Jesper sikrer vandselskaberne indflydelse på ny drænnorm
Standardiseringsarbejdet bag den kommende drænnorm er båret af faglighed og frivillighed. Jesper Primdahl har spillet en vigtig rolle i at få forsyningsperspektivet med fra starten. Og selv har han høstet masser af viden og sparring.
Mads VolquartzDa Jesper Primdahl sagde ja til at udfylde en af DANVAs pladser hos Dansk Standard, havde han næppe forestillet sig, hvor betydningsfuldt og spændende arbejdet skulle vise sig at være. Men med et stigende fokus på terrænnært grundvand og uvedkommende vand i kloaksystemet kom normens revision på det helt rette tidspunkt.
”Jeg synes, det har været rigtig givtigt, fordi vi har haft nogle gode faglige og konstruktive diskussioner. Det har betydet, at vi som branche har kunnet være med til at præcisere nogle ting, der før har skabt forvirring,” fortæller Jesper Primdahl, der til daglig er afdelingschef for Plan og Projekt i Billund Vand & Energi.
Han repræsenterer DANVA i standardiseringsudvalget, og selv om arbejdet er frivilligt og kræver en del timer, er det indsatsen værd.
”Det har givet ny viden, og det har også givet indsigt i, hvordan vi som forsyninger tænker lidt anderledes end f.eks. producenterne – og derfor er det vigtigt, at vi er med i det arbejde, så vi kan sikre, at nye standarder også tager hensyn vandselskaberne.”
Jesper er mangeårigt aktivt medlem af DANVAs afløbsnetværk, og det var også derigennem, at han blev opfordret til at repræsentere vandselskaberne i arbejdet med den nye drænnorm. Han peger på flere lighedspunkter mellem deltagelse i netværket og standardiseringsudvalget, som begge fører ny viden, kontakter og sparring med sig.
En norm fra en anden tid
Den hidtidige drænnorm, DS 436, var fra 1990’erne og trængte til en opdatering – både sprogligt og teknisk. Ifølge Jesper har især ændrede isoleringskrav, jordforhold og klimaforandringer gjort det nødvendigt med en større revision af normen.
”Det var på tide. Vi har fx fået præciseret, at man ikke må dræne rundt om et hus med kælder, hvis det ligger på sandjord med høj grundvandsstand. Der kan komme rigtig meget vand i sådan et dræn, og det må ikke ledes ud i kloaksystemet,” siger han og fortsætter:
”Det har været vigtigt at få skrevet mere præcist, hvad der er tilladt, og hvor det må ledes hen – især fordi det nogle steder handler om store vandmængder, der kan belaste systemerne.”
Tekniske valg med store konsekvenser
Udvalgsarbejdet har også budt på diskussioner om valg af materialer og tekniske løsninger. Et af de debatterede emner var, om man må bruge oprullede drænrør rundt om huse – eller om det skal være faste rør.
”Jeg har været tilhænger af faste rør, fordi det giver bedre muligheder for at sikre det nødvendige fald – især rundt om bygninger. Producenterne ville gerne bruge oprullede rør, fordi de er billigere, men så kræver det flere brønde og renseadgange,” forklarer Jesper.
Løsningen blev et kompromis, hvor begge muligheder er med – men med tydelige krav, alt efter hvad man vælger. Det er en tilgang, Jesper ser som typisk for udvalgsarbejdet:
”Man får drøftet tingene grundigt og når frem til noget, der både fungerer teknisk og er realistisk i praksis.”
Fremtidens klima skal tænkes ind
Et andet vigtigt element i den nye norm er et klart fokus på fremtiden. Bygherrer og rådgivere skal nu overveje, hvordan forholdene kan ændre sig med klimaforandringer – og tage højde for stigende grundvand.
”Det er vigtigt at tænke frem i tiden. Vi ser desværre flere steder, hvor der tidligere er projekteret og bygget uden at
tage højde for, hvordan klimaet og grundvandsspejlet ændrer sig. Det giver problemer i dag,” siger Jesper.
Normen lægger derfor op til, at der projekteres mere robust – fx ved at vælge vandtætte konstruktioner, når forholdene tilsiger det.
DU KAN OGSÅ VÆRE MED
Forsyningerne anvender dagligt standarder i deres arbejde, og der henvises i stigende grad direkte til europæiske og danske standarder i lovgivningen. Derfor arbejder DANVA målrettet på at få indflydelse på standardiseringsarbejdet, så forsyningsperspektivet bliver tænkt ind fra starten. Erfaringen viser nemlig, at det ofte er vanskeligt at påvirke det endelige resultat i høringsfasen. DANVA er medlem af de to danske spejlgrupper: DS/S-314 Vandforsyning og DS/S-315 Afløbsteknik. Gennem dette medlemskab har DANVA mulighed for at påvirke de danske, europæiske og internationale standarder inden for disse områder. Sten Kloppenborg er projektleder for standardisering hos DANVA og søger løbende sparring med medlemmer i de relevante DANVA-netværk samt eksperter inden for specifikke fagområder.
Du kan kontakte Sten på telefon 40 32 85 35 eller E-mail: sk@danva.dk.
Frivilligt arbejde med stor betydning
Jesper peger på, at mange måske undervurderer betydningen af standardiseringsarbejdet – og tror, det er noget, myndighederne alene står for.
”Jeg troede faktisk, det var mere myndighedsstyret. Men det er frivilligt arbejde, og det er også lidt en sårbarhed. Hvis ikke der er nogen fra vores branche med, så risikerer vi, at andre dagsordener får for meget indflydelse,” siger han.
For ham giver det derfor rigtig god mening, at vandselskaber prioriterer at være med – også selv om det kræver ressourcer.
”Hvis vi ikke deltager, kan vi ikke sikre, at vores faglige synspunkter kommer med. Og så kan det være svært at ændre større ting, når først normen kommer i høring.”
Når Jesper deltager i standardiseringsarbejdet, er det Billund Vand & Energi, der betaler hans løn, mens DANVA refunderer udgifter til transport, ligesom det er praksis i de faglige netværk under DANVA.
En bonus ved at deltage i standardiseringsarbejdet er, at man får adgang til alle standarder under Dansk Standard.
Revisionen af DS 436 er nu afsluttet og sendt til sidste redigering hos Dansk Standard. Jesper forventer, at den bliver offentliggjort i løbet af sommeren 2025, hvorefter der vil være en overgangsperiode til den nye norm.
