Rent drikkevand er rykket op blandt de temaer, der fylder meget i den aktuelle valgkamp. Baggrunden er enkel: Grundvandet – som Danmark i vid udstrækning bygger sin drikkevandsforsyning på – er under pres fra pesticider, andre miljøfremmede stoffer og nitrat. Derfor handler diskussionen i stigende grad om at beskytte grundvandet ved kilden, før forureningen når ned i de magasiner, vi indvinder fra.

For vandkunderne handler debatten ikke kun om politik, men om hverdagen: Kan jeg stadig drikke vandet fra hanen uden bekymring? Hvad betyder det, når der tales om fund i boringer? Bliver vandet dyrere – og hvorfor? Og hvem har ansvaret, hvis det bliver sværere at finde rent grundvand?

Spørgsmål–svar-arket her giver korte, faktabaserede svar på de mest almindelige “hv-”spørgsmål, som vandkunder stiller – uden fagjargon og med fokus på, hvad det betyder i praksis.

Spørgsmål svar om Rent drikkevand i valgkampen

Danskerne kan som udgangspunkt trygt drikke vandet fra hanen. Vandværkerne har en lovbestemt forsyningsforpligtelse og skal levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.

Samtidig er grundvandet – altså det “lager”, vi henter drikkevandet fra – under stigende pres fra pesticider, andre kemikalier og nitrat. Det gør det sværere og dyrere at producere drikkevand. Derfor handler debatten i valgkampen i stigende grad om at beskytte grundvandet ved kilden frem for at “rense sig ud af problemet”.

Hvad er problemet – helt kort?

Grundvandet er mange steder ikke længere rent i udgangspunktet. Det udfordrer den danske drikkevandsmodel, som bygger på, at vi kan producere drikkevand baseret på naturligt rent grundvand med begrænset behandling.

Hvor udbredt er fund af pesticider og kemikalier i drikkevandsboringer?

Miljøstyrelsen oplyser, at 55,7 % af landets drikkevandsboringer indeholder rester af miljøfremmede stoffer.

Hvor kommer påvirkningen typisk fra?

Mange kildepladser ligger på landbrugsjord, og en stor del af de stoffer, der findes i grundvandet, kan knyttes til landbrugsdrift.

Kan jeg trygt drikke vandet fra hanen?

Ja, som udgangspunkt. Vandværkerne skal levere vand, der overholder gældende krav.

Men når grundvandet i stigende grad påvirkes, bliver det vanskeligere at fastholde samme kvalitet uden ekstra indsats.

Hvorfor kan vi ikke bare købe flaskevand, hvis vi vil være sikre?

Flaskevand er ikke en garanti for højere sikkerhed end vandet fra hanen.

Flaskevand dækker flere forskellige produkter:

Naturligt mineralvand: Underjordisk vand, der stammer fra et grundvandsspejl eller vandlag og tappes fra en kilde (kilden kan udnyttes via naturlige eller kunstige udspring).

Kildevand (spring water): Vand, der tappes ved kilden og kommer fra en underjordisk kilde. Overfladevand (fx fra søer og åer) kan derfor ikke markedsføres som kildevand, hvis reglerne skal være overholdt.

Emballeret drikkevand: Drikkevand tappet på flaske (som ikke er naturligt mineralvand eller kildevand). Reglerne stiller krav til kvalitet ved aftapning, men angiver ikke i sig selv, om vandet stammer fra grundvand, overfladevand eller vandforsyning.

Det betyder i praksis: Flaskevand “flytter” ikke nødvendigvis dit forbrug væk fra grundvandsressourcen. Mineralvand og kildevand er underjordisk vand i oprindelse, og emballeret drikkevand kan komme fra forskellige kilder, bl.a. fra undergrunden eller sågar fra vandforsyningen.

Hvem har ansvaret for, at vandet overholder grænseværdierne?

Vandforsyningen har ansvaret for, at det vand, du får i hanen, overholder myndighedernes krav.

