Om at gøre sig interessant overfor de unge

Stort set alle brancher gør sig tanker om, hvordan man gør sig interessant hos de unge. Nogle lægger også en strategi.

Men hvor skal man lægge sin energi i forsøget på at gøre ens fag tiltrækkende, og hvornår skal man sætte ind?

Det ved Henriette Holmegaard en masse om på basis af sin forskning på Institut for naturvidenskabernes didaktik. I samarbejde med kolleger i forskningsgrupper har hun haft møder og interviews med mange unge, der har givet en omfattende indsigt i deres karrierevalg inden for naturvidenskabelige uddannelser.

”Man kan desværre ikke definere et bestemt alderstrin, hvor man skal slå til, for at tiltrække de unge. Man bør derfor være til stede på forskellige måder på forskellige tidspunkter i unge menneskers liv. Fra mellemtrinnet (12- 13 år) kan man fokusere på noget i deres nær- miljø, for det er de fokuseret på i den alder. I udskolingen og ungdomsuddannelsen kan det blive lidt mere konkret, og her kan man vise, hvad det vil sige at arbejde med vand. Når de unge så begynder at overveje karrieremuligheder, har de hørt og oplevet noget, de kan trække på. Men det er først her, du kan nuancere fortællingen om at arbejde i vandsektoren,” siger Henriette Holmegaard.

Kigger man på børn op til 10 år, så drømmer de om at blive fodboldspillere og sangere. Deres cirkel er ikke så stor, så derfor giver det ikke så meget mening at adressere dem. Men man kan jo godt så nogle frø ved at komme ud og fortælle om drikkevandet, eller hvorfor vi skal rense vores spildevand for at få rent vandmiljø. ”Der er stor fokus på skolerne på temaer som vand og affaldsbehandling, og børn kommer hjem og fortæller forældrene om det. Så der vil man som branche kunne så nogle frø, hvis man kan koble sig på et forløb i skolen og ved at komme ud eller ved at invitere skoleklasser på besøg på vandværket eller renseanlægget,” siger Henriette Holmegaard.

Hun peger på, at man i skolepraktik bør kunne lave nogle interessante forløb for skolerne og sammen med dem, hvor de også kan komme på besøg hos vandselskaberne. Der er som regel altid nogen, der mangler et praktiksted, så det kan være en god kanal til at få de børn og unge ud, der er mest interesseret i at komme ud i selskaberne. En anden og ny mulighed er juniormesterlære, hvor de, der er gået lidt død i det i skolen, kan få lov at komme i praktik flere gange om ugen.

Sats mere på mellemtrinnet

På mellemtrinnet kan man fx lave nogle forløb sammen med lærerne. Man kan vise konkrete eksempler på arbejdslivet – jo mere jo længere oppe i kæden, man er. I udskolingen og på ungdomsuddannelser kan de unge bedre forestille sig, at der kan være forskellige måder at have job på og nogle gør sig også tanker om, hvor det kunne være spændende at være. Men mange er slet ikke der endnu.

De flyder jo stadig meget rundt og har ikke taget beslutning, påpeger Henriette Holmegaard. Hun har bl.a. studeret data fra Storbritannien, hvor børn er tvunget til at vælge retning tidligere, fordi de skal vælge valgfag tidligt. Så her kan det godt give mening at forsøge at nå børnene lidt tidligere. Men i Danmark kan unge tillade sig at vente læn- gere, så også oppe i gymnasierne og endda i sabbatår roder mange stadig rundt i det. Det er som et gyngende hav, men man skal jo vide, hvilke øer det er muligt at svømme hen til. Så derfor er det vigtigt, at man gør sig synlig som branche.

”Alt i alt kan det sagtens give mening at give store børn og unge en smag på, hvordan man kan arbejde indenfor fx vand og miljø. Man skal så huske, at de unge også ser på, hvordan deres liv kan blive. Det hele må ikke være arbejde og fagligt nørdet. Det lyder for kedeligt. Og så skal det også helst være noget, der har et godt image. Her tænker jeg, at vandbranchen står godt i dag med fokus på drikkevand, rent vandmiljø og klimaforandringer,” siger hun og opfordrer vandsektoren til at åbne op med billeder på, hvad man går og laver.

For mange unge skal deres valg af retning og uddannelse være autentisk. Hvis de fx vælger kemi ligesom deres mor, så skal det være en anden form for kemi, end den slags kemi, som mor er specialiseret sig i. For ”jeg er ikke som min mor”.

”Men samtidig er identitet en foranderlig størrelse hos mange unge. I min forskningsgruppe, hvor vi interviewer mange unge, ser vi, at der er stor fluktuation omkring identitet. Vi talte fx med en ung kvinde, der sagde, at hun overvejede at læse en ingeniøruddannelse. Men nogle måneder senere var hun så startet på lærerseminariet, for - som hun nu forklarede - har hun altid gerne villet være lærer. ”Altid” optræder som en identitetsmarkør for hende, og ikke som noget hun rent faktisk al- tid har aspireret imod. Så man kan hurtigt ændre holdning til, hvad der er “mig”. Nye erfaringer giver andet fokus, så identitet ændrer sig over tid. Samtidig er anerkendelse meget vigtigt for unge. Synes omgivelserne, at det passer til dig? Kan du se dig selv i det?” siger Henriette Holmegaard.

Hun peger også på forskelle, der har rødder i ens sociale baggrund. For de privilegerede unge skal valget tit være lyst- betonet. Men kommer man fra et mindre privilegeret hjem, kan valg efter lyst være sværere, for de føler sig også nødsaget til at se på, hvad de vil ende med at tjene, og hvad der umiddelbart giver mest prestige. Selv om de elsker litteratur, kan det være svært at se, hvad man kan bruge litteraturvidenskab til. De frygter snarere end de privilegerede, at det kan blive svært at få et godt job, eller at de vil tjene for lidt.

”Ulighed kan gøre, at vi ikke alle kan forestille os de samme fremtider. Fx fulgte jeg en gruppe studerende på DTU, hvor en ung kvinde frygtede at blive arbejdsløs, selv om hun var på en sikker ingeniøruddannelse i en branche med mangel på kvalificerede medarbejdere. Hun var præget af sin immigrant- baggrund. Det måtte ikke gå galt for hende, ”siger Henriette Holmegaard.