Vi skal være professionelt paranoide, FØR det utænkelige sker…
Tre gange årligt mødes beredskabsansvarlige blandt DANVAs medlemmer for at få en uformel og åbenhjertig snak om sikkerhed i vandsektoren.
Karin Svennevig HyldigTil det første møde i september 2021 var de 12. I dag deltager 28 sikkerhedsansvarlige vandforsyningsfolk fra hele landet, når DANVAs beredskabsnetværk mødes. Og nye kommer hele tiden til.
I begyndelsen, for tre et halvt år siden, dominerede klimabetingede oversvømmelser og pandemier trusselsbilledet. I dag bliver der også diskuteret sabotagerisiko og skærpet overvågning i et omfang, ingen dengang havde troet muligt.
Men som tovholder for DANVAs landsdækkende beredskabsnetværk og beredskabschef i HOFOR Brian Huss Eriksson siger: “Det er jo vores opgave. Vi skal være professionelt paranoide, FØR det utænkelige sker…”
Ned med perleforhæng - ind med låste døre
Det falder bare ikke altid i god jord at råbe “ulven kommer - måske i morgen” i en vandforsyningsbranche, hvor man uden problemer i århundreder har givet offentligheden ret fri adgang til både anlæg og forsyningslinjer, erkender han. “Vi kommer til at rende direktionerne rigtig meget på dørene, for trusselsbilledet er i konstant udvikling lige nu. Og da beredskab er dyrt, skal de nok blive trætte af os. Men der er ingen vej udenom. Vores danske tillid og det, jeg plejer at kalde “perleforhæng”, bliver erstattet med solide låste døre og videoovervågning. Også i vores branche,” siger Brian Huss Eriksson, der ved sin tiltrædelse i januar 2021 samtidig blev landets første fuldtids forsynings-beredskabschef. Da han som noget af det første valgte at teste sin organisation ved at sende breve med hvidt pulver rundt til kolleger og ledere, måtte HOFORs ledelse sande, at nu blev der altså sat handling bag ordene om at bevidstgøre og skabe opmærksomhed om potentielle trusler.
Lad os sige, jeg synes, vi skal købe fire nye krokodiller til voldgraven, men direktionen vil kun bevilge penge og foder til to. Det kræver jo, at man også forstår konsekvenserne af den beslutning. Eller spørger sikkerhedsofficeren til råds
Brian Huss Eriksson, beredskabschef i HOFORKrokodiller og konsekvenser
“Flere store danske virksomheder havde fået den slags breve og var fuldstændig uforberedte. Så for mig var det en meget relevant øvelse. Men da en chokeret direktør pludselig sad med et mystisk hvidt pulver på sit skrivebord, krævede det lidt forklaringspædagogik at tydeliggøre øvelsens berettigelse,” husker han.
Gemytterne faldt til ro igen, men også i dag kniber det indimellem med at få landets vandforsyningsledelser til at forstå nødvendigheden af det omsiggribende beredskabs- og sikkerhedsarbejde. Det er én af de udfordringer, beredskabsnetværket ofte har oppe at vende, afslører Brian Huss Eriksson.
“Vi har talt om, at direktioner, bestyrelser og kommunalpolitikere bør klædes bedre på til de nye tider. At ledelsen selv bør være i stand til at foretage en kritisk sikkerhedsvurdering af et nyt tiltag,” siger han. “For det er stadig kutyme, at hvis far (fx en driftschef) siger nej til en god idé, så går man til mor (direktionen) og får ja. Helt fint. Bare det sker på et sikkerhedsmæssigt oplyst grundlag.”
Brian Huss Eriksson understreger, at det samme selvfølgelig gælder, når han selv beder om grønt lys til et nyt tiltag:
“Lad os sige, jeg synes, vi skal købe fire nye krokodiller til voldgraven, men direktionen vil kun bevilge penge og foder til to. Det kræver jo, at man også forstår konsekvenserne af den
beslutning. Eller spørger sikkerhedsofficeren til råds,” siger han.