Hvorfor hører jeg så meget om pesticider i boringer, hvis vandet stadig er rent?

Fordi boringerne er adgangen til grundvandslageret. Når lageret påvirkes, bliver det sværere at finde og fastholde grundvand, der kan bruges problemfrit – også selv om vandet ved hanen fortsat skal leve op til kravene.

Hvad gør man, når der findes forurening i en indvindingsboring?

Tidligere lukkede man ofte forurenede boringer. I dag indgår de flere steder nødvendigvis i produktionen ved, at vand med fund blandes med vand uden fund, så den samlede vandkvalitet overholder grænseværdierne.

Hvorfor kan man ikke bare finde en ny boring?

Fordi der mange steder er færre egnede grundvandsmagasiner tilbage, som kan bruges til drikkevand. Det øger presset på både forsyningssikkerhed og økonomi.

Hvad er økonomien i beskyttelse kontra rensning?

Hvis vi vil sikre drikkevandsressourcen, så vi også i fremtiden kan drikke grundvand med minimal behandling, peger beregninger på, at det kræver beskyttelse i de områder, hvor grundvandet dannes og indvindes – de såkaldte sårbare grundvandsdannende områder (SGO).

Regeringens beregninger viser, at et forbud mod sprøjtning og gødskning i disse områder vil koste omkring 360 mio. kr. årligt i kompensation.

Hvis beskyttelsen udebliver, og vi i stedet ender med at skulle rense grundvandet, er omkostningen beregnet til 6–18 mia. kr. i en senere fase.

Gevinsten ved at beskytte frem for at rense angives til en faktor 17–50.

Hvorfor kan rensning blive dyrt og usikkert?

Fordi rensning afhænger af, hvilke stoffer der skal fjernes, og hvilke nye stoffer der kan dukke op over tid. Det betyder, at “billige” løsninger i praksis kan få behov for ekstra rensetrin senere.

Hvad er SGO – og hvor stort er arealet?

Hvad er sårbare grundvandsdannende områder (SGO)?

SGO er arealer, hvor regnvand hurtigt siver ned og danner “ungt” grundvand, som senere kan ende i indvindingsboringer. Områderne er sårbare, fordi forurening fra overfladen har kort vej til grundvandsmagasinet.

Hvor stort er det areal, der skal undtages sprøjtning?

Miljøstyrelsens kortlægning peger på ca. 280.000 ha SGO, heraf ca. 160.000 ha landbrugsjord.

Det svarer til ca. 6 % af landbrugsarealet og mindre end 3,7 % af Danmarks areal.

Hvad arbejder DANVA for?

DANVA arbejder for et generelt statsligt forbud mod sprøjtning i de kortlagte sårbare grundvandsdannende områder (SGO), så usikkerheden kommer drikkevandet til gode.

Hvorfor er godkendelsesordningen ikke nok?

En stor andel af de pesticider, der i dag findes i grundvandet, har tidligere været godkendt. Erfaringen viser, at ny viden kan ændre vurderingen af stoffers farlighed (fx PFAS) og behovet for strammere grænseværdier (fx nitrat). Det gør forebyggelse vigtigere end at læne sig alene op ad godkendelser.

Skal regningen kun ligge hos vandkunderne?

DANVA peger på et behov for et paradigmeskifte, så udgifterne ikke alene lander på lokale vandkunder via vandprisen, når de ikke bærer ansvaret for forureningen.

Mulige finansieringsveje kan være:

• skattefinansiering (fx pesticidafgift eller øremærkning af dele af afgifter)
• styrket “forurener betaler”-princip
• udvidet producentansvar
• EU-støtte og nationale ordninger (herunder drikkevandsfonden)
• vandprisen

Kan jeg se status for grundvandet i min kommune?

Der findes et interaktivt kort (kilde: GEUS), som viser andele af boringer med pesticidfund over og under grænseværdien samt boringer uden fund.