
3 ud af 4 børn og unge i Danmark drikker mere sodavand, saftevand og energidrik end anbefalet. Halvdelen af de 13-20-årige er ligefrem storforbrugere med et forbrug på over to liter om ugen.
Lars FischerDet viste en undersøgelse af børn og unges drikkevaner, som Epinion har lavet for Center for Sundt Liv og Trivsel.
Derfor er DANVA gået med i et nyt partnerskab, der skal gøre vand til det naturlige og lette valg for børn og unge.
Partnerskabet består af i alt ni organisationer, der i fællesskab vil arbejde for at gøre koldt og frisk drikkevand mere tilgængeligt og attraktivt på for eksempel skoler, ungdomsuddannelser, i fritidsklubber og idrætsfaciliteter. Det skal også sætte fokus på, hvorfor alt for mange børn og unge har et højt dagligt forbrug af sodavand og lignende, og hvordan det kan undgås.
"Vi vil gøre det let at gøre det rigtige,” siger Jonas Egebart, forperson i Center for Sundt Liv og Trivsel, der har taget initiativ til partnerskabet. Han fortsætter:
”Vand skal være det nemme valg, og vi skal være med til at påvirke rutiner og vaner, så det bliver naturligt, at børn og unge rækker ud efter vandet, når de er til sport, i skolen eller ved middagsbordet.”
Kilde: Epinion-undersøgelse for Center for Sundt Liv og Trivsel
Danskernes forbrug af sodavand er mere end fordoblet i perioden 1985-2022, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. Det er blandt andet denne udvikling, vi vil forsøge at bremse med partnerskabet.
De mange organisationer bidrager alle med viden, netværk og erfaring.
DANVA bidrager til partnerskabet med lokal forankring gennem medlemmerne, politisk netværk i kommunerne og teknisk viden om alt fra tappesteder til undervisning. Således kan DANVA bidrage til at gøre 'Kun vand'-budskabet synligt i både hverdag og infrastruktur.
"En vigtig forudsætning for at partnerskabet lykkedes er, at vores medlemmer tilbyder drikkevand i verdensklasse. Så vi deltager i partnerskabet for at sende et klart signal: Drikkevandet i Danmark er et kvalitetsprodukt, som man trygt kan vælge – også når der er søde alternativer på hylden, siger direktør Carl-Emil Larsen.
Anbefalingerne gælder sodavand, saftevand, iste, energidrikke mm. De omfatter også light-produkter.
Kilde: Fødevarestyrelsen https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad/sluk-toersten-i-vand
Partnerskabet skal blandt andet indsamle viden om, hvorfor danske børn og unge vælger drikkevarer, som de gør, og hvilke erfaringer forældre, skoler og institutioner har med at prøve at begrænse forbruget.
Det skal også afprøve forskellige tiltag, der kan skubbe børn og unge i retning af vandhanen frem for kiosken. Det kunne for eksempel være ved at opsætte vandposter i skoler, institutioner og haller. Formålet er at indsamle de bedste erfaringer og dernæst udbrede dem på landsplan.
Partnerskabet vil derfor med tiden invitere nye partnere med viden og mulighed for at påvirke børn og unge med ind i samarbejdet. Det kan være fra skole- og uddannelsesmiljøet, kommuner, detailhandlen, foreningslivet, ngo’er eller andre.
Partnerskabet består af: