigt aftryk på vandsektoren.
I den første artikel i serien beskrev vi blandt andet nomineringen af Spildevandskomiteen og selskabsgørelsen i 2010. Den ene som et fagligt fællesskab med stor betydning for viden og standarder. Den anden som en strukturændring, der ifølge nomineringen ændrede sektorens rammer.
Med nomineringen af Vandmiljøplan I udvides feltet endnu en gang. Her er det ikke et fællesskab eller en organisering, men en national plan, der fremhæves for sin betydning.
Ifølge indberetningen ændrede Vandmiljøplan I det generelle fokus for spildevandsrensning i Danmark. Hvor målet tidligere primært var at reducere de akutte effekter af udledning af renset spildevand gennem fjernelse af organisk stof og iltning af ammonium, kom der med planen også et nyt fokus på at reducere udledningerne af plantenæringsstoffer.
Det skete gennem fjernelse af en væsentlig del af spildevandets indhold af kvælstof og fosfor for at mindske eutrofiering. Nomineringen peger dermed på Vandmiljøplan I som et initiativ, der ændrede selve retningen for rensningen.
Indberetningen fremhæver også, at Vandmiljøplan I var en væsentlig inspiration for de krav til udledning af renset spildevand, som efterfølgende blev indført med EF’s byspildevandsdirektiv i 1991.
Samtidig peges der på, at danske virksomheder i starten af 1990’erne havde opnået stor erfaring med at bygge og ombygge renseanlæg, så de kunne leve op til de nye krav. Det gav ifølge nomineringen grundlag for en omfattende eksport af dansk knowhow og teknologi.
Nomineringen af Vandmiljøplan I understreger dermed det samme hovedpointen i serien allerede har vist: Et initiativ behøver ikke have én bestemt form for at være relevant for 100-års-hædringen.
Det afgørende er ikke, om der er tale om et fagligt fællesskab, en strukturreform eller en national miljøplan. Det afgørende er, om initiativet har sat et tydeligt og varigt aftryk på vandsektoren. Det er netop den bredde, de indkomne nomineringer nu begynder at vise.