DSCF7909 Edit
Foto: Tina Sørensen

I DANVA glæder vi os over, at der fra politisk side er kommet større opmærksomhed på problematikken med ukontrolleret jordflytning. Det vidner om en voksende erkendelse af, at beskyttelsen af miljøet og dermed grundvandet skal styrkes. Men opmærksomhed er ikke nok.

Det kræver konkret og konsekvent handling efter devisen; ren jord giver rent vand, hvis vi skal sikre, at vi også i fremtiden kan hente rent drikkevand op fra undergrunden.

I takt med stigende byggeaktivitet, anlægsprojekter og jordhåndtering bliver presset på vores grundvandsressourcer større.

Derfor er det afgørende, at vi politisk sikrer bedre kontrol med, hvilken jord der flyttes, og hvor den ender – særligt, når det kan true vores drikkevandsboringer.

Afdækningen af problemet viser, at store mængder overskudsjord – ofte betegnet som “jordforbedring” – lægges ud i naturen, nogle gange i indvindingsområder, uden tilstrækkelig kontrol.

I flere kommuner blandes byggeaffald i jorden, hvilket er billigere end korrekt deponering. Afsløringerne viser desuden, at myndighederne ofte ikke lever op til deres tilsynsforpligtelser, og at mange sager ender uden påbud.

Eksperter konkluderer, at der skal være krav om dokumentation, godkendelse og kontrol, fordi der kan være en reel trussel for forurening også af grundvandet.

Den økonomiske gevinst ved jordforbedring tilfalder primært bygherrer, jordentreprenører og lodsejere, der sparer udgifter til deponering og i nogle tilfælde får betaling for at modtage jorden – ofte uden tilstrækkelig dokumentation af miljøpåvirkningen.

Forebyggelse er bedst

Når først forurening er konstateret i grundvandet, er det for sent. Oprensning er dyr, og tilliden til forsyninger og myndigheder lider skade. Derudover ved vi for lidt om de kemikalier, som jorden, vi flytter rundt med, indeholder.

Vi skylder kommende generationer, at vi handler forebyggende og ikke først, når skaden er sket. Det kræver samtidig, at der bliver reageret, når reglerne ikke bliver fulgt.

DANVA foreslår fire konkrete initiativer, som bør finde vej til politiske forhandlinger om miljøbeskyttelse og jordforvaltning.

  1. Forbud mod udlægning i drikkevandsområder: Ren jord giver rent vand, og med det kemikalietryk, der er i samfundet generelt, så er det svært at forestille sig, at forureningsniveauet kan vurderes ud fra specifikke analyser. Derfor foreslår vi et forbud mod udlægning i drikkevandsområder.
  2. Uafhængig prøvetagning af jord: Prøver må ikke alene udtages og analyseres af dem, der har økonomisk interesse i, at jorden vurderes som ren. Der skal stilles krav om uvildig dokumentation baseret på akkrediterede laboratorier og uafhængig prøvetagning.
  3. Digital sporbarhed og registrering: Det skal være obligatorisk at dokumentere al jordflytning digitalt med mulighed for at spore, hvor jorden kommer fra og præcis, hvor den deponeres.
  4. Styrket tilsyn og myndighedsadgang: Kommunerne skal have både værktøjer og ressourcer til at føre effektivt tilsyn gerne i samarbejde med de lokale vandforsyninger. Det kræver også klar adgang til jordbunker og mellemdepoter, hvor kontrol i dag ofte vanskeliggøres.

Vores grundvand er en samfundsmæssig livline

Danmark er blandt de få lande i verden, der producerer drikkevand uden avanceret rensning. Det er ikke kun en teknisk bedrift, men et resultat af generationslang tillid og beskyttelse.

Rent drikkevand døgnet rundt er det fundamentale grundlag for Danmarks hospitaler, virksomheder, institutioner og seks millioner indbyggere.  

Den digitale sporing og de it-løsninger, der politisk er foreslået til at løse problemet med ukontrolleret jordflytning, er ikke isoleret set tilstrækkelige til at beskytte drikkevandet.

Det sker først, når det kombineres med uafhængig kontrol, fysisk tilsyn, dokumenteret jordrenhed og klare forbud mod udlægning i sårbare områder for at sikre en effektiv beskyttelse af drikkevandet. 

Den måde, vi i dag håndterer jordflytning på – specielt i områder med drikkevandsinteresser – matcher ikke det ambitionsniveau, vi ellers har for at beskytte vores miljø mod stoffer, der kan sive ned i undergrunden.

Vi ved for lidt om de kemikalier, vi flytter rundt på sammen med jorden – derfor har vi brug for klare krav, der beskytter vores grundvand og drikkevand. 

Vi har brug for et klart og simpelt regelsæt, der tager hensyn til drikkevandsområderne, og som er let at kontrollere.

Vandselskaberne tager ansvar for det rene drikkevand alvorligt, og tiden er inde til, at politikerne handler for at sikre drikkevandet mod forurening fra forurenet jord. 

Ren jord giver rent vand.