Højesteretsdom om vejbidrag: Afgørelsen og konsekvenserne

Når sagen er ført fra vandsektorens side, er det således ikke, fordi vi får et hul kassen, der ikke kan dækkes, når Vejdirektoratet ikke betaler. Det er fordi vi mener, at omkostningernes ved spildevandshåndtering skal fordeles på og betales af alle som anvender spildevandsselskabernes anlæg – også når der er tale om staten i form af Vejdirektoratet.

Tolv procent af vejvandet løber i kloakken

Kort om sagen.
Den vejstrækning, dommen omhandler, blev anlagt i begyndelsen af 70érne i et område, der på daværende tidspunkt ikke var omfattet af kloaknettet. En landvæsenskommission traf afgørelse om afvandingsforholdene i forbindelse med vejens anlæggelse, herunder om vejbrøndes tilledning til vejgrøfter og vandløb. Med tiden blev området kloakeret, og det vandløb, som afledningen skete til, blev en del af spildevandselskabets anlæg. Der har været syn og skøn i sagen, og ca. 12 % af vandet fra vejen afledes til spildevandsselskabets anlæg.

Højesteret: Det er ikke nok, at der ledes vand til anlægget

Dommen
At der tilledes spildevand til anlægget, er ifølge Højesteretsdommen ikke tilstrækkeligt til, at der skal betales statsligt vejbidrag. Efter Højesterets dom forudsætter Statsligt vejbidrag, at vejen er tilsluttet.

Højesteret har efter en række konkrete præmisser fundet, at vejen, i den indbragte sag, ikke var tilsluttet. Men af den meget korte dom på 4 sider og dens præmisser, kan ikke udledes entydigt, hvilke kriterier, der skal være opfyldte for, at en vej kan anses for tilsluttet. Dommen rejser derfor flere spørgsmål, end den besvarer for vandselskaberne og dermed DANVA.

Vejdirektoratet varsler opsigelser af suspensionsaftaler

Vejdirektoratets reaktion på dommen.
DANVA er blevet orienteret om, at Vejdirektoratet har udsendt et brev til ”Orientering om ny retspraksis vedrørende betaling af statsligt vejbidrag og varsling om opsigelse af suspensionsaftaler ” til vandselskaberne. I brevet er fremhævet to af de konkrete præmisser.
Henholdsvis at der ikke er givet tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 3, og at der ikke var grundlag for at fastslå tilslutningspligt jf. sammen § 28 stk. 4. De samlede konkrete præmisser, der er lagt til grund, er imidlertid:

• at vejen blev anlagt i begyndelsen af 1970’erne i et område, som ikke var omfattet af kloaknettet.
• at vejen blev anlagt efter et princip om afvanding ved nedsivning af vejvandet i rabatarealerne.
• at der under vejen etableret et rørlagt vandløb. I 1983 besluttede Morsø Kommune, at en del heraf skulle have status som et spildevandsteknisk anlæg.
• at vejen først blev omfattet af en spildevandsplan vedtaget i 2020.
• at der er ikke givet tilladelse til tilslutning af spildevand til spildevandsanlægget efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, og der er ikke grundlag for at fastslå, at der er tilslutningspligt, jf. § 28, stk. 4.

”På den anførte baggrund finder Højesteret, at vejen ikke kan anses for at være tilsluttet et spildevandsanlæg”, som der står i dommen.

Vandselskaberne skal nu vurdere: fastholde krav eller opgive

Som det fremgår af overskriften, varsler Vejdirektoratet med skrivelsen en opsigelse af indgåede suspensionsaftaler.

I skabelonen til indgåelse suspensionsaftaler, som DANVA har udsendt, kan suspensionsaftalen opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned.

Efter DANVAs opfattelse begynder det 6 måneders opsigelsesvarsel først at løbe, når Vejdirektoratet er færdige med sine overvejelser, og man eventuelt sender en egentlig opsigelse af suspensionsaftalen.

Inden opsigelsesvarslets udløb skal vandselskabet have truffet beslutning om, hvorvidt det ønsker at fastholde eller opgive krav mod Vejdirektoratet. Højesteretsdommen har eksempelvis ingen betydning, såfremt et vandselskabs uenighed med Vejdirektoratet kun er i forhold til arealopgørelsen.

Hvor der er uenighed om, hvorvidt vejen er tilsluttet, er det relevant at vurdere på situationens sammenlignelighed med Morsøsagen.

DANVA: Flere retssager kan afklare retsstillingen – men reglerne bør ændres

DANVAs reaktion på dommen

Der verserer 3 andre sager mellem Vejdirektoratet og vandselskaber om betalingen af statsligt vejbidrag, som forhåbentlig vil hjælpe med at afklare retsstillingen yderligere. Dem følger DANVA selvfølgelig.
Men DANVA mener helt grundlæggende, at når spildevandsbetalingsloven skal fortolkes således, at statens veje kan aflede til spildevandselskabernes anlæg uden, at der skal betales herfor, så bør reglerne laves om.

Vi vil derfor kontakte ministeren for at få ændret spildevandsbetalingsloven. En ændring forudsætter selvfølgelig, at han er enig med os i, at de øvrige vandkunder ikke skal betale for statens afledning.

Kommunerne er afgørende for tilslutning, afkobling og anlæggets status

Samtidig arbejder vi selvfølgelig på at gøre den omkostning, som med Højesterets dom er sendt videre til de andre vandkunder, så lille som muligt. Det er imidlertid ikke en opgave, som vandselskaberne kan klare uden hjælp.

Det er kommunerne der er myndighed. Det er derfor kommunen, som træffer beslutning om både tilslutning til og afkobling af spildevandsselskabernes net, og som træffer beslutning om, hvorvidt der noget skal være vandløb eller spildevandsteknisk anlæg.