Boringsanalyse 08012018.jpg
Foto:

Nu foreligger der en ministeriel blåstempling af, hvad der er den rigtige og billigste løsning, når det kommer til forurening af drikkevand. Forebyggelse er markant billigere end oprydning. Vi bør derfor indføre forbud mod forurening i særlige områder, skriver Carl-Emil Larsen.

Miljøministeriets nye analyse af reguleringen af drikkevand gør én ting krystalklar: Forebyggelse er markant billigere end oprydning.

For første gang foreligger der en samlet, ministeriel dokumentation for det, vandsektoren har dokumenteret i årevis – nemlig at beskyttelse af drikkevandet er den samfundsøkonomisk mest ansvarlige løsning.

Analysen viser, at rensning af forurenet drikkevand kan koste samfundet mellem seks og 18 milliarder kroner om året. Til sammenligning kan effektiv beskyttelse af de mest sårbare grundvandsdannende områder gennemføres for omkring 360 millioner kroner årligt over 30 år.

Det betyder, at det er mellem 20 og 50 gange dyrere at lade stå til og rydde op bagefter end at forebygge i tide.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Hvis vi beskytter drikkevandet nu, står Danmark langt stærkere – både økonomisk, forsyningsmæssigt og sundhedsmæssigt. Alligevel har beskyttelsen af grundvandet i årtier været præget af frivillige ordninger og langsom fremdrift.

Resultatet er, at vi kun er nået i mål med en brøkdel af den grundvandsbeskyttelse, som politisk blev besluttet allerede i 1998.

Forbyd forurening af drikkevand i særlige områder

Miljøministeriets analyse konkluderer da også, at frivillige aftaler ikke virker. De er ineffektive, langsommelige og giver ikke den nødvendige sikkerhed. I stedet peger analysen entydigt på arealafgrænsede forbud i de mest sårbare grundvandsdannende områder, hvor sprøjtning og gødskning forbydes.

Det er den løsning, der giver den højeste og mest varige beskyttelse til den lavest mulige samfundsøkonomiske pris.

Med analysen i hånden siger regeringen nu selv, at statslige krav er den mest effektive vej til at beskytte drikkevandet. Det er en vigtig erkendelse. For rent drikkevand er ikke kun et miljøhensyn – det er en kritisk samfundsressource.

Uden sikker adgang til rent vand risikerer vi højere vandpriser, øgede sundhedsudgifter og en svækket forsyningssikkerhed særligt i de store byområder. 

Analysen peger endda på, at hovedstadsområdet kan stå uden tilstrækkelige mængder rent drikkevand allerede omkring 2040, hvis der ikke handles nu. Derfor er det afgørende, at Folketinget omsætter analysens konklusioner til handling.

Et nationalt forbud mod forurening af drikkevandet i de sårbare grundvandsområder bør besluttes senest i 2027. Det kræver en enkel og fair kompensationsmodel til lodsejerne og en samlet politisk tilgang, hvor drikkevand, økonomi, erhvervsliv, sundhed, beredskab og natur ses som ét sammenhængende hele. 

Vi kan ikke blive ved med at betale for konsekvenserne af et problem, vi ved, hvordan vi kan forebygge. Nu foreligger der en klar, ministeriel blåstempling af, hvad der er den rigtige og billigste løsning. At udskyde beslutningen vil ikke være ansvarligt – hverken økonomisk eller politisk.

Danmark har nu en historisk mulighed for at spare milliarder og samtidig sikre rent drikkevand til kommende generationer. Den mulighed bør vi gribe.