Prisen på vand stiger i fremtiden

Vandsektoren står over for store investeringer frem mod 2070. Det drejer sig både om nye anlægsprojekter som renseanlæg, vandværker og klimatilpasning. Men i lige så høj grad investeringer i eksisterende anlæg og ledningsnet, som løbende skal udskiftes og vedligeholdes. Alt i alt viser DANVAs prognose, at de danske vandselskaber skal investere omkring 850 mia. kr. frem mod 2070. Med i det er også et skøn til udgifter til nye opgaver såsom håndtering af terrænnært grundvand, hvilket forventes at blive en yderst omfattende post. De store investeringer i nye og eksisterende opgaver vil da også få konsekvenser for prisen på vand, fortæller Ellen Trane Nørby, formand for DANVAs bestyrelse. “Det er jo for tidligt at sige, hvad det præcis kommer til at betyde for prisen i kroner og ører. Men der er ingen tvivl om, at prisen vil stige,” siger hun.

Dyrere ikke at gøre noget

Selv om vandprisen kommer til at stige, vil den samlede regning blive større, hvis man ikke gør noget, lyder formandens vurdering. “Prisstigningen vil ske som følge af klimaforandringer og de klimatilpasninger, det er nødvendigt at få lavet, fordi den økonomiske betaling for skaderne langt overstiger de investeringer, vi taler om her. Så man kan sige, at hvis man gør ingenting, og ikke sætter taksterne op for at finansiere det her, vil det blive dyrere for samfundet at rydde op efter skaderne bagefter,” siger Ellen Trane Nørby. På samme vis påpeger hun, at det også bedre kan betale sig at investere i at beskytte grundvandet, fordi rensning af drikkevandet er dyrere end at beskytte kildefelterne i første omgang. “Vi skal have udlagt grundvandsparker, så vi også er sikre på, at vores grundvand kan lede til rent drikkevand, når vi kigger frem i tiden,” siger hun. Derudover skal der også flere steder investeres i modernisering af vandværker og helt nye vandværker.

Avanceret rensning koster

Groft sagt udgør håndtering af spildevand og regn to tredjedele af den samlede vandpris, kunderne betaler. Rensning af spildevand kræver store anlæg, samtidig med at driften er mere omfattende og energikrævende, end det er tilfældet med drikkevand. Når der tilmed stilles nye krav til rensekvaliteten fra kommunerne eller EU, vil det også medføre yderligere investeringer, som fører til en højere vandtakst. Ellen Trane Nørby fremhæver det fjerde rensetrin, der skal fjerne miljøfarlige stoffer, som et krav, der ender med at gøre det dyrere at være vandkunde. Også selvom medicinal- og kosmetikindustrien skal betale 80% af udgifterne til det fjerde rensetrin, som følge af EU’s byspildevandsdirektiv. “Priserne kommer til at stige på spildevand, når vi indfører det fjerde rensetrin på vores rensningsanlæg. Og det har selvfølgelig et prisskilt knyttet til sig, men det har det også, når man gerne vil bevare vores havmiljø og beskytte vores natur,” siger formanden.

Flere bundlinjer

For DANVAs formand handler diskussionen ikke om prisen alene. Man skal se prisen på vand i en større samfundsmæssig sammenhæng, mener hun. “Det er en balancegang, fordi dyrt vand er ikke et mål i sig selv. Billigt vand er for mig heller ikke et mål i sig selv, hvis det er det eneste parameter. Fordi hvis det betyder, at vi ikke beskytter vores kildefelter, eller at vi ikke renser vores spildevand tilstrækkeligt og udleder for mange næringsstoffer i vores nære havmiljø, jamen så tror jeg jo ikke på den der diskussion om, at det er billigt. Så skal regningen jo bare betales af forbrugerne på en anden måde,” siger hun. Men hun slår fast, at vandselskaberne skal gøre deres for at løse opgaverne så effektivt som muligt, og at den effektivitet skal føre til de lavest mulige vandpriser under hensyntagen til de opgaver og krav, samfundet stiller til selskaberne. “Selvfølgelig skal vi hele tiden kigge på, hvordan vi som vandselskaber gør tingene mere effektivt, lærer af hinanden, og hvordan vi kan håndtere ting. Det ansvar påhviler os som monopoler, som vand- og spildevandsselskab jo er.”

Beredskab fylder mere

Udgifter til beredskab er også en stigende post, som formanden vurderer, vil vokse sig større i fremtiden. I den forbindelse er det vigtigt, at selskaberne gør det synligt, hvor store udgifterne til sikkerhed i virkeligheden er, så det er tydeligt, at det ikke fremstår som øget administration. “Cybersikkerhed fylder jo allerede, og den kommer kun til at fylde mere, desværre kan man sige, men sådan er den verden, vi lever i, og det handler jo også om den fysiske sikkerhed, altså hele CER-direktivet og hele NIS2-direktivet, som vi skal være fuldt compliant med, og hvor der allerede er en omkostning. Jeg tror dog, det er vigtigt der, at man også har en diskussion om transparens, om det simpelthen skal fremgå tydeligt, hvilken del knytter sig til det, måske endda helt ud på vandregningen, men som minimum udspecificeret i vandselskabernes regnskaber,” siger Ellen Trane Nørby. Hun mener, at det er vigtigt i dialogen med forbrugere, politikere og virksomheder, at man fra vandsektorens side forklarer, at man “ikke kan få i både pose og sæk”. “Man kan ikke både implementere et NIS2-direktiv, et byspildevandsdirektiv, sikre vores kildefelter og være en mere ansvarlig aktør med et mindre footprint miljømæssigt og energimæssigt, og så samtidig kun have ét benchmarking-parameter, nemlig pris. Det er jo det, som hele ESG-dagsordenen bredt set også har handlet om – at der er flere bundlinjer. Og det er der også i det her tilfælde, når vi taler vandpris.”