DANVAS BEREDSKABSNETVÆRK
Forsyningsvirksomheder, der er medlem af DANVA, kan deltage i netværket med op til to personer, der i det daglige beskæftiger sig med beredskab. Relevante fagpersoner kan desuden inviteres med ad hoc. Deltagerne holder tre fysiske møder årligt. To heldagsmøder skiftende steder i landet og et todagesmøde i Middelfart i november. Kontaktperson i DANVA: Carsten Vejergang, cvhc@danva.dk
Snakken går lystigt
Alle må tage ordet og dele en erfaring i DANVAs beredskabsnetværk. Men der er ingen talepligt. Mødet varer typisk fra ni til fire kun afbrudt af en arbejdsfrokost og måske en regulær beredskabsøvelse.
På det to dage lange novembermøde i Middelfart er der bedst tid til praktik og øvelser. Enkelte gange med aktiv deltagelse af en indsatsleder fra det lokale brandværn og en kommunal miljøvagt.
Ellers er der altid nok at snakke om. Metodik, inspiration, modstand og bias. Der går mindst en time med at fortælle historier og drage læring ud af dem.
Indsatser, der er gået godt, kan vise sig at være lige så lærerige som indsatser, der er gået mindre godt. Hvad der bliver sagt på mødet er selvsagt fortroligt, og alle er fysisk til stede.
“Vi tog tidligt den beslutning, at man ikke kan deltage online. Gensidig tillid er uvigtig for at få udbytte af det fortrolige rum, vi skaber. Og der er det nu engang bedst for tilliden at kunne se hinanden i øjnene,” forklarer Brian Huss Eriksson.
Indholdet af den fælleseuropæiske rammelov for modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur, EU-direktivet for Critical Entities Resilience eller bare CER-direktivet, bliver også jævnligt debatteret, selv om ingen endnu kender det konkrete indhold vedrørende vandforsyning
Gætteleg om sikkerhedsdirektiv
“Vi har tæt kontakt til Miljøstyrelsen som skal definere de kommende sikkerhedsanbefalinger for vandsektoren, men der sker ikke det store, så vi må stadig gætte os frem,” forklarer Brian Huss Eriksson. Derfor læner netværket sig indtil videre op ad Energistyrelsens retningslinjer for beredskab i el-forsyningen. Transformatorstationer er blevet oversat til pumpestationer, og på den baggrund har netværket blandt andet fokus på at øge kravene til sikring og overvågning af anlæg.
Flere former for sikkerhedsgodkendelse af ansatte og gæster har også været på bordet. “Helt basalt bliver vi nødt til at få bedre styr på, hvem vi har rendende på vores anlæg. Det gælder både medarbejdere og gæster udefra. F.eks. behøver alle medarbejdere nok ikke at kunne komme ind alle steder,” siger Brian Huss Eriksson, der trods sin stilling som beredskabschef langt fra har adgang overalt.
“Der er i hvert fald 300-400 døre i HOFOR, jeg ikke kan låse op. Ganske enkelt fordi det ikke er strengt nødvendigt,” siger han.
Faktisk er DANVAs beredskabsnetværk nu så langt fremme i overvejelserne omkring sikkerhed og modstandsdygtighed, at Miljøstyrelsen forventes at lytte til input fra både DANVA og netværket, inden CER-direktivets konkrete krav og anbefalinger for vandforsyningsvirksomheder i løbet af foråret og sommeren 2025 skal ligge klar.
Ansæt en professionsbachelor
Godt beredskab kan være mange ting, understreger Brian Huss Eriksson. “Selv om HOFOR er langt fremme, er jeg meget opmærksom på, at vi ikke skal “hoforisere” alt. Vores styrke i netværket er netop, at vi er forskellige, har forskellige udfordringer og forskellige perspektiver på dem. Nogle steder sidder beredskabet tæt på direktionen. Andre steder er de billedligt talt henvist til et kosteskab under trappen. Men alle steder er udfordringen fundamentalt den samme: At bremse ulykker hurtigst muligt. Helst før de sker,” siger tovholderen og beredskabschefen Brian Huss Eriksson.
Hans bedste tip til samtlige DANVAs medlemsforsyninger er derfor snarest at få oprettet mindst én sikkerhedskoordinatorstilling. “De nye katastrofe- og risikomanagers fra Københavns Professionshøjskole er virkelig dygtige. De stiller alle de vigtige spørgsmål, så dem har jeg selv indtil videre ansat fem af,” siger han
Kursus i cybersikkerhed for vandselskabers bestyrelse og topledelse
Kursus i cybersikkerhed for vandselskabers bestyrelse og topledelse klæder bestyrelsen og topledelsen i vandselskaber på til at efterleve deres ansvar.
