Afgift på overløb bør målrettes for størst mulig effekt

En afgift på overløb fra spildevandsanlæg kan være et skridt mod en mere logisk afgiftsstruktur. Men den skal indrettes klogt, hvis den skal gøre reel forskel for vandmiljøet. Det fremgår af DANVAs høringssvar til udkastet om ændring af afgift på spildevand og ledningsført vand.

Hvad er problemet i dag?

I dag betales der afgift af renset spildevand fra renseanlæg – men ikke af fortyndet, urenset spildevand, der udledes ved kraftig regn fra overløbsbygværker og bypass. Det skaber en skævhed, som DANVA anerkender.

Forslaget vil indføre afgift på overløb og forventes at give et årligt provenu på omkring 100 mio. kr.

Hvor stor er effekten?

Ifølge lovudkastet vil afgiften reducere udledningen af kvælstof med cirka 25 ton om året. I 2024 blev der udledt 764 ton kvælstof fra overløb. Samlet set udgør overløb under 1,5 procent af den samlede kvælstofudledning til vandmiljøet, mens landbruget står for omkring 70 procent.

DANVA vurderer derfor, at miljøeffekten vil være begrænset set i forhold til omkostningerne.

Hvad foreslår DANVA?

DANVA anbefaler, at afgiften målrettes de 15 procent af overløbsbygværkerne, der står for 85 procent af udledningen. Det vil reducere administration og investeringer i måleudstyr og samtidig sikre størst mulig effekt.

Kommuner og spildevandsselskaber arbejder allerede systematisk med at nedbringe overløb gennem separatkloakering, bassiner og bedre styring. De kommende år forventes investeringer i klimatilpasning på op mod 800 mia. kr.

DANVA peger på, at løsningerne skal tænkes ind i en helhedsorienteret klimatilpasning. Afgiften må ikke udvikle sig til en administrativ byrde uden nævneværdig miljøgevinst.