
Danmarks forsyningsstrategi er forældet og passer ikke til den virkelighed, vi befinder os i. Derfor bør den kommende regering hurtigt formulere en ny strategi. Den bør have tre pejlemærker, skriver direktører fra Brancheforeningen Cirkulær, Danva, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker.
Jens Bomann Christensen Direktør, Brancheforeningen Cirkulær, Carl-Emil Larsen Administrerende direktør, DANVA, Kim Mortensen Direktør, Dansk Fjernvarme, Lise Lotte Toft Direktør, Danske VandværkerHver dag sætter tusindvis af mennesker en ære i at sikre rent vand i hanerne, miljøvenlige rensningsanlæg, varme i rørene, håndtering af oversvømmelser, åbne genbrugspladser og effektiv affaldsindsamling.
Den danske forsyningssektor er indbegrebet af det arbejdende og velfungerende land, som Danmark er. Men som alle andre dele af samfundet er den fælles forsyningssektor udfordret af det nuværende verdensbillede.
Krigen i Ukraine, Grønlandskrisen, den største danske udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig, Klimarådet, der afviser, at vi når 70 procent-målsætningen i 2030 – og det kontinuerlige pres på vores natur, drikkevand og miljø, som vores forbrug og produktion udgør.
Situationen kræver en ny tilgang til vores forsyningssektorer.
Den skal være baseret på samfundsøkonomisk effektivitet og være et opgør med tidligere tiders quick-fix-modeller og såkaldte new public management-strategier, som på ingen måde passer med forsyningssektorens investeringshorisonter på op til 75 år.
Drikkevand, varme, el, spildevandshåndtering og affaldsindsamling er afgørende for, at det danske samfund kan køre rundt.
Den gamle forsyningsstrategi fra 2016 baserer sig på et forældet verdensbillede, som ikke længere matcher den virkelighed, vi befinder os i.
Jens Bomann Christensen, Carl-Emil Larsen, Kim Mortensen og Lise Lotte ToftForsyningssektoren er kritisk infrastruktur, der ligesom hospitaler, veje, jernbaner, MitID og FM-bånd er afgørende for, at Danmark hænger sammen og kan fungere i en krisesituation.
Vi behøver ikke at skrue tiden længere tilbage end til coronakrisen.
Her var vand- og varmesektoren fra dag ét repræsenteret i den Nationale Operative Stab (NOST) – og noget af det første, der åbnede igen i vores samfund, var genbrugspladserne.
Den afgående regering har gjort meget for at styrke beredskabet og sætte fokus på vigtigheden af en stabil forsyningsinfrastruktur.
Det fortjener ros, selvom der også har været bump på vejen undervejs. Det har for eksempel taget mere end et år at få en central melding om, hvad danskerne skal gøre med deres afføring, hvis vand- og spildevandssystemet sættes ud af kraft.
Løsningen – at afføring smides i restaffaldet – tager samtidig ikke fuldstændig højde for, at det kræver fortsat afhentning af restaffald samt et fungerende fjernvarmesystem.
Hvis fjernvarmesystemet er nede, kan affaldsenergianlæggene nemlig ikke fungere.
Grøn forsyningspolitik er sikkerhedspolitik i den verden, vi lever i i dag.
Jens Bomann Christensen, Carl-Emil Larsen, Kim Mortensen og Lise Lotte ToftMen hvorfor er der denne mangel på en koordineret sammentænkning af forsyningskæden? Måske kan det skyldes, at dele af vores forvaltningskultur fortsat hænger fast i en snart ti år gammel forsyningsstrategi og underliggende logik.
Den gamle forsyningsstrategi fra 2016 baserer sig på et forældet verdensbillede, som ikke længere matcher den virkelighed, vi befinder os i.
Her var der fokus på kortsigtede besparelser, grønthøster-effektiviseringer og en alt for ukritisk tro på, at en kombination af kommercielle markedskræfter og statslig detailstyring skulle være vejen til en bedre verden.
Vi har set den samme kortsigtede sparestrategi i forbindelse med forsvaret og folkeskolen – indtil nu, hvor der på begge områder sker politiske tilbagerulning af reguleringer.
Danmark skal frigøre sig fra ‘new public management’, som er styret af forældede teorier og et verdensbillede, som ikke kommer igen.
Den nu afgående regering satte beredskab højt på dagsordenen, og vi vil opfordre en ny regering til at lade netop denne prioritering være grundlaget for en ny forsyningsstrategi.
Vi vil derfor opfordre den kommende regering til hurtigt at formulere en ny forsyningsstrategi, der tager udgangspunkt i nutidens krisebillede og fremtidens behov for samfundsøkonomiske investeringer, der resulterer i autonomi, stabilitet og ikke mindst bæredygtig udvikling.
For grøn forsyningspolitik er sikkerhedspolitik i den verden, som vi lever i i dag.
En ny forsyningsstrategi bør have tre overordnede pejlemærker:
Vi er – på tværs af forsyningssektorerne – mere end parate til at spille konstruktivt ind i en ny forsyningsstrategi.