Det er det store spørgsmål, når DANVA den 30. september samler beslutningstagere, politikere og centrale aktører til en politisk konference om Vandreguleringsudvalgets første delanbefalinger.
Konferencen finder sted kl. 13.00–17.00 på Nationalmuseet og bliver indledt af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard, som vil give den politiske baggrund for Vandreguleringsudvalget og processen for deres arbejde.
Derudover kan deltagerne opleve oplæg fra Vandreguleringsudvalgets formand, Knud Pedersen, høre synspunkter fra nøgleinteressenter og deltage i en politisk debat med politiske ordførere på området.
Målet er at skabe et forum, hvor branchen og relevante interessenter kan give input til udvalgets videre arbejde frem mod de endelige anbefalinger i 2026.
Mulighed for at give input allerede nu
Vandreguleringsudvalget tager imod skriftlige input til delrapporten frem til 1. september.
Har du skriftlige input til DANVAs kommentering, kan de sendes til konsulent Morten Karstein Jensen på mkj@danva.dk.
DANVA fortsætter desuden med at analysere anbefalingerne i to task forces – én for økonomiske rammer og én for sektorkobling og konsolidering.
Kontakt fagleder Bertel Ifversen på bi@danva.dk, hvis du vil være med eller har input til arbejdet.