Der er spillet lotto med dit drikkevand i 30 år – nu er heldet sluppet op

I Danmark har vi noget helt særligt, som de fleste af os nok glemmer i hverdagen: verdens bedste drikkevand. Rent grundvand, der igennem årtier er blevet renset gennem naturens egne jordlag. Når vi henter det op, skal det bare iltes og filtreres gennem et sandfilter, før du kan drikke det direkte fra hanen.

En luksus, de færreste i verden har. Det er vores fælles gennemsigtige guld, som vi skal passe rigtig godt på. Derfor en opfordring til dig som vælger til at stemme på partier og kandidater, som vil passe på drikkevandet, når du den 24. marts skal sætte din stemme.

Virkeligheden er nemlig, at drikkevandet ved ”fødestedet”, i de sårbare grundvandsdannende områder, ikke er ret godt beskyttet. Vandværkerne er din garanti for, at det, du får ud af hanen, lever op til lovkravene, men deres opgave bliver stadig vanskeligere.

Og beskyttelsen af det danske drikkevand minder mest om et lotteri.

Det er ikke lovbestemt, at sårbare grundvandsdannende områder skal beskyttes mod pesticider, gødning og kemikalier. Ansvaret er placeret hos vandselskaber og kommuner, som lokalt skal forhandle sig frem til frivillige aftaler med lodsejere, så der kan etableres sprøjtefrie zoner. Det er tilfældigt, langsommeligt, koster store summer penge og er baseret mere på held end forstand.

Nogle steder lykkes det, fordi omstændighederne er gunstige: En landmand står måske over for et generationsskifte og er indstillet på at lægge driften om, eller en kommune har lavet det nødvendige forarbejde, så vandselskaberne kan handle her og nu. Men mange steder går processen i stå: Her kan det være svært at nå til enighed om en rimelig økonomisk kompensation for at beskytte jorden, så de lokale forhandlinger trækker ud i årevis uden resultat.

Konsekvensen? Der findes rester af sprøjtemidler i over halvdelen af landets boringer, og i det øverste grundvand – fremtidens drikkevand – findes der rester af sprøjtemidler i 80 pct. af prøverne.

Aalborg har sagsøgt staten for at få dækket den milliardinvestering, nitratrensning kræver – 1.000 kr. årligt per husstand vil det koste. I hovedstadsområdet ser de ind i vandmangel til 300.000 borgere om 15 år, hvis ikke der sker noget drastisk.

Det er ikke et skræmmebillede. Det er den virkelighed, vi planlægger efter lige nu. Er det virkelig den arv, vi vil give videre?

Miljøministeriet offentliggjorde i januar en analyse, som bekræfter det, vandsektoren har advaret om i årevis: Det, vi gør i dag, beskytter ikke fremtidens drikkevand tilstrækkeligt. På landsplan er kun 1,5 pct. af de arealer, der siden 1999 er udpeget som beskyttelseskrævende, reelt beskyttet.

Løsningen er så ligetil, at det grænser til det absurde: Et forbud mod sprøjtning og gødskning på noget, der svarer til 3,7 pct. af det danske areal.

Et sprøjteforbud på de mest sårbare arealer vil koste ca. 360 mio. kr. eller 80 kr. pr. husstand årligt som kompensation til lodsejerne, vurderer ministeriet.

Det er et beskedent beløb for at sikre rent vand i hanen og samlet set en brøkdel af de milliarder, det vil koste at forsøge at rense os ud af forureningsproblemerne senere hen. Befolkningen er enig. En undersøgelse Wilke i februar har foretaget for DANVA viser, at 95 pct. af danskerne er enige i, at drikkevandet skal beskyttes ved lov. 91 pct. støtter et sprøjteforbud i sårbare områder.

Vores rene drikkevand er kritisk infrastruktur. Kritisk infrastruktur og dermed rent drikkevand til dig og din familie må ikke være afhængigt af, om sol, måne og stjerner står rigtigt. Så når kandidaterne i disse uger kæmper om din stemme, bør du spørge dem: Vil du beskytte mit drikkevand